Mad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Mad (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Mad)
Spiselige frugter og grøntsager.

Mad er en essentiel energikilde for både mennesker og dyr. Mennesker og dyr optager primært planter og kød. Dyr som udelukkende æder planter, kaldes for planteædere, medens mennesker, der kun spiser planter, frugt og grøntsager kaldes for vegetarer. Selv om mange kulturer skaffede mad ved jagt og samling, skaffer de fleste samfund i dag mad ved hjælp af landbrug og fiskeri. Mad kommer ofte fra planter, dyr eller andre kategorier som svampe eller gærede produkter som alkohol. Vand er også en meget vigtig del af kosten.

De fleste lande har en nationalret.

Synonymer for mad er fødevarer, proviant og fetalje.

Kilder til mad[redigér | redigér wikikode]

Planter[redigér | redigér wikikode]

Planter er ved at blive den største kilde til mad for mennesker. Plantefrø er specielt egnet som mad fordi de indeholder vigtige næringsstoffer, som får frøet til at spire. Blandt spiselige frø findes korn (fx hvede, majs og ris), bælgfrugter (fx bønner, ærter og linser) og nødder. Nogle frøsorter bruges til at producere madolie som valnødder, solsikkefrø, rapsfrø, oliven og sesamfrø.

Frugt er i botanisk forstand spredningsenheden hos blomsterplanter. Mange planter har udviklet frugter, som er vigtige næringskilder for mennesker og dyr. Når dyrene spiser frugten, bidrager de til at sprede frøene. Frugt er en væsentlig del af kosten i de fleste kulturer.

Grøntsager er en anden meget vigtig kilde til mad fra planteriget. Grøntsager er blandt andet rodvækster (fx kartoflerer og gulerødder), bladvækster (fx spinat og salat) og kålvækster (fx blomkål og broccoli). Mange urter og krydderier er også grøntsager. Flere grøntsager som tomater og auberginer er frugter i botanisk forstand.

Dyr[redigér | redigér wikikode]

Dyr udgør en direkte madkilde ved at kød, indre organer eller blod benyttes til menneskeføde. Enkelte dyr bruges også som indirekte madkilder til produktion af mælk (geder, køer, får og kameler) og æg (høns, ænder og gæs).

Måltider[redigér | redigér wikikode]

Vi spiser typisk tre hovedmåltider om dagen:

Dertil kommer flere mellemmåltider. Morgenmaden betragtes som det vigtigste måltid, fordi det skal bidrage med den energi, dagen skal igangsættes med.

Specielt i weekenden er en del danskere begyndt at spise Brunch om formiddagen i stedet for morgenmad og frokost.

skovtur medbringes mad og måltidet kaldes picnic eller frokost

Energibehov[redigér | redigér wikikode]

Det er forskelligt, hvor meget energi en person behøver. Det kommer an på aldersgruppe, kropsvægt og fysisk aktivitet. Overskrides det daglige energibehov, tager man på, og får man mindre, taber man sig. I den sammenhæng tales om at "forbrænde" kcal/kJ. En enkelt chokoladebar kan indeholde over 500 kcal; det er 20-25% af den energi en mand på 19-30 år skal have på en dag.

Kostpyramiden[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Madpyramiden
  • Den traditionelle kostpyramide anbefaler et lavt indtag af fedt og et højt indtag af kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris og brød.
  • Den omvendte kostpyramide anbefales af den amerikanske forsker Walter Willett. Han anbefaler et højt indtag i form af planteolier og et lavt indtag af kulhydrater fra ris, kartofler, lyst brød og pasta.

Dansk mad[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Dansk mad

Dansk mad er fx hakkebøf med brun sovs og kartofler.

Danmarks nationalret blev kåret i 2014: Stegt flæsk med persillesauce, se vinderopskriften her[1]

Europæisk madkultur[redigér | redigér wikikode]

Den europæiske madkultur er bredt varieret. Mange lande er tillagt en type mad, der skulle kendetegne landet: "pølsetyskere," "kartoffeldanskere" og "frøædere" er klassiske.

Engelsk madkultur: I England har de tre måltider: morgenmad, frokost og aftensmad. Der bliver dog indtaget nogle småretter mellem dem.

Engelsk morgenmad består af ristet brød med et blødkogt æg, samt pølser ristet på panden. Der serveres enten juice eller kaffe til.

Engelsk frokost er meget varieret. Fastfood er blevet en stor del af den engelske frokost, og leverpostej spises stadig hos mange konservative engelske familier.

Politiske, kulturelle og religiøse forhold[redigér | redigér wikikode]

Ritualer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ritual

Mad har en rituel betydning i de fleste kulturer og religioner. Nadveren står centralt i kristen liturgi og teologi, og har stærke teologiske bånd til den jødiske påskefejring pesach, hvor et rituelt måltid udgør en mindehandling for jødernes udvandring fra egypten.

Faste[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Faste

At faste indebærer at afstå fra mad og i nogen tilfælde også drikkevare i givne tidsrum og med forskellige formål. At faste har forskellig betydning inden for kristendom, jødedom, islam og hinduisme. Renselse, bod og meditation og refleksion er nogen af formålene med at faste.

Tabu[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: tabu

Nogen religioner har regler for, hvilken mad man kan spise, og hvordan maden skal tilberedes. For en rettroende muslim er det ikke tilladt at spise kød som ikke er tilberedt efter halal. En jøde må følge kasjrut, som er de jødiske madforskrifter. Fælles for de to religioner er, at kød fra svin og enkelte andre dyrearter er urent. Inden for hinduismen er det et tabu at spise kød fra køer og okser, fordi de ifølge vedisk traditionerne skal behandles med den samme respekt som mødre, på grund af mælken de giver.

Sultestrejke[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: sultestrejke

Sultestrejke er en form for civil ulydighed, hvor en person lader være med at tage føde til sig i protest mod politiske forhold eller undertrykkelse.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: