Lauritz Nørregaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Lauritz Nørregaard

Lauritz Nørregaard.jpg

Personlig information
Født 1745Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 13. februar 1804Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse DommerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lauritz Nørregaard (174513. februar 1804) var en dansk jurist.

Lauritz Nørregaard blev født i København. Hans fader, Peter Larsen (Koch eller Kock?), der antog navnet Nørregaard efter sin fødegård i Jylland, kom som bondekarl til København og ejede senere et bekendt ølhus i Pilestræde, hvor agtbare borgermænd samledes. Moderen hed Johanne Marie.

Nørregaard blev student fra Frederiksborg Skole 1760 og søgte allerede som student erhverv ved manuduktion til juridisk eksamen. 1772 blev han juridisk kandidat, og samme år blev han af det juridiske fakultet på Københavns Universitet foreslået til at aflægge prøve sammen med Jacob Edvard Colbjørnsen og Andreas Bang til et ledigt professorat, som blev besat med Colbjørnsen.

1775 udnævntes han til sekretær ved protokollerne i Højesteret, 1782 desuden til professor designatus i det juridiske fakultet, i hvilket han siden 1779 havde tjent som adjunkt, 1787 til generalauditør ved Søetaten og 1795 tillige til deputeret i Admiralitetskollegiet. 1803 fritoges han for at tage del i den juridiske eksamen, men virkede i øvrigt som medlem af det juridiske fakultet og Konsistorium til sin død. Fra 1784 var han (extraordinær) assessor i Højesteret.

Omtrent 1792 ægtede han Anna Henriette Hagenau. Han døde i København. 1801 havde han fået konferensråds rang.

1776 udgav Nørregaard Natur- og Folkerettens første Grunde og 1784 samme bog i omarbejdet skikkelse som Naturrettens første Grunde (oversat til svensk af Lars P. Wählin 1796). End videre har han udgivet Forelæsninger over den danske og norske Privatret: I. Indledning og Personernes Ret (1781), II. Om Tingenes umiddelbare Ret eller Ret i Tingen (1785), III. Om Tingenes middelbare Ret eller Ret til Tingen (1787), IV. Om Kriminalretten (1788), V og VI. Om Processen eller Rettergangsmaaden med Tillæg og Rettelser til alle Delene (1790-97), VII. Realregister (1799).

Slutningen af fremstillingen af processen (fra § 1822) er på Nørregaards foranledning skrevet af cand. juris Viborg. Til Nørregaards forelæsninger har A.S. Ørsted skrevet et supplement i 3 bind (1804-12).

1782 udgav Nørregaard Henrik Stampes og Frederik Christian Sevels Svar paa Spørgsmaal til det juridiske Fakultet.

Nørregaard anerkendtes som en særdeles dygtig docent. Hans bøger var klart skrevet og flittige arbejder på forgængeres grundlag, men næppe mere. Hans forelæsninger afløstes snart af Frederik Theodor Hurtigkarls og Ørsteds arbejder.

Lauritz Nørregaard.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1791 - 1792
Efterfølgende:
Daniel Gotthilf Moldenhawer Nicolai Christoffer Kall


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Jul. Lassen. i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 12. bind, side 372,udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.