L'esule di Granata

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

L'esule di Granata er en opera i to akter af Giacomo Meyerbeer. Den italienske libretto er af Felice Romani og baseret på rivaliseringen mellem fraktionerne Zegridi og Abenceraggi i kongeriget Granadas sidste tid. L'esule di Granata er den femte af Meyerbeers italienske operaer, men nåede kun tre iscenesættelser i det 19. århundrede.

Opførelseshistorie[redigér | redigér wikikode]

Urpremieren fandt sted på Teatro alla Scala i Milano den 12. marts 1822. Operaen er blevet iscenesat to gange derefter, den ene gang på La Pergola i Firenze i 1826, den anden gang i London i 1829. En planlagt opførelse i Paris i 1828 blev opgivet.[1]

Roller[redigér | redigér wikikode]

Rolle Stemmetype Originalbesætning, 12. marts 1822
(Dirigent: -)
Almanzor, konge af Granada (Mezzosopran eller alt) Benedetta Rosmunda Pisaroni
Azema, en ung prinsesse Sopran Adelaide Tosi
Sulemano, eksileret konge af Granada Bas Luigi Lablache
Alamar, leder af Zegridi Tenor Berardo Calvari Winter

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Der findes et større uddrag af operaen (Opera Rara).

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Schuster, Die italienischen Opern Giacomo Meyerbeers, (2003) vol. 2, side 251.