Australien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Australien (kontinent).
Commonwealth of Australia
Australia
Flag Nationalvåben
NationalmelodiAdvance Australia Fair
KongesangGod Save the Queen
Hovedstad Canberra
35°18.27′S 149°27.9′E / 35.30450°S 149.4650°Ø / -35.30450; 149.4650
Største by Sydney
Officielle sprog Ingen
Nationalsprog Engelsk
Demonym australier,
aussie[1][2] (daglig tale)
Regeringsform Føderalt parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki, se Australiens politik
 -  Monark Elizabeth II
 -  Generalguvernør Peter Cosgrove
 -  Premierminister Malcolm Turnbull
Uafhængighed fra Storbritannien 
 -  Forfatning 1. januar 1901 
 -  Statute of Westminster 11. december 1931 
 -  Statute of Westminster Adoption Act 9. oktober 1942 (trådte i kraft 3. september 1939
 -  Australia Act 3. marts 1986 
Areal
 -  Total 7.617.930 km2 (nr. 6)
Indbyggertal
 -  Anslået 2016 24.980.433[3] (nr. 51)
 -  Folketælling 2006 19.855.288 
 -  Tæthed 2,833/km2 (nr. 232)
BNP (KKP) Anslået 2008
 -  Total 799,054 bia. USD[4] (nr. 18)
 -  Pr. indbygger 36.918 USD[4] (nr. 15)
BNP (nominelt) Anslået 2008
 -  Total 1,013 bia. USD[4] (nr. 14)
 -  Pr. indbygger 46.824 USD[4] (nr. 13)
HDI (2007) Stigning 0,970[5] (meget høj) (nr. 2)
Valuta Australske dollar (AUD)
Tidszone forskellige (UTC+8 til +10,5)
 -  Sommer (DST) forskellige (UTC+8 til +11,5)
Kører i venstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
AUS
Luftfartøjs-
registreringskode
VH
Internetdomæne .au
Telefonkode ++61

Australien, officielt Commonwealth of Australia[6], er et land, der udgøres af det australske kontinent, øen Tasmanien samt adskillige mindre øer. Det er verdens sjettestørste land. Australien ligger syd for Papua Ny Guinea, Indonesien og Østtimor, sydvest for Salomonøerne og nordvest for New Zealand.

Australien var i omkring 50.000 år[7] beboet af aboriginere[8], der talte flere end 250 sprog. I 1606 opdagede hollænderne, som de første europæere, Australien, men det var først i 1770 at Storbritannien gjorde krav på kontinentets østlige halvdel. I sin egenskab af britisk fangekoloni blev Australien fra den 26. januar 1788 befolket af hvide europæere. Befolkningstallet steg støt gennem 1800-tallet og kontinentet blev udforsket. Med tiden blev fem yderligere kolonier grundlagt. Den 1. januar 1901 forenedes de seks kolonier i Commonwealth of Australia. Siden sin samling har Australien formået at bevare et stabilt demokrati, der er organiseret i seks stater og adskillige territorier. Landets 24 millioner[9] indbyggere er urbaniserede og stærkt koncentrerede på den australske østkyst[10].

Australien er ét af verdens rigeste ilande. Den australske økonomi er verdens 12. største. Australien ligger nummer 2 på HDI-indekset, der måler et lands levestandard. Australien ligger generelt højt på mange internationale lister, der måler livskvalitet, sundhed, uddannelse, økonomisk frihed og borgerlige rettigheder[11]. Australien er medlem af FN, G20, Commonwealth of Nations, ANZUS, OECD, WHO, Asia-Pacific Economic Cooperation og Pacific Islands Forum

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

I renæssancen mente man at landmasserne på den nordlige halvkugle skulle afbalanceres af tilsvarende landmasser på den sydlige halvkugle. Man kaldte det hypotetiske kontinent for Terra Australis Incognita ("ukendte sydligt land"). Englænderne kaldte det Commonwealth of Australia.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens historie

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

Mennesket kom til Australien for mellem 42.000 og 48.000 år siden[12][13]. De kom fra Sydøstasien, hvorfra de vandrerede via landbroer eller krydsede havet i små både. Nutidens aboriginere nedstammer muligvis fra disse første australiere[14]. Da europæerne kom til landet i slutningen af 1700-tallet, levede langt størstedelen af aboriginerne som jægere og samlere. Deres kultur var baseret på mundtlige overleveringer, og deres åndelige værdier var rodfæstede i troen på ’drømmetiden’ og i respekten for deres land. Torres Strait-øboerne, der oprindeligt kom fra Melanesien, levede af havebrug, jagt og indsamling[15]. Nordkysten og de australske floder blev sporadisk besøgt af fiskere fra Sydøstasien[16].

Europæernes ankomst[redigér | redigér wikikode]

Den hollandske navigatør Willem Janszoon var efter sigende den første europæer, som gik i land på det australske kontinent. Han opdagede halvøen Cape York i 1606 og gik den 26. februar samme år i land ved Pennefather River nær nutidens Weipa[17]. Hollænderne kortlagde hele den australske nord- og vestkyst, som de døbte ”Ny Holland”, men de forsøgte aldrig at slå sig ned i landet[18]. Den engelske kaper William Dampier gik i land på Ny Hollands nordvestkyst i 1688 og igen i 1699[19]. I 1770 sejlede James Cook som den første europæer op langs østkysten. Han kortlagde den, døbte den ”New South Wales” og gjorde på Storbritanniens vegne krav på området. Da Storbritannien i 1783 mistede sine amerikanske kolonier, sendte den britiske regering en flåde, kaldet ”Den Første Flåde”, under kaptajn Arthur Phillips ledelse til New South Wales for at grundlægge en ny straffekoloni. Den 26. januar 1788 slog man lejr og hejste flaget ved Sydney Cove, Port Jackson[20]. Den 26. januar er i dag Australia Day, Australiens nationaldag, selvom den britiske kronkoloni New South Wales først formelt blev proklameret den 7. februar 1788. Denne første bosættelse førte til Sydneys grundlæggelse og senere til udforskningen og koloniseringen af andre områder.

I 1803 grundlagde man en ny bosættelse på Van Diemen’s Land, i dag kaldet Tasmanien, der blev en selvstændig koloni i 1825. I 1828 gjorde Storbritannien krav på den vestlige del af Western Australia, som man døbte Swan River Colony. Senere dannede man nye kolonier ved at udskille store områder fra New South Wales: South Australia i 1836, Victoria i 1851 og Queensland i 1859. I 1911 dannede man Northern Territory, der blev udskilt fra South Australia. South Australia blev i øvrigt grundlagt som en ”fri provins” og var altså aldrig straffekoloni. Victoria og Western Australia blev også grundlagt som ”frie”, men tog begge senere imod britiske straffefanger. I 1848 ophørte fangetransporterne til New South Wales, efter at koloniens indbyggere havde kæmpet for at få dem stoppet.

Aboriginernes antal faldt drastisk i de første 150 år efter europæernes ankomst, primært på grund af smitsomme sygdomme. Tusindvis af indfødte døde også i de grænsekonflikter, der opstod med nybyggerne. I 1869 udstedte de britiske myndigheder den såkaldte Aboriginal Protection Act, hvis formål var at ”assimilere” aboriginerne. Loven førte til tvangsfjernelsen af mange indfødte børn, kaldet Den Stjålne Generation, der blev taget fra deres familier og lokalsamfund. Denne praksis medvirkede muligvis også til faldet i aboriginernes antal. Den australske regering fik ved folkeafstemningen i 1967 bemyndigelse til at udforme love, der tager særlige hensyn til aboriginerne. Aboriginernes historiske ret til deres land blev først anerkendt i 1992, da den australske højesteret i sagen Mabo versus Queensland omstyrtede det juridiske doktrin der lød, at Australien havde været et terra nullius (”land, der ikke tilhører nogen”) før europæernes ankomst.

En rekonstruktion af James Cooks skib HMS Endeavour

Uafhængighed[redigér | redigér wikikode]

Den 1. januar 1901 grundlagdes det australske statsforbund, og landet blev en selvstyrende dominion inden for det britiske imperium.

Australien deltog i såvel 1. verdenskrig som i 2. verdenskrig og blev bombet af Japan under den sidste krig. Det kom til at betyde, at Australien ændrede udenrigspolitisk kurs og fulgte USA både i Koreakrigen og Vietnamkrigen.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens politik

Australien er et konstitutionelt monarki, og den britiske dronning Elizabeth II er dronnning af Australien (og statsoverhoved), en rolle, som er adskilt fra hendes rolle som dronning af Storbritannien. Dronningen er til daglig repræsenteret ved generalguvernøren og selv om Australiens forfatning giver meget udøvende magt til generalguvernøren, anvendes den generelt kun efter samråd med premierministeren. Der har været tilfælde, hvor generalguvernøren har handlet alene, et eksempel var afskedigelsen af Whitlam-administrationen under Australiens forfatningskrise i 1975.[21]

Statens magt er inddelt på føderalt niveau i tre adskilte områder:

Australiens parlament i Canberra.

Parlamentet er et tokammerparlament og består af dronnningen, senatet (overhuset bestående af 76 senatorer) og repræsentanthuset (underhuset på 150 medlemmer) som alle vælges i enkeltmandskredse rundt om i landet. Repræsentationen i repræsentanthuset afspejler direkte befolkningen (hvert medlem repræsenterer en vis befolkningsmængde, som har valgt medlemmet), mens senatorerne repræsenterer de forskellige stater (12 per stat, mens de føderale distrikter, Northern Territory og Australian Capital Territory begge har to senatorer). Begge kamre vælges ved valg hvert tredje år; senatets medlemmer sidder i seks år, så halvdelen af dets medlemmer vælges ved hvert valg. Partiet med flertal i repræsentanthuset danner regering.

Det findes tre større politiske partier: Australian Labor Party, Liberal Party of Australia og National Party of Australia. Uafhængige politikere og flere mindre partier har opnået en vis repræsentation i de forskellige delstatsparlamententer, men har generelt haft lille gennemslag. I perioden 1996 til 2007 styrede en koalition mellem de liberale og det nationale parti Australien med premierminister John Howard i spidsen. Koalitionen afgav ved valget i 2007 magten til Labor med Kevin Rudd i spidsen (2007-2010 og igen juni 2013-september 2013). Han blev i 2010 afløst af en anden Labor-politiker, Julia Gillard). Ved valget i 2013 genvandt den liberale/nationale koalition valget, og som ny premierminister tiltrådte Tony Abbott. Australien har tvungen valgdeltagelse.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over Australien
Klimazoner i Australien

Australien har et areal på 7.686.850 km² og ligger på den Indo-Australske Plade. Landet er omgivet af det Indiske Ocean, Sydhavet og Stillehavet. Australien er adskilt fra Asien af Arafurahavet og Timorhavet. Australien har en kystlinje på totalt 25.760 kilometer.

Landets klima påvirkes kraftigt af havstrømme som El Niño. Det skaber periodisk tørke og tropiske lavtrykssystemer, som skaber cykloner i det nordlige Australien.

Den største del af Australien består af savanne eller ørken. Australien er verdens tørreste og fladeste beboede kontinent og har de ældste og mindst frugtbare jorder. Kun de sydøstlige og sydvestlige hjørner af kontinentet har et tempereret klima. Den nordlige del af landet har et tropisk klima med regnskove, skove, græsmarker og ørken. Great Barrier Reef, verdens største koralrev, ligger ikke langt fra nordøstkysten og strækker sig over 2.000 kilometer. Verdens største monolit findes i Western Australia og hedder Mount Augustus. Mount Kosciuszko er fastlandets højeste bjerg med en højde på 2.228 m., men Mawson Peak i territoriet Heard- og McDonaldsøerne er højere (2.745 m). Blandt Australiens mest kendte klippeformationer findes Uluru (også kendt som Ayers Rock) i Northern Territory. Australiens røde sand har sin farve fra rustet malm og metal i sandet. Landets største flod er Darling og er 2.739 km lang.

Delstater og territorier[redigér | redigér wikikode]

Animeret kort over kolonierne i Australien

Australien er en forbundsstat, som består af seks delstater og diverse territorier.

For det meste fungerer territorierne på samme måde som delstaterne, men det føderale parlament kan tilsidesætte territoriernes lovgivning. Derimod tilsidesætter føderal lovgivning staternes lovgivning inden for visse områder, disse områder er defineret i den australske grundlov. Områder af lokal interesse som sundhed, uddannelse, politi m.m. er reguleret af staternes parlamenter.

Australien har også flere mindre territorier; den føderale regering administrerer et separat område i New South Wales, Jervis Bay-territoriet, som skal være hovedstadens havn. Andre eksterne territorier er Norfolk Island, Juleøen, Heard- og McDonaldsøerne, Cocosøerne, Ashmore- og Cartierøerne, Koralhavøerne og Australiens antarktiske territorium

Delstater[redigér | redigér wikikode]

Territorier[redigér | redigér wikikode]

De to største territorier er:

Flora og fauna[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens flora og fauna
Koalaen og eukalyptusen er et typisk par for den australske flora og fauna.

Selv om Australien for det meste består af savanne eller ørken, findes der også en stor diversitet i naturen, alt fra alpine sletter til tropiske regnskove. På grund af kontinentets høje alder og dets lave fertilitetsniveau, dets meget varierende vejrmønstre, og dets lange geografiske isolation er meget af Australiens flora og fauna unik og forskelligartet. Ca. 85% af blomsterne, 84% af pattedyrene, mere end 45% af fuglene og 89% af de kystnære fisk er endemiske. Mange af Australiens økologiske regioner og arterne i disse regioner trues af menneskelig aktivitet og importerede planter og dyr. Den føderale Environment Protection and Biodiversity Conservation Act 1999 er love, som er vedtaget for at beskytte truede arter. Mange naturreservater og beskyttede områder er skabt for at værne om og bevare Australiens flora og fauna.

De fleste af de australske planter er stedsegrønne, og mange er tilpasset påvirkning fra ild og tørke; fx eukalyptus og akacie. Australien har et stort antal endemiske bælgfrugter, som vokser i næringsfattig jord takket være deres symbiose med rhiozobiabakterien og mykorrhizasvampe. Velkendt australsk fauna omfatter koalaen, kænguruen, vombatten og fugle som emuen, kakaduen og kookaburraen. Dingoen blev introduceret af austronesiske folkeslag, som handlede med aboriginere ca. 4000 f. Kr. Mange planter og dyr døde ud, efter at mennesket slog sig ned i Australien, som den australske megafauna, og mange flere døde ud, efter at europæerne slog sig ned i Australien: fx den tasmanske tiger.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens økonomi

Australien har en blandingsøkonomi med et BNP per person noget højere end i Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Landets bruttonationalprodukt var 611 mia. US dollar i 2004, hvilket svarer til 30.700 USD per capita. Landet blev i 2005 placeret på en tredjeplads i FN's HDI for 2005 og på sjettepladsen i The Economists indeks over livskvalitet. Pengepolitisk har Australien siden 1994 fulgt en inflationsmålsætning med et mål på 2-3 % inflation i gennemsnit årligt over konjunkturcyklen.

I de senere år har Australiens økonomi været fleksibel sammenlignet med den globale økonomiske nedgang. Stigende afkast i indenlandske virksomheder har holdt landet oppe gennem en global nedgang, og tiltroen til den australske økonomi er stor.

I 1980'erne indledte arbejderpartiet, ledet af Australiens premierminister Bob Hawke og skatteminister Paul Keating, en reform, som gik ud på at lade den australske dollar flyde frit fra og med 1983, samt at foretage en afregulering af det finansielle system. Siden 1996 har Howard-regeringen fortsat mikroøkonomiske reformer, inklusive en afregulering af arbejdsmarkedet og en privatisering af statsligt ejede virksomheder, hvilket først og fremmest har kunnet mærkes inden for den australske telekommunikationsbranche. Skattesystemet blev reformeret i juli 2000, og en skat på varer og tjenester på 10% blev indført. Denne skat mindskede kraftigt statens tidligere store afhængighed af indkomstskatter.

Den australske økonomi har ikke lidt af recession siden de tidlige 1990'ere. I juli 2005 var 5,0% af befolkningen arbejdsløs. Økonomiens tjenestesektor med turisme, uddannelse og finansielle tjenester, udgør 69% af landets BNP, mens landbrug og forskellige naturresurser kun udgør tre respektive fem procent af BNP, men bidrager til en stor del af landets eksport som f.eks. kul og jernmalm. Australiens største eksportmarkeder omfatter Japan, Kina, USA, Sydkorea og New Zealand.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens demografi
De fleste australiere bor i byer. Sydney er Australiens største by.
Færre end 15% af australierne bor udenfor byerne. Dette billede er fra Barossadalen i South Australia.

Flertallet af de ca. 20 millioner australiere nedstammer fra indvandrere, som kom til Australien i 1800- og 1900-tallet, de fleste kom fra Storbritannien og Irland. Australiens befolkning er firdoblet siden afslutningen af 1. verdenskrig, i høj grad på grund af et ambitiøst indvandringsprojekt. De fem største grupper blandt de 27,4% af alle australiere, som er født i udlandet, var i 2001 briter, newzealændere, italienere, vietnamesere og kinesere. Efter at White Australia policy blev afskaffet i 1973, er der taget mange regeringsinitiativer for at fremme et mulitikulturelt samfund. Australiens befolkning er vokset ca. 60 gange, siden landet blev befolket af europæere.

Landets urbefolkning aboriginerne bestod i 2001 af 410.003 personer (2,2% af den totale befolkning), en stigning fra 1977, hvor tallet var 115.953. Blandt urbefolkningen er andelen af fængslede og arbejdsløse højere, og uddannelsesniveauet og den forventede levetid er lavere end hos andre australiere. Raceulighed og menneskerettigheder er fortsatte politiske emner i Australien.

Som mange andre industrilande oplever Australien en demografisk forskydning mod en ældre befolkning med flere pensionister og en mindre del af befolkningen i arbejde. Et stort antal australiere, 759.839 (2002), bor i udlandet. På grund af disse forhold fører Australien fortsat en aktiv indvandringspolitik for at tiltrække arbejdskraft til landet og for at øge landets fødselstal.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Engelsk er de facto-sproget, men ikke et officielt sprog, og tales med dialekten australsk engelsk. I 2001 var engelsk for 80% af befolkningen det eneste sprog, som taltes i hjemmet. Andre sprog er kinesisk (2,1%), italiensk (1,9%) og græsk (1,4%). En væsentlig del af første- og andengenerationsindvandrerne taler mere end ét sprog. Det antages, at der fandtes 200 – 300 aboriginersprog, da europæerne kom til Australien. 70 har overlevet, og 50 er truet af udryddelse. Forskellige aboriginersprog er modersmål for ca. 0,02% af landets befolkning.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Australien har ingen statsreligion. I 2011 betegnede 61,1% af alle australiere sig som kristne, hvoraf 25,3% var katolikker og 17,1% anglikanere. 7,2 procent identificerede sig med ikke-kristne religioner, 22,3% havde ingen religion, og 9,4% svarede ikke på spørgsmålet[22].

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Skolebørn begynder deres skolegang, når de er 5-6 år gamle. Australien har en almindelig skolepligt på i alt 11 år, med undtagelse af South Australia og Tasmanien, som har 10 år, efterfulgt af 2 valgfrie år. Dette har ført til en andel af læse- og skrivekyndige på 99%. PISA (Programme for International Student Assessment), koordineret af OECD, har rangeret Australiens uddannelsessystem som det 8. bedste hos de 30 medlemmer i OECD.[23] Staten har bidraget økonomisk til oprettelsen af Australiens 38 universiteter og også flere af de private universiteter, som er blevet etableret, modtager statslig støtte. Der findes også et system af erhvervs- og faguddannelser kaldet TAFE Institutes. Omkring 58 % af australierne i alderen 25 til 64 år har en eller anden form for faglig eller universitetsuddannelse.[24] Andelen af udenlandske studenter på australske universiteter og højere skoler er den højeste af alle OECD-lande.[25]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Australiens kultur

Hulemalerier, som er mindst 30.000 år gamle, tyder på, at aboriginerne stod for verdens ældste civilisation. Der er i dag kun cirka 380.000 aboriginere og Torresstræde-øboere tilbage, og selv om loven af 1993, Native Title Act, blev vedtaget, kæmper Australiens oprindelige indbyggere i dag for sin identitet og sit levebrød.

Den oprindelige kultur er så godt som død, på grund af indflydelsen fra de europæiske immigranter og britisk styre, kun nogle slangord og -vendinger er blevet overtaget.

Siden 1788 er grundlag af australsk kultur blevet stærkt påvirket af anglo-keltisk vestlige kultur. Særlige kulturelle træk er også opstået fra Australien naturlige miljø og oprindelige kulturer. Siden midten af ​​det 20. århundrede, har amerikansk populærkultur haft stor indflydelse Australien, navnlig gennem tv og film. Andre kulturelle påvirkninger kommer fra asiatiske lande og gennem omfattende indvandring fra ikke-engelsktalende lande.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Musikken i Australien er, med undtagelse for urbefolkningen, klassificeret som vestlig. Bands og artister som AC/DC, Architecture in Helsinki, Cut Copy, INXS, Men at Work, John Farnham, Bee Gees, Nick Cave, S.P.K., Midnight Oil, Savage Garden, Wolfmother, 5 Seconds of Summer, Natalie Imbruglia og Kylie Minogue kommer fra Australien.

Australien har også en folkemusikarv med kendte sange som "Waltzing Matilda". Australiens nationalsang er "Advance Australia Fair".

Sport[redigér | redigér wikikode]

Sport og udendørsaktiviteter er populære i Australien, da man har et klima, som gør, at man kan være ude året rundt. Store sportsgrene i Australien er hestesport, surfing, australsk fodbold og rugby, hvor det australske landshold er et af verdens bedste. cricket og svømning er også populære sportsgrene. Siden 1996 er Formel 1-sæsonen begyndt i Australien, med undtagelse af i 2006, da den begyndte i Bahrain.

Tennisturneringen Australian Open, som er en af de fire Grand Slam turneringer, afvikles hvert år i Melbourne i januar.

Australien er en af fem nationer, som har deltaget ved alle sommer-OL i moderne tid.[26] Landet har to gange været værter: 1956 i Melbourne og 2000 i Sydney. Australien har også deltaget i alle Commonwealth Games.[27] De var værter i 1938, 1962, 1982 samt 2006 og skal være det igen i 2018.[28]

Verdensarven[redigér | redigér wikikode]

Kakadu nationalpark

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ (Engelsk) Demonyms – Names of Nationalities. about.com. Besøgt 23. august 2008.
  2. ^ (Engelsk) Demonyms, or what do you call a person from .... The Geography Site. Besøgt 23. august 2008.
  3. ^ (Engelsk) Population clock. Australian Bureau of Statistics. Besøgt 3. januar 2010. The population estimate shown is automatically calculated daily at 00:00 UTC and is based on data obtained from the population clock on the date shown in the citation.
  4. ^ a b c d (Engelsk) Australia. International Monetary Fund. Besøgt 1. oktober 2009.
  5. ^ (Engelsk) Human Development Report 2009. FN. Besøgt 5. oktober 2009.
  6. ^ "Constitution of Australia"ComLaw. 9 July 1900. Retrieved 5 August 2011. 3. It shall be lawful for the Queen, with the advice of the Privy Council, to declare by proclamation that, on and after a day therein appointed, not being later than one year after the passing of this Act, the people of New South Wales, Victoria, South Australia, Queensland, and Tasmania, and also, if Her Majesty is satisfied that the people of Western Australia have agreed thereto, of Western Australia, shall be united in a Federal Commonwealth under the name of the Commonwealth of Australia.
  7. ^ http://www.nytimes.com/2011/09/23/science/23aborigines.html?_r=0
  8. ^ http://news.softpedia.com/news/Both-Aborigines-and-Europeans-Rooted-in-Africa-54225.shtml
  9. ^ http://www.abs.gov.au/ausstats/abs@.nsf/94713ad445ff1425ca25682000192af2/1647509ef7e25faaca2568a900154b63?OpenDocument
  10. ^ http://www.abs.gov.au/ausstats/abs@.nsf/Lookup/by%20Subject/1301.0~2012~Main%20Features~Geographic%20distribution%20of%20the%20population~49
  11. ^ http://www.worldaudit.org/countries/australia.htm
  12. ^ Gillespie, Richard (2002). "Dating the First Australians (full text)" (PDF). Radiocarbon 44 (2): 455–472. Retrieved 28 July 2014.
  13. ^ Roberts, Richard G.; Jones, Rhys; Spooner, Nigel A.; Head, M.J.; Murray, Andrew S.; Smith, M.A. (1994). "The human colonisation of Australia: optical dates of 53,000 and 60,000 years bracket human arrival at Deaf Adder Gorge, Northern Territory".Quaternary Science Reviews 13 (5–7): 575–583.doi:10.1016/0277-3791(94)90080-9.
  14. ^ http://australianmuseum.net.au/the-spread-of-people-to-australia
  15. ^ Viegas, Jennifer (3 July 2008). "Early Aussie Tattoos Match Rock Art". Discovery News. Archived from the original on 10 July 2008. Retrieved 30 March 2010.
  16. ^ MacKnight, CC (1976). The Voyage to Marege: Macassan Trepangers in Northern Australia.Melbourne University Press.
  17. ^ Davison, Hirst and Macintyre, p. 233
  18. ^ Davison, Hirst and Macintyre, p. 233.
  19. ^ Marsh, Lindsay (2010). History of Australia : understanding what makes Australia the place it is today. Greenwood, W.A.: Ready-Ed Publications. p. 9.ISBN 978-1-86397-798-2.
  20. ^ Davison, Hirst and Macintyre, pp. 157, 254
  21. ^ Parliamentary Library (1997). The Reserve Powers of the Governor-General
  22. ^ Cultural diversity in Australia: Reflecting a Nation: Stories from the 2011 Census Australian Bureau of Statistics 21.06.2012
  23. ^ OECD 42/8/39700724 (PDF).
  24. ^ Australian Bureau of Statistics. Year Book Australia 2005
  25. ^ Education at Glance 2005 by OECD: Percentage of foreign students in tertiary education.
  26. ^ Oxlade, Chris; Ballheimer, David. Olympics. DK Eyewitness. DK. s. 61. ISBN 0-7566-1083-4. 
  27. ^ Flag Bearers. Australian Commonwealth Games Association. Hentet 23. april 2010. 
  28. ^ Past Commonwealth Games. Commonwealth Games Federation. Arkiveret fra originalen 15. marts 2010. Hentet 23. april 2010.  Arkiveret 15. marts 2010.
  29. ^ Innskrevet som Central Eastern Rainforest Reserves i 1986

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 20°S 140°Ø / 20°S 140°Ø / -20; 140