Indkomstskat

Betaling af skat (Skatteopkræveren), maleri af Pieter Brueghel den yngre, ca. 1620-40.

Indkomstskat er beskatning af indkomst, i modsætning til eksempelvis formueskat og afgifter. Indkomstskat betales af personer såvel som selskaber (selskabsskat) og andre virksomheder i forhold til deres overskud, og af det løbende afkast i pensionsselskaber (pensionsafkastskat). Det er dog den personlige indkomstskat, der oftest menes, når der tales om indkomstskatter.

Man taler i forbindelse med indkomstskatter også om marginalbeskatning, hvilket defineres som beskatningen af en ekstra indtjening, ofte omtalt som "skatten af den sidst tjente krone".

Personlig indkomstskat i Danmark

I Danmark består den personlige indkomstskat i øjeblikket af en række forskellige elementer. Efter den seneste skattereform med virkning fra 2026 er de vigtigste:

• Arbejdsmarkedsbidrag, ofte kaldet bruttoskat. Den blev indført af SR-regeringen som led i 1994-skattereformen. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster og kapitalindkomst.
• Kommuneskat, der dækker den kommunale service.
• Bundskat
• Mellemskat
• Topskat
• Toptopskat

Tidligere har antallet og betydningen af de forskellige indkomstskatter varieret. I perioden 2007-18 fandtes eksempelvis et sundhedsbidrag, men det blev afskaffet som en selvstændig skat som følge af skattereformen i 2009.

Indkomstgrundlag

De forskellige personlige indkomstskatter beregnes på forskellige grundlag.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes som nævnt i forhold til al arbejdsindkomst.

Bund-, mellem-, top- og toptopskat beregnes af den såkaldte personlige indkomst — der grundlæggende omfatter arbejdsindkomst, indkomstoverførsler og løbende pensionsudbetalinger efter fratrækning af pensionsindbetalinger og det betalte arbejdsmarkedsbidrag — fratrukket henholdsvis et personfradrag for bundskattens vedkommende og et højere fradrag for de progressive skatters vedkommende. Der betales endvidere bundskat og mellemskat af positiv nettokapitalindkomst.

Kommuneskatten (og den frivillige kirkeskat) beregnes på baggrund af den såkaldte "skattepligtige indkomst", der er lig den personlige indkomst tillagt kapitalindkomst (som for den gennemsnitlige skatteyder er negativ og derfor består i et rentefradrag), men fratrukket ligningsmæssige fradrag. Ligningsmæssige fradrag er f.eks. kørselsfradrag og udgifter til A-kasse og fagforening m.v. samt beskæftigelsesfradraget.

Skatteloft

Endelig har man et skatteloft, der sikrer, at den samlede indkomstskat til stat og kommune (dvs. kommuneskat + bundskat + mellemskat + topskat + toptopskat) ikke overstiger en bestemt andel af den personlige indkomst, jf. personskatteloven § 19, stk. 1 in fine.

Historie

Indkomstskatten i Danmark er ikke så gammel som forskellige andre former for beskatning. Princippet om at beskatte personers indkomst blev indført i 1903 med statsskatteloven. Indtil dette år kom de offentlige indtægter fra afgifter og beskatning af formue og jord. Efterhånden voksede den personlige indkomstskat imidlertid til at blive den dominerende skattekilde.