Langsværd
Et langsværd er en type europæisk sværd, der er karakteriseret ved at have en håndtag med parerstang i korsform med et greb beregnet til to hænder (normalt 16-28 cm langt) og en lige dobbeltægget klinge på 85-110 cm, og envægt på omkring 1-1,5 kg.[1][2]
"Langsværd"-typen er en fortsættelse af det middelalderlige riddersværd og renæssancens Zweihänder. Det var fremherskende i senmiddelalderen og renæssancen (omkring 1350 til 1550), men der er også eksempler på langsværd helt tilbage i 1200-tallet og op i 1600-tallet.
Der findes adskillige eksempler på brug af langsværdet, og teknikker og anvendelser beskrives bl.a. i den tyske fægteskole, hvor der er findes eksempler i bl.a. Codex Wallerstein og Hans Talhoffers manual.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Loades, Mike (2010). Swords and Swordsmen. Great Britain: Pen & Sword Books. ISBN 978-1-84884-133-8.
- ^ "Hand-and-a-Half Sword". Metropolitan Museum of Art. Hentet 1. december 2017.
Wt. 3 lb. 7 oz. (1560 g)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- "Oakeshott's Typology of the Medieval Sword: A Summary" Albion Armorers, 2005.
- Chad Arnow, Spotlight: Oakeshott types XIII, XV, XVI, XVII, XVIII, XX (myarmoury.com, 2004)
- Richard Marsden, (A limited) History of the Longsword Arkiveret 19. juli 2015 hos Wayback Machine (2019)
- Ross Cowan, Halflang and Tua Handit: Hand-and-a-Half and Two-Handed Scottish Swords (Webside ikke længere tilgængelig), Medieval Warfare I-1 (2011).