Hjertebladet fliglæbe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Listera cordata)
Hjertebladet fliglæbe
Bevaringsstatus

Ikke truet (IUCN 3.1)[1]

Ikke truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Liliopsida (Enkimbladede)
Orden Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie Orchidaceae (Gøgeurt-familien)
Slægt Neottia
Art N. cordata
Videnskabeligt artsnavn
Neottia cordata
(L.) Rich.
Synonymer
Listera cordata
Hjælp til læsning af taksobokse

Hjertebladet fliglæbe (Neottia cordata) er en 5-20 cm høj orkidé, der er udbredt cirkumpolart i Europa, det nordlige Asien og Nordamerika. Den vokser i nåleskove, i heder mellem lyng eller i tørvemoser.[3]

Det er en spæd plante med to modsatte, hjerteformede blade midt på stænglen og brunlige blomster i en kort klase.[4] Blomstringen sker i Danmark i juni-juli. Her er den sjælden i kalkfattige nåleskove i Nordjylland. I det øvrige land er arten meget sjælden.[5]

I Norge og Sverige er hjertebladet fliglæbe helt almindelig, hvor den f.eks. vokser i mosrige nåleskove og i fjeldet langt mod nord.[6] I Grønland findes arten i frodige heder og urtelier på vestkysten mod nord til Disko.[7]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Maiz-Tome, L. (2017). Neottia cordata. The IUCN Red List of Threatened Species 2011. Hentet 20. januar 2020.
  2. ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
  3. ^ J. Williams, A. Williams, N. Arlott (1978): A Field Guide to the Orchids of Britain and Europe. ISBN 0002193140.
  4. ^ E. Rostrup: Den Danske Flora, side 136. 17. udgave. Nordisk Forlag. København 1947.
  5. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, side 117. 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  6. ^ Arne og Anna-Lena Anderberg (2011): Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet. Arkiveret udgave fra 19. februar 2014 Med udbredelseskort for Norden samt den nordlige halvkugle. (svensk)
  7. ^ Tyge W. Böcher m.fl. Grønlands Flora, 3. udgave 1978. ISBN 87-559-0385-1.


Søsterprojekter med yderligere information: