Gluteus maximus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra M. gluteus maximus)
Store ballemuskel
Skelet med gluteus maximus' position animeret med rødt.
Detaljer
Udspring Dorsalsiden af hoftekammen, lateralbagsiden af korsbenet og halebenet, samt ligamentum sacrotuberale.
Insertion Tuberositas glutea ossis femoris og tractus iliotibialis.
Arterie Arteria glutea inferior og arteria glutea superior
Nerve Nervus gluteus inferior
Aktioner Kraftig hofteextensor, udadrotator, abducor og adductor. Spænder desuden tractus iliotibialis.
Identifikatorer
Latin Gluteus maximus
TA A04.7.02.006
FMA 22314
Anatomisk terminologi

Gluteus maximus eller Den store ballemuskel (latin: Musculus gluteus maximus) er en seks-syv cm tyk massiv muskel, formet som en rombe. Den udspringer fra den bagerste del af hoftebenet, videre over bagsiden af af korsbenet (os sacrum) og halebenet (os coccygis). Den største del af muskelmassen har senefibre der løber langs ydersiden af låret, og fortsætter i tractus iliotibialis. Grundet dens placering og størrelse, er det en af de mest karakteristiske muskler hos mennesket.[1]

Brug[redigér | rediger kildetekst]

Gluteus maximus er først og fremmest en kraftig ekstensor for hofteleddet. Den kan lave udadrotation, aduktion og abduktion i hoften. Gluteus maximus er relativt afslappet i den stående stilling og under gang, men kan sætte ind med meget stor kraft under løb og hop, samt ved overgangen fra siddende til stående.[kilde mangler]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Norman Eizenberg et al., General Anatomy: Principles and Applications (2008), p 17.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]