Lichtenstein-radar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En Junkers Ju 88R natjager med en Matratze antenne til Lichtenstein B/C UHF radar.
En Messerschmitt Bf 110 G-4 med en førstegenerations FuG 220 og en centralt monteret FuG 202 med kort rækkevidde.
Lichtenstein UHF-bånd katodestrålerørs indikatorer.
 • Røret til venstre viser andre fly forude som ”pukler”,
 • det midterste rør angav afstanden til et specifikt mål og om dette lå højere eller lavere end eget fly,
 • og røret til højre angav målets placering til højre eller til venstre.
En Bf 110 G-4 i RAF-museet i Hendon, med andengenerations FuG 220 ”Hirschgeweih”-antenner uden en FuG 202.

Lichtenstein var en tysk radar, der blev anvendt under 2. Verdenskrignatjagere fra Luftwaffe. Natjageren blev dirigeret tæt på målet fra en leder på jorden, der benyttede jordbaseret radar (ofte Würzburg-Riese i par). Når radaren i flyet kunne se målet, kunne piloten klare resten.

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Lichtenstein blev udviklet af Telefunken, og forekom i mindst fire udgaver: FuG 202 Lichtenstein B/C, FuG 212 Lichtenstein C-1, FuG 220 Lichtenstein SN-2 og den sjældent forekommende FuG 228 Lichtenstein SN-3. (FuG er en forkortelse for Funk-Gerät, radioapparat). Det var den eneste vidt anvendte type flymonteret radar, der blev anvendt af Luftwaffes natjagere i løbet af krigen. Et konkurrerende system, FuG 216 til 218 ”Neptun”, med en frekvens midt i VHF-området, var tænkt anvendt indtil det mikrobølgebaserede system FuG 240 "Berlin" kunne masseproduceres. Krigen sluttede, mens ”Berlin” stadig var under aftestning.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]