Leif Esper Andersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Leif Esper Andersen (6. januar 1940 i Borup7. marts 1979) var en dansk lærer, billedkunstner og forfatter.

Han blev uddannet som lærer fra Skive Seminarium i 1962, men blev pensioneret tidligt som i 1972 på grund af astma. Han debuterede i 1972 med romanen Heksefeber, som er hans mest berømte bog, og også oversat til norsk med samme titel. Bogen blev tildelt Danmarks Lærerforenings jubilæumspris.

To af hans skuespil er blevet opført på Hålogaland teater og et på Sogn og Fjordane teater.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • 1972 Overfaldet på bopladsen
  • 1973 Heksefeber. På norsk 1976
  • 1975 Fremmed
  • 1976 En stranding
  • 1976 Hakkedrenge. På norsk 1977: Det var ikke hans skyld
  • 1977 Tines godnathistorier : om Tine der lignede en Torvald og var en Rasmus
  • 1977 Vi kan jo snakke om det
  • 1978 De ska ikke tro, du er noget
  • 1979 Træl og fri
  • 1982 Kongens bedste mand
Om ham
  • Torben Weinreich. Leif Esper Andersen, 'når man selv tror man er socialist'. København, 1983

Priser[redigér | redigér wikikode]