Spring til indhold

Ligningsmæssige fradrag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ligningsmæssige fradrag er skattemæssige fradrag, der fradrages i den skattepligtige indkomst. Ligningsmæssige fradrag er lønmodtagerens fradrag for udgifter til f.eks. befordring til og fra arbejdspladsen, arbejdstøj, fagforeningskontingent, dobbelt husførelse og udgifter til gaver til visse velgørende foreninger og kulturinstitutioner.

Fradragsværdi

[redigér | rediger kildetekst]

Ligningsmæssige fradrag har en lavere skatteværdi end fradrag, der gives i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten , da de kun bruges ved beregningen af sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskat. Værdien afhænger af skatteprocenten for kommune- og kirkeskat, men udgør i 2016 ca 28,6% inklusiv kirkeskat[1]. Det betyder, at har man et ligningsmæssigt fradrag på 1.000 kr., vil det reducere ens samlede skattebetaling med ca 286 kr.

Frem til 2019 vil fradragsværdien af de ligningsmæssige fradrag falde med 1% årligt, i takt med at sundhedsbidraget erstattes af en bundskat. Således vil fradragene fra 2019 have en skatteværdi på ca. 25,6%.

  1. ^ "Skatteministeriets hjemmeside om skatteværdien af fradrag". Arkiveret fra originalen 18. september 2017. Hentet 30. oktober 2016.