Lungefisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Lungefisk ?
Queensland Lungfish
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr)
Klasse: Sarcopterygii
Underklasse: Dipnoi
Müller 1844

Lungefisk (latin: Dipnoi) kan enten have en enkelt eller to lunger. I dag findes 6 levende arter. Lungefisk er fundet som forsteninger fra 400 millioner år tilbage i tiden. Der findes grundlæggende to typer af lungefisk. Fisk, der er obligate luftåndere, og dem som kun bruger deres lunger i stressede situationer til at supplere iltforsyningen i iltfattigt vand.

Neoceratodus[redigér | redigér wikikode]

Neoceratodus, den australske lungefisk. Denne fisk har kun én lunge. Der ses dog i fosterstadiet en struktur, der kunne minde om en rudimentær lunge (noget der kan have været en lunge engang). Derfor menes det, at der engang har været to lunger, som det ses hos bl.a. Protoperus, den afrikanske lungefisk. Neoceratodus ånder under normale forhold udelukkende ved hjælp af gæller og huden. Falder iltkoncentrationen i vandet, vil den først forøge sin gælleventilation og vil derefter tage sin lunge i brug, hvis dette bliver nødvendigt. Det er observeret, at lungen også bruges under parringstiden og ved stor fysisk aktivitet i det hele taget.

Protopterus[redigér | redigér wikikode]

Protopterus, den Afrikanske lungefisk. Denne er en obligat luftåndende fisk med to lunger. Det vil sige, at den ikke vil kunne leve uden atmosfærisk luft, selv om den også har gæller. Gællerne er stærkt reducerede i forhold til, hvad der ses hos den australske lungefisk. I vand trækker den vejret i intervaller på 5–7 minutter. Tages fisken derimod op af vandet, er den nødt til at tage en indånding hvert 1–3 minut. Under normale forhold får den afrikanske lungefisk 90% af sin ilt ved hjælp af lungeventilationen. Resten af ilten optages over huden og gællerne.

Andre luftåndingsorganer hos fisk[redigér | redigér wikikode]

Anabanthiderne er en gruppe af fisk, som supplerer deres gælleåndedræt med en såkaldt labyrint. Denne virker som en lunge, men ved passiv diffusion, og sætter disse fisk i stand til at overleve i en mudret vandpyt.