Spring til indhold

Indkomstskat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Betaling af skat (Skatteopkræveren), maleri af Pieter Brueghel den yngre, ca. 1620-40.

Indkomstskat er beskatning af indkomst, i modsætning til eksempelvis formueskat og afgifter. Indkomstskat betales af personer såvel som selskaber (selskabsskat) og andre virksomheder i forhold til deres overskud, og af det løbende afkast i pensionsselskaber (pensionsafkastskat). Det er dog den personlige indkomstskat, der oftest menes, når der tales om indkomstskatter.

Man taler i forbindelse med indkomstskatter også om marginalbeskatning, hvilket defineres som beskatningen af en ekstra indtjening, ofte omtalt som "skatten af den sidst tjente krone".

Personlig indkomstskat i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark består den personlige indkomstskat i øjeblikket af en række forskellige elementer. Efter den seneste skattereform med virkning fra 2026 er de vigtigste:

Tidligere har antallet og betydningen af de forskellige indkomstskatter varieret. I perioden 2007-18 fandtes eksempelvis et sundhedsbidrag, men det blev afskaffet som en selvstændig skat som følge af skattereformen i 2009.

Indkomstgrundlag

[redigér | rediger kildetekst]

De forskellige personlige indkomstskatter beregnes på forskellige grundlag.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes som nævnt i forhold til al arbejdsindkomst.

Bund-, mellem-, top- og toptopskat beregnes af den såkaldte personlige indkomst — der grundlæggende omfatter arbejdsindkomst, indkomstoverførsler og løbende pensionsudbetalinger efter fratrækning af pensionsindbetalinger og det betalte arbejdsmarkedsbidrag — fratrukket henholdsvis et personfradrag for bundskattens vedkommende og et højere fradrag for de progressive skatters vedkommende. Der betales endvidere bundskat og mellemskat af positiv nettokapitalindkomst.[4]

Kommuneskatten (og den frivillige kirkeskat) beregnes på baggrund af den såkaldte "skattepligtige indkomst", der er lig den personlige indkomst tillagt kapitalindkomst (som for den gennemsnitlige skatteyder er negativ og derfor består i et rentefradrag), men fratrukket ligningsmæssige fradrag. Ligningsmæssige fradrag er f.eks. kørselsfradrag og udgifter til A-kasse og fagforening m.v. samt beskæftigelsesfradraget.[5]

Endelig har man et skatteloft, der sikrer, at den samlede indkomstskat til stat og kommune (dvs. kommuneskat + bundskat + mellemskat + topskat + toptopskat) ikke overstiger en bestemt andel af den personlige indkomst, jf. personskatteloven § 19, stk. 1 in fine.[6]

Indkomstskatten i Danmark er ikke så gammel som forskellige andre former for beskatning. Princippet om at beskatte personers indkomst blev indført i 1903 med statsskatteloven. Indtil dette år kom de offentlige indtægter fra afgifter og beskatning af formue og jord. Efterhånden voksede den personlige indkomstskat imidlertid til at blive den dominerende skattekilde.

  1. Skatteministeriet: Skattereformer og -omlægninger fra 1987 til 2009. Notat dateret 3. februar 2009. Hentet 24. august 2017.[permanent dødt link]
  2. "Centrale skattesatser i skattelovgivningen 2018-2019. Skatteministeriets hjemmeside, dateret 10. december 2018". Arkiveret fra originalen 19. januar 2019. Hentet 25. januar 2019.
  3. "Gældende skattesatser". Skat.dk. Arkiveret fra originalen 5. juni 2018. Hentet 24. januar 2019.
  4. "Bundskat, mellemskat, topskat og toptopskat | skat.dk". skat.dk | skat.dk. 20. november 2025. Hentet 3. januar 2026.
  5. "Skatteministeriets hjemmeside: 2012-skattereformen - indfasning af beløbsgrænserne i 2013 til 2022. Dateret 13. september 2012. Hentet 24. august 2017". Arkiveret fra originalen 4. oktober 2013. Hentet 8. september 2013.
  6. Personskatteloven § 19 på retsinformation.dk