Danskere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danskere
Eksempel på danskere: H.C. Andersen • Niels Bohr • H.C. Ørsted • Svend Tveskæg  Peter Schmeichel • Søren Kierkegaard • Tycho Brahe • Karen Blixen
Eksempel på danskere: H.C. AndersenNiels BohrH.C. ØrstedSvend Tveskæg
Peter SchmeichelSøren KierkegaardTycho BraheKaren Blixen
Antal

5,6 millioner

Områder med store befolkninger
Danmark Danmark ca. 5,6 mio.
Sprog
Dansk
Religion
Hovedsageligt evangelisk-luthersk kristne
Relaterede etniske grupper
Nordmænd, svenskere, islændinge og færinger

En dansker betegner en person fra Danmark.[1] Betegnelsen kan imidlertid i forskellige sammenhænge afgrænses mere præcist på forskellige måder: som indbyggerne i Danmark, danske statsborgere, personer af dansk oprindelse eller mere bredt som personer, der føler et kulturelt tilhørsforhold i bred forstand til Danmark.

Langt størstedelen af danskere bor i Danmark, men der findes også et dansk mindretal i Sydslesvig i det nordlige Tyskland som Danmark anerkender formelt som en del af den danske folkegruppe. I tillæg findes der store grupper af folk som føler de har dansk baggrund fordi deres forfædre udvandrede fra Danmark, først og fremmest i USA og i Skåne i det sydlige Sverige.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Navnet dansker kommer fra danerne, som var en historisk nordgermansk stamme, der beboede, hvad der i dag er den sydlige del af Sverige (Skåne) og de danske øer. Danerne bliver bl.a. nævnt af de byzantinske historikere Jordanes og Procopius, som omtaler et folk kaldet dani. Jordanes mener, at "dani" var samme folk som sveerne, og at de havde fordrevet det oprindelige folk herulerne. På norrønt blev folket i genitiv flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af det indoeuropæiske *dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".[2]

Definition[redigér | redigér wikikode]

Der findes flere måder at definere, hvad en dansker er, og betydningen har også ændret sig over tid, ligesom den i dag kan have såvel en inkluderende som ekskluderende betydning.[3] Ordet dansker bruges i mindst fire forskellige betydninger:

  1. Indbyggere i Danmark, dvs. alle med fast lovlig bopæl i Danmark. Primo 2015 var der 5.650.000 indbyggere i Danmark.[4]
  2. Danske statsborgere (også kaldet personer med dansk indfødsret). Primo 2015 boede der 5.237.000 danske statsborgere i Danmark.[4] Der findes imidlertid ikke officiel statistik over, hvor mange danske statsborgere der bor i udlandet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har skønnet, at antallet er på ca. 135.000 personer.[5]
  3. Personer med dansk oprindelse: Siden 1991 har Danmarks Statistik opdelt befolkningen i tre herkomstgrupper, nemlig personer af dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere. En person med dansk oprindelse defineres som "en person - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark".[6] Personens eget statsborgerskab og fødested er altså irrelevant for, om vedkommende betragtes som af dansk oprindelse. Opdelingen blev vedtaget under betænkning 1214-1991 under titlen "Bedre statistik om flygtninge og indvandrere[7] og anvendes i dag i en række sammenhænge til statistisk brug af offentlige institutioner som Danmarks Statistik og Integrationsministeriet.[8] 1. januar 2015 boede der 5.002.000 personer med dansk oprindelse i Danmark. Ligesom for statsborgere findes der ikke officiel statistik for, hvor mange personer af dansk oprindelse der har bopæl i udlandet.
  4. Mere uofficielt opfattes en dansker ofte som en person, der har et kulturelt (ikke mindst sprogligt) tilhørsforhold til Danmark og selv har en identitet af at være dansker. I denne forbindelse citeres ofte N.F.S. Grundtvigs udsagn:
Citat Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild. Citat
N.F.S. Grundtvig, Folkeligheden, 1848.

Eksempelvis vil en dansksindet sydsleviger, dvs. en person fra det danske mindretal i Sydslesvig, typisk ikke opfattes som en dansker ifølge de tre første definitioner, men derimod ifølge den fjerde. Det omvendte vil tilsvarende ofte være tilfældet for en hjemmetysker, dvs. en person fra det tyske mindretal i Sønderjylland.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Dansk (sprog)

De fleste danskere taler dansk, som er et nordisk sprog fra den indoeuropæiske sprogfamilie. Det er tæt beslægtet med svensk og norsk, som er umiddelbart forståelige sprog for en dansktalende, og lidt fjernere beslægtet med de vestnordiske sprog islandsk og færøsk.

Personer af dansk afstamning i andre lande[redigér | redigér wikikode]

I mange lande lever personer, der er bevidste om og ved forskellige lejligheder markerer deres danske afstamning. Det drejer sig både om personer i traditionelle udvandrerlande som Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand, hvortil udvandringen ofte fandt sted for adskillige generationer siden, og personer, der indtil for nylig selv har været bosat i Danmark og måske påregner at vende tilbage til hjemlandet efter udstationering eller lignende. Nedenstående tabel angiver forskellige skøn for antallet i en række lande.

Antal personer med dansk afstamning
Land Antal
USA USA 1.430.897[9]
Canada Canada 170.780
Brasilien Brasilien 140.000
Australien Australien 100.000[10]
Tyskland Tyskland 50.000[11]
Sverige Sverige 42.602[12]
Norge Norge 20.586[13]
Storbritannien Storbritannien 18.493[14]
Spanien Spanien 8.944[15]
Frankrig Frankrig 7.000[16]
Grønland Grønland 6.500[17]
New Zealand New Zealand 3.507[18]
Island Island 2.802[19]
Færøerne Færøerne 2.800
Irland Irland 809[20]


Religion[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Folkekirken

Størstedelen af de religiøse danskere både i og uden for Danmark er evangelisk-luthersk kristne. Det største trossamfund i Danmark er Folkekirken, som knap 78 % af den danske befolkning i 2015 er medlem af.[21]. Udersøgelser viser dog, at mindst 40% af danskerne reelt ikke tror på en gud[22], og at op imod 80 % betragter sig selv som enten ikke-troende, ateister eller agnostikere. Herved placerer Danmark sig på plads nummer 3 over de 50 lande, som har flest ateister og agnostikere.[23]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Sprog

Kultur

Madkultur

Religion

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Det danske Sprog- og Litteraturselskab: Den Danske Ordbog. Gyldendal, 2003.
  2. Indo-European Lexicon, Pokorny Master PIE Etyma, side 249, Linguistics Research Center, College of Liberal Arts, The University of Texas at Austin, hentet fra Julius Pokorny: Indogermanisches etymologisches Wörterbuch, Bern: Francke, 1959, 1989.
  3. Interview med professor i retorik ved Københavns Universitet, Christian Kock i P1 Orientering Er "dansk statsborger" og "dansker" det samme?, 2008-06-08
  4. 4,0 4,1 Statistikbanken, tabel FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 17. juli 2015.
  5. 135.000 danskere udelukket fra at stemme. Danmarks Radios hjemmeside, 9. juni 2015. Hentet 17. juli 2015.
  6. Danmarks Statistik: Kvalitetsdeklaration for statistik over indvandrere og efterkommere. Hentet 17. juli 2015.
  7. Det administrative bibliotek: Betænkning nr. 1214-1991
  8. Begreber og definitioner i integrationsstatistikken
  9. (Engelsk) 2000 American census rapporterer at USA i en 2000 folketælling havde 1.430.897 indbyggere af etnisk dansk oprindelse.
  10. (Engelsk) The ABS estimates in a 2003 study that there are between 50,000 and 150,000 people claiming Danish ancestry living in Australia. The middle number has been used, and no change since 03 has been assumed.
  11. (Tysk) Die dänische Minderheit, Slesvig-Holstens landsregering
  12. Statistiska centralbyrån
  13. Tabell 32 Utanlandske statsborgarar, etter statsborgarskap, kjønn og alder. 1. januar 2009
  14. BBC NEWS | UK | Born Abroad | Denmark
  15. Spanish National Statistics Institute
  16. [1]
  17. The CIA World Factbook reports that Greenland, in a July 2005 estimate, has 56,375 inhabitants. The share of Danes was in 2000 estimated to be just below 12%. Taking for granted that the two ethnic groups have developed equally from 2000 to 2005, this adds up to an estimate just below 6765 Danish people in July 2005.
  18. Statistics New Zealand
  19. Population by country of birth 1981-2006 by country and year: Denmark, 2006. Statistics Iceland (English version). 31 December, 2006. Hentet 2007-07-21. 
  20. CSO Ireland – 2006 Census
  21. Medlemmer af folkekirken. Kirkeministeriets hjemmeside. Hentet 17. juli 2015.
  22. Gudstro i Danmark i 50 år
  23. Adherents.com: Atheist Statistics

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]