Marie-Thérèse af Württemberg
| Marie-Thérèse af Württemberg Hertuginde af Montpensier | |
|---|---|
23. marts 2019 | |
| Personlig information | |
| Født | 12. november 1934 (89 år) Altshausen, Baden-Württemberg, Tyskland  |
| Far | Philipp Albrecht, hertug af Württemberg |
| Mor | Rosa af Østrig |
| Søskende | Elisabeth af Württemberg, Carl, hertug af Württemberg |
| Ægtefælle | Prins Henri af Orléans (1957-1984) |
| Børn | Prins François af Orléans, Prins Eudes af Orléans, Prins Jean af Orléans, Prinsesse Blanche af Orléans, Prinsesse Marie af Orléans, Prinsesse af Liechtenstein |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Aristokrat |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Marie-Thérèse af Württemberg, hertuginde af Montpensier (tysk: Marie Therese Nadejda Albertine Rosa Philippine Margarethe Christine Helene Josepha Martina Leopoldine Herzogin von Württemberg) (født: 12. november 1934 i Altshausen, Regierungsbezirk Tübingen, Baden-Württemberg) er en tysk prinsesse, der var gift med den senere fransk tronprætendent prins Henri af Orléans fra 1957 til 1984.
Forfædre
[redigér | rediger kildetekst]Marie-Thérèse af Württemberg er oldebarn af Karl Ludvig af Østrig (far til ærkehertug Franz Ferdinand, der blev myrdet i 1914), tipoldebarn af Franz Karl af Østrig, Ferdinand 2. af Begge Sicilier, Leopold 2. af Toscana, Maria Antonia af Begge Sicilier, Ferdinand 2. af Begge Sicilier og tiptipoldebarn af kong Ludvig-Filip af Frankrig.
Fra 1957 til 1984 var Marie-Thérèse af Württemberg gift med prins Henri af Orléans, greve af Paris (1933–2019). Prins Henri var Orléanisternes dauphin (tronfølger).
Inden deres skilsmisse i 1984 havde Henri og Marie-Thérèse fået fem børn.
Allerede sidst på året 1984 blev Henri gift igen, og i 1999 blev han Orléanisternes tronprætendent under navnet Henrik 7. af Frankrig.
I forbindelse med skilsmissen tog svigerfaderen Henri af Orléans, greve af Paris (1908 – 1999) Marie-Thérèses parti. Han tildelte hende titlen hertuginde af Montpensier i egen ret, og han fratog sin søn den (teoretiske) arveret til den franske trone. Senere blev sønnen dog genindsat i arvefølgen.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
