Lise Heding

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lise Heding
Født 1. juli 1936 Rediger på Wikidata
Død 16. februar 2008 (71 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Forsker, kemiingeniør Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lise Gunhild Pagh Heding (født 1. juli 1936, død 16. februar 2008[1]) var en dansk kemiingeniør, forsker og forskerleder.

Heding blev kemiingeniør i 1960 var Danmarks Tekniske Universitet og studerede videre i mikrobiologi samme sted. Mellem 1963 og 1964 var hun forsker ved Rutgers State University i New Jersey.[2]

Hedings doktorafhandling fra 1988 bar titlen Radioimmunoassays for insulin, C-peptide and proinsulin.[2] Da hun lod sig pensionere i 1993 var hun Senior Vice President for diabetesforskningen hos Novo Nordisk.[2]

Tre af Hedings artikler fra 1970'erne var der mest citerede i tidsskriftet Diabetologia ved en opgørelsen omkring tidsskriftets 25-årsjubilæum i 1990.[2] Samme år blev hun æresdoktor ved det medicinske fakultet på Linköpings Universitet.[3]

Hun var direktør for diabetesforskning i Novo Nordisk i 1980'erne,[4] hvor hun forskede i glukagon. Hendes forskning på området blev senere videreført af Jens Juul Holst.[5] I 1994 blev hun udvalgt til at i 1994 give den prestigefyldte Claude Bernard-forelæsning ved det Europæiske Selskab for Diabetesforskning. Heding afslog dog da hun havde forladt forskning og efter hendes mening burde forelæsningen gives af en aktiv forsker.[2]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Dødsannonce, hentet 9. oktober 2023
  2. ^ a b c d e Johnny Ludvigsson (1. oktober 2009), "Lise G. Heding, 1936-2008.", Diabetologia, 52 (10): 2245-2246, doi:10.1007/S00125-009-1489-2, PMID 19705101Wikidata Q48313796
  3. ^ "Hedersdoktorer vid Medicinska fakulteten".
  4. ^ "Novo-direktør: Nu drømmer vi om det ultimative step", MedWatch, 4. marts 2013
  5. ^ Anne Mette Steen-Andersen (11. august 2023), "Historien bag: Jens Juul Holst opdagede hormonet bag Wegovy", Sundhedspolitisk Tidsskrift