LGBT Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
LGBT Danmark
Copenhagen Pride Parade 2017 08.jpg
LGBT Danmark til Copenhagen Pride i 2017.
Generelle informationer
Type ForeningRediger på Wikidata
Grundlagt 1948; 70 år siden (1948)
Eksterne henvisninger
LGBT Danmarks hjemmeside
CVR-nummer 23072513Rediger på Wikidata

LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er en interesseorganisation for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Foreningen har siden oprettelsen i 1948 været central for udviklingen af LGBT-personers rettigheder Danmark, og har desuden været med til at grundlægge International Lesbian and Gay Association (ILGA) i 1978[1] og siden 2006 haft konsultativ status i FN.[2]

Gennem lobbyarbejde, debatindlæg og meget mere var foreningen i anden halvdel af det 20. århundrede medvirkende til en række markante fremskridt for danske homoseksuelles juridiske stilling bl.a. ophævelsen af Den Grimme Lov i 1965, at få ligestillet den seksuelle lavalder for homo- og heteroseksuelle i 1976, slettelse af homoseksualitet fra Sundhedsstyrelsens sygdomsliste i 1981, lovændringen i 1987, der forbød forskelsbehandling pga. seksualitet, indførelsen af det registrerede partnerskab i 1989 og loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i 1996.[1]

På flere af disse områder blev Danmark førende i verden. Homoseksualitet blev fjernet fra den danske sygdomsliste 10 år før det skete internationalt i WHO, og det registrerede partnerskab var den første statslige anerkendelse af samkønnede forhold noget sted i verden.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Idéen til foreningen fik den 33-årige Axel Lundahl Madsen (senere Axgil) Sankt Hans Aften 1948. Han ville skabe et netværk for ligesindede over hele landet. Som i andre lande stiftede homoseksuelle organisationer som reaktion på, at FN's menneskerettighedserklæring fra 1948 ikke dækkede homoseksuelles rettigheder - modsat andre grupper, som var blevet forfulgt af nazisterne.[3] Foreningen blev stiftet som Kredsen af 1948, men ændrede navn i 1949 til Forbundet af 1948.

Foreningen holdt sin første generalforsamling i 1950, hvor Axel Lundahl Madsen blev valgt som første formand. Samme år havde foreningen 600 medlemmer, og det voksede til 1.500 året efter. Men i 1955 blev foreningen hårdt ramt af den såkaldte Pornografiaffære, hvor politiet gik målrettet efter homoseksuelle, og et stort antal mænd, herunder Axel Lundahl Madsen, blev anholdt.[4]

Foreningen havde herefter et beskedent antal medlemmer frem til de mere frigjorte 1970'ere[3]. Man frygtede reaktioner fra omgivelserne, og man var f.eks. ikke beskyttet mod fyring pga. sin seksualitet.

Det tog dog mere end 20 år før forbundet officielt blev anerkendt form forening i 1969.

Foreningen hed fra 1985 til 2009 Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Forbundet af 1948 (forkortet LBL). LGBT Danmark har gennem størstedelen af sin eksistens alene været en interesseorganisation for bøsser og lesbiske, men har siden 2002 også specifikt omfattet biseksuelle og fra 2008 transpersoner.

Fra 1949 udgav foreningen medlemsbladet Vennen, der senere får navnet "Pan-bladet", og udgives med enkelte afbrydelser frem til 2009.[4]

I 1985 besluttede et lille flertal at ekskludere "Pædofilgruppen" fra landsforeningen. Gruppen af pædofile havde under forskellige betegnelser været med i landsforeningen siden 1974.[5]

Foreningen i dag[redigér | redigér wikikode]

Foreningens formål er at arbejde for bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transpersoners politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmarkedsmæssige ligestilling på alle niveauer i samfundet. LGBT Danmark søger at modvirke diskrimination og at fungere som decideret interesseorganisation ved at forsøge at påvirke lovgiverne, f.eks. på områder som vielser, adoption, kunstig befrugtning og transpersoners rettigheder. Foreningen arbejder både i Danmark og internationalt. LGBT Danmark driver flere projektet i det globale syd, og er desuden aktiv i ILGA og ILGA Europe og har konsultativ status i FN.[2]

Foreningen yder herudover rådgivning og driver en lang række sociale tilbud rettet mod LGBT-personer og disses venner og familie.

Foreningen rummer også et bibliotek, som blev oprettet i 1979 og har været åbent for offentligheden siden 1983. Biblioteket er åbent for alle, dog er udlån af materialer forbeholdt foreningens medlemmer.

LGBT+ Ungdom[redigér | redigér wikikode]

LGBT+ Ungdom er en politisk, rådgivende, kulturel og social afdeling under LGBT Danmark for unge under 25 år med en anden seksuel/romantisk tiltrækning end heteroseksualitet og for unge transkønnede. LGBT+ Ungdom er en interesseafdeling og dækker hele landet. Foreningens formål er, at arbejde for en politisk, social, kulturel og arbejdsmarkedsmæssig ligestilling på alle niveauer i samfundet for unge mennesker med en anden seksuel/romantisk tiltrækning end heteroseksualitet og for unge transkønnede.

LGBT+ Ungdom tilbyder bl.a. rådgivning til unge, som er i tvivl om deres seksualitet eller kønsidentitet – herunder en ungdomstelefon-service og en brevkasse.

Forpersoner gennem tiderne[redigér | redigér wikikode]

  • 1948-1952: Axel Axgil
  • 1952-1954: Peter Balle
  • 1954-1958: Holger Bramlev
  • 1958-1970: Erik Jensen
  • 1970: Steen Jensen
  • 1970-1978: Per Kleis Bønnelycke
  • 1978-1986: Henning Jørgensen
  • 1986-1989: Bruno Pedersen
  • 1989-1994: Else Slange
  • 1994: Susan Peters
  • 1994: Søren Baatrup
  • 1994-1998: Søren Laursen
  • 1998-2002: Bent Hansen
  • 2002-2005: Peter Andersen
  • 2005-2007: Mikael Boe Larsen
  • 2007: Patricia Duch (konstitueret)
  • 2007-2008: Maren Granlien (konstitueret)
  • 2008: Kristoffer Petterson
  • 2008-2011: Hans Christian Seidelin
  • 2011-2014: Vivi Jelstrup
  • 2014-2017 Søren Laursen
  • 2017-: Peder Holk Svendsen

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Paulsen, Inge-Lise og Nissen, Vibeke: "Handling gi'r forvandling" artikel i Lambda Nordica nr. 2-3 2000.
  2. ^ a b http://lgbt.dk/politik/internationalt/
  3. ^ a b Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark), 1948-. danmarkshistorien.dk. Hentet 21/2-2018
  4. ^ a b http://lgbt.dk/om-os/historie/
  5. ^ Bert Svalebølle. "Ny gruppe af homoseksuelle pædofile (1974)". gayMAGZ.dk. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

LGBTStub
Denne artikel om LGBT er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 55°40′41″N 12°34′24″Ø / 55.6781°N 12.5733°Ø / 55.6781; 12.5733