Marie Lock-Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Marie Lock-Hansen (født Rode Madsen, 13. juni 192410. november 1967) var en aarhusiansk ingeniørfrue, som blev myrdet under gådefulde omstændigheder.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Marie voksede op i et fattigt landarbejdermiljø i landsbyen Lisbjerg nord for Aarhus. Familien talte foruden Marie 5 børn, hvoraf to søstre døde i en tidlig alder. Opsat på at bryde den sociale arv tog Marie som den første i sin familie præliminæreksamen i Aarhus i 1942.

I begyndelsen af 1940'erne mødte hun sin første mand, Leif Jørgensen, som var malersvend og musiker i et underholdningsorkester. De blev gift i 1946. Men ægteskabet var ikke vellykket, da Maries sociale ambitioner ikke harmonerede med hendes mands.

I 1950 fik hun ansættelse i ingeniørfirmaet Søren Jensen og Lock-Hansen i Aarhus og fungerede som sekretær for den ene af indehaverne, Oscar Lock-Hansen.

I 1952 blev hun skilt fra Leif Jørgensen og giftede sig året efter med sin arbejdsgiver, Oscar Lock-Hansen. Han var en international kapacitet inden for bygningskonstruktion/statik, og ved siden af sit firma arbejdede han som underviser på Aarhus Teknikum.

Mordet[redigér | redigér wikikode]

Familien flyttede i begyndelsen af 1960'erne til Højbjerg på adressen Hestehavevej 2b, i det sydlige Aarhus.

Her ringede gerningsmanden på døren den 10. november 1967 ca. klokken 10.50. Marie Lock-Hansen var da i færd med at drikke formiddagskaffe med sin hushjælp, Irma Frier Rasmussen. Efter en kort samtale ved hoveddøren bød Marie Lock-Hansen manden indenfor og blev få minutter efter dræbt af 3 skud. Hushjælpen, som forsøgte at komme sin arbejdsgiver til undsætning, blev også skudt, men overlevede. Gerningsmanden forsvandt derefter, og på trods af at han formentlig blev iagttaget af flere vidner, lykkedes det ikke Aarhus Politi at spore ham. Heller ikke et sikkert motiv til mordet er nogensinde blevet afsløret.

Efterforskningen[redigér | redigér wikikode]

Sagen anses i dag for at have afstedkommet danmarkshistoriens største mordefterforskning nogensinde. Østjyllands Politi anslår, at der er brugt ca. 100.000 efterforskningstimer på opklaringsarbejdet, og der er afhørt ca. 20.000 mennesker. Efterforskningen har strakt sig over 40 år og afstedkommer den dag i dag henvendelser fra vidner af forskellig slags. Derfor har sagen fået prædikatet "Mordsagen der ikke vil dø", og i massemedierne omtales den oftest som "Højbjerg-mordet".

En af grundene til at sagen, over 40 år efter mordet, fortsat erindres, kommenteres og efterforskes, er givetvis politiefterforskningens store omfang samt de mange personafhøringer, som har berørt et usædvanligt stort antal mennesker. Det sociale miljø, den højere middelklasse, som drabet foregik i samt det uafklarede motiv, har også spillet en rolle for sagens status som en af "de store mordgåder".

Ligesom større internationale kriminalsager, f.eks mordet på John F. Kennedy eller Olof Palme, har Højbjerg-mordet også afstedkommet et utal af konspirationsteorier – med motiver såsom koldkrigsspionage pga. Lock-Hansens naboskab til Søværnets Operative Kommando, forveksling med berygtede stikkersker, der angav danske modstandsfolk under 2.verdenskrig, som f.eks Grethe Bartram, etc.

Sagen har for længst indskrevet sig i dansk kriminalhistorie. Siden 1967 har den skabt overskrifter i dansk dagspresse, og den har haft adskillige forfatteres og journalisters bevågenhed – deriblandt Poul Blak, Lars Rørbæk, Jørgen Skovsted, Allan Vendeldorf, Johannes Møllehave, Jan Frydensberg, Erling Bundgaard, Alice Vestergaard, Ole Schierbeck, Karsten Bjørno, Jens Kaiser, Peter Abildgaard og Palle Bruus Jensen.

De senere år[redigér | redigér wikikode]

I 1997 udkom Allan Vendeldorfs bog Hvad gjorde Marie?, som overvejende befatter sig med sagens mange myter og rygter.

I 2006 fulgte Lars Rørbæk og Jørgen Skovsteds bog Den usandsynlige morder – en dokumentarisk beretning om mordet på Marie Lock-Hansen. I bogen påviser forfatterne forskellige problemer ved kriminalpolitiets efterforskning af sagen, som kan have stået i vejen for opklaringen. På baggrund af Rørbæks/Skovsteds bog udsendte TV2 Østjylland i november 2007 en prisvindende dokumentarserie i forbindelse med 40-års dagen for det uopklarede drab. I december 2007 udgav Lars Rørbæk endnu en bog om mordet, Højbjerg-mordet – Interviews og betragtninger. Heri belyses sagen ud fra interviews med vidner, familie og efterforskere, deriblandt forhenværende kriminalkommissær Preben Nibe samt Marie Lock-Hansens familie.

I september 2009 udkom Jørgen Skovsteds bog Den sandsynlige morder, som beskæftiger sig med sagens mange rygter og myter. Skovsteds tidligere medforfatter Lars Rørbæk rettede en skarp kritik af bogen, som han i Jyllandsposten karakteriserede som "usaglig og tendentiøs".[1]

I august 2013 udgiver Allan Vendeldorf bogen Skyggen af sandheden. Her har den pensionerede kriminaltekniker Bjørn Pauli bl.a. kunne læse, at han var afdød. Bogens gerningsmand, en tidligere landsretssagfører, afgår ved døden på et plejehjem i Risskov, skønt den pågældende døde i sit sommerhus i Skagen den 7. juli 2005.

I 2017 udkom Peer Kaaes bog Maries Morder, der med støtte fra politiets akter tegner et nyt perspektiv om mordet og morderen.

I 2018 udkom bogen I skyggen af Højbjerg af Lene Pors. Hun er adoptivdatter af den mand, som Peer Kaae i sin bog fra 2017 udpeger som morderen.[2]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]