Spring til indhold

Køleskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et kig ind i et fyldt køleskab.
Et tidligt elektrisk køleskab med cylindrisk varmeveksler på toppen. Fra Birmingham videnskabsmuseum.

Et køleskab er et apparat, som benyttes til at holde ting kolde. I dag har de fleste boliger i Danmark (og resten af den industrialiserede verden) et køleskab til til at opbevare mad og drikke, og det står oftest i køkkenet.

Ved opbevaring af mad anbefales en temperatur omkring 3-5 grader C.[1]

Køleskabet blev opfundet i 1876 af den tyske ingeniør Carl von Linde.[2] En amerikansk kvinde ved navn Florence Parpart bidrog omkring 1914 til at udvikle det moderne køleskab.[3]

Køleskabe benytter et kølemiddel og en varmepumpe til at køle skabets indre. I Europa sluttes køleskabet til en almindelig stikkontakt med 230 volt elektrisk spænding.

Et køleskab kan have indbygget lys, der tænder, når døren åbnes.

Varerne kan lægges/stilles på hylder, og i de fleste køleskabe er det muligt at regulere afstanden mellem hylderne. I døren er der hylder eller bokse ("multibokse") med høj kant for at undgå, at varerne falder ud, når døren åbnes. Hylderne og bredden af dem indstilles, så de passer til mælkekartoner og flasker.

Nederst har de fleste køleskabe en grøntsagsskuffe. Moderne køleskabe kan have et display uden på døren med temperatur og mulighed for at regulere temperaturen elektronisk.

Et køleskab kan være bygget sammen med et svaleskab: Et køle/svaleskab eller køle/fryseskab. De to placeres over/under hinanden (o/u) eller sjældnere ved siden af hinanden (s/s).

I mindre køleskabe er fryseren blot et lille ekstra rum inde i selve køleskabet. De største køle/fryseskabe, "Amerikanere", har fryseskabet ved siden af køleskabet og kan have indbygget ismaskine, som betjenes forfra uden at åbne døren.

Køleskabe laves også til 12 og 24 volt til biler og campingvogne. Nogle kan køle ved brug af campinggas.

De fleste køleskabe i Danmark er som andre hårde hvidevarer 58-60 centimeter brede og passer således i et standardkøkkenskab. Nogle modeller kan monteres med en dør, der passer til resten af køkkenskabene.

Der findes køleskabe specielt beregnet til vinflasker.

Alternativer til køleskabe er for eksempel jordkælder.

Køleskabe fra 2020 på omkring 350–400 liter kan have et nominelt energiforbrug på fra omkring 70 kilowatt-timer per år til omkring 100 kilowatt-timer per år.[4]

Køleskabe i Danmark er energimærket. Energimærkning er afhængig af køleskabets rumfang. Man kan ikke altid stole på energimærkningen: Nogle køleskabe (køle/fryseskabe) mærket med energiklasse A kan i uafhængige test måles til energiklasse B.[5]

Danske producenter

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark produceres køleskabet Gram med hovedsæde i Vojens. Selskabet ejes af den polske Amica Wronki. Både Atlas og Vestfrost er eksempler på hedengangne danske køleskabsfabrikker.

Et køleskab, fryser - eller kombineret køleskab og fryser - kan tændt tolerere fra en minimum omgivelsestemperatur til en maximum omgivelsestemperatur. Er omgivelsestemperaturen for lav, kan kompressoren i kompressor baserede køleskabe eller frysere slides og skades, da de ikke smøres korrekt. Er omgivelsestemperaturen for høj, kan kølesystemet ikke holde køleskabets eller fryserens temperatur lav nok.[6][7] Under høje (danske) temperaturer (fx under hedebølger) er der risiko for, at omgivelsestemperaturen indendørs kan komme op over 32 °C.[8][9][10][11]

Klimaklasse[6] Klimaklassetekst Drifts
omgivelsestemperatur
interval
N Normal 16-32 °C
SN Subnormal 16-32 °C
SN/ST Subnormal / Subtropisk 10-38 °C
SN/T Subnormal / Tropisk 10-43 °C
ST Subtropisk 18-38 °C
T Tropisk 18-43 °C
  1. ^ "Gode råd om køleskabe, Go' Energi".
  2. ^ Encyclopædia Britannic: Carl von Linde Arkiveret 25. januar 2014 hos Wayback Machine, hentet 14. august 2014, (engelsk)
  3. ^ Refrigerator attachment
  4. ^ Kim Gregersen (18. februar 2020), "Test: Her er de bedste køleskabe", BoliusWikidata Q114640924
  5. ^ Karen Lumholt, "Cool nok" Arkiveret 22. september 2007 hos Wayback Machine, Tænk, 30 september 2002.
  6. ^ a b 20. november 2018, bolius.dk: Kan en fryser stå i et uisoleret skur? Citat: "...Hvis en fryser skal stå i et rum med varierende temperaturer, kan klimaklasse SN, SN/ST eller SN/T anbefales. De kræver dog en minimumstemperatur på 10° C...Har du et køle-fryseskab med én termostat, skal du derfor være ekstra opmærksom på ikke at lade det stå i et uopvarmet rum, da det kan ødelægge dine frostvarer...", backup
  7. ^ eur-lex.europa.eu: Kommisionens forordning (EF) Nr 643/2009, backup
  8. ^ 2016, designcircus.dk: COCKTAILSTEMNING I PENTHOUSE-LEJLIGHED Citat: "...De køleskabe, der sælges i Danmark, har ofte klimaklasse N, hvilket betyder, at de er beregnet til at stå i et rum med en temperatur på mellem 16 og 32°. Men køleskabe og fryser produceres til forskellige lande, så de fås i 6 forskellige klimaklasser, der dækker temperaturene fra 10 grader og op til 43 grader...", backup
  9. ^ 12. Juli 2019, taenk.dk: Køleskabe: Derfor virker det ikke i varmen
  10. ^ 06.07.2005, jp.dk: Køleskabe bukker under i sommervarmen. Sommervarmen kan være hård ved køleskabe, og mange må bukke under for de høje temperaturer. Men det kan betale sig at tænke sig om, inden man farer ud og køber nyt
  11. ^ 27.02.2013, dcu.dk: Campingkøleskabe med værdiløs effekt Citat: "...I Camping Fritid nr. 03/2013 har Torben Brandt fat i ørene på Dometic efter utallige klager her i forum. Så længe Dometic absorptionskøleskabe i campingvogne kører med en lav effekt, klimaklasse "SN" op til 32 gr.c. tilpasset os i nordeuropa ,er der ingen lyspunkter at spore. Vi må jo ikke glemme, mange af os campister søger mod varmere himmelstrøj når sommerferien melder sig - derfor må man påregne større køleeffekt når udendørs temperaturen stiger markant i sydeuropa...", backup

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information: