Ægteskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bryllupspar, maleri af Frans Hals, 1622

Ægteskab betegner et socialt og økonomisk fællesskab mellem to personer. I nogle lande er der blevet åbnet mulighed for, at samkønnede par kan indgå ægteskab. I en del andre lande kan disse par vælge at indgå registreret partnerskab, som på det nærmeste er ligestillet med ægteskabet.

Typer af ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Traditionelt ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I et gammeldags ægteskab har manden og kvinden hver deres pligter, og de supplerer hinanden. Typisk er kvindens ansvar bundet til det huslige, og manden til det uden for hjemmet: kvinden står for husholdningen og pasningen af børnene, mens manden står for økonomien.

Arrangeret ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Tyrkisk Notar, Som Afslutter En Ægtepagt, maleri af Martinus Rørbye.

I et gammeldags arrangeret ægteskab har parterne ikke selv har valgt deres partner, men ægteskabet er arrangeret af forældrene eller familieoverhovederne. Begrebet findes sjældent i vestlige kulturer, mens det er mere almindeligt i andre kulturer, hvor det har karakter af økonomiske eller politiske alliancer familierne imellem. Arrangerede ægteskaber var også almindelige i de vestlige kulturer.

Tvangsægteskab[redigér | redigér wikikode]

Et tvangsægteskab er et arrangeret ægteskab, hvor den ene eller begge parter tvinges til ægteskab af forældre eller familieoverhoveder.

I dag anses tvangsægteskaber for at være en krænkelse af de involveredes menneskerettigheder. De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder siger i artikel 16, stk. 2.: Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.

Nogle mener, at det er svært at skelne mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, bl.a. pga. de involverede familiers forventninger.

Proformaægteskab[redigér | redigér wikikode]

Et proformaægteskab (eller skinægteskab) indgås og opretholdes udelukkende for et syns skyld eller for at opnå visse samfundsmæssige goder. Det har kun formel betydning og er uden en egentligt personlig binding.

Proformaægteskab kan ske i forbindelse med immigration hvor den ene part er statsborger i et land og ved giftemål med en udlænding gør den anden part i stand til at indvandre til landet. Den senere svenske statsminister Olof Palmes første ægteskab var et skinægteskab med den tjekkiske Jelena Rennerova i 1949. Det gjorde hende i stand til at udvandre fra det kommunistiske Tjekkoslovakiet.[1] Også den svenske skuespiller Stellan Skarsgård har indgået et skinægteskab.[2] Modtagerlandet vil ikke nødvendigvis være positivt indstillet overfor proformaægteskab i forbindelse med indvandring. Det skyldes at den indvandrede for eksempel kan nyde velfærdsydelser. Derfor vil myndighederne ofte sørge for kontrol af ægteskaber, der kan ligne proformaægteskaber.[3] Hvis den borgerlige vielsesmyndighed i Danmark har mistanke om at et ægteskabs indgåelse har det afgørende formål at opnå opholdstilladelse, så skal de indberette det til Udlændingeservice.[4] Indgåelse af proformaægteskab og urigtig udfyldelse af en samlivserklæring kan i Danmark medføre fængselstraf og erstatning til det offentlige for udgifter de måtte have haft.[5] Til eksempel modtog en dansk kvinde i 2003 en dom på 60 dages fængsel og et erstatningskrav på flere hundrede tusinder kroner.[6]

Romantisk ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Det romantiske ægteskab opstod i den moderne verden i romantikken. I det romantiske ægteskab er det de to parters følelser for hinanden, der er afgørende, og ikke hensyn til slægtens interesser. Selv om det romantiske ægteskab hurtigt blev til et ideal, specielt som beskrevet i tidens romaner, levede det arrangerede ægteskab dog videre længe efter. I brydningen mellem en slægt, der forventede et traditionelt arrangeret ægteskab, og de unge, der inspireret af romantikken forventede et romantisk ægteskab, var der flere muligheder for, at det arrangerede ægteskab endte som et tvangsægteskab.

se Kærlighedsægteskab

Morganatisk ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Et morganatisk ægteskab (ægteskab til venstre hånd) er et (ofte bigamisk) ægteskab indgået af en konge, hvis hustru ikke bliver dronning, og hvor de avlede børn ikke får arveret til tronen. Til gengæld får hustruen en såkaldt morgengave.

se Ægteskab til venstre hånd.

Tidsbegrænset ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Et tidsbegrænset ægteskab, også kaldet Nikāḥ al-Mutʿah, er blandt shiamuslimer et ægteskab mellem en muslimsk mand og en fri, monoteistisk kvinde med fastsat varighed ved indgåelsen.

Andre retninger af islam opfatter denne form for ægteskaber som utugt.

Ægteskabets retsvirkninger[redigér | redigér wikikode]

Ægteskab har en række konsekvenser[7]:

  • Ægtefællerne har gensidig forsørgerpligt
  • Ægtefællerne har fælles økonomi og formue
  • Ægtefællerne kan indgå aftaler med tredjemand på begges vegne

Nogle af disse konsekvenser kan fraviges ved aftale. Ved skilsmisse fortsætter den fælles forsørgerpligt, selv om den fælles økonomi bringes til ophør.

Gensidig forsørgerpligt[redigér | redigér wikikode]

Gensidig forsørgerpligt er et begreb inden for socialpolitikken i Danmark. Fra 2014 er loven om aktiv socialpolitik ændret, således at samlevende par får samme status som ægtepar, dvs. at de har pligt til at forsørge hinanden. Dermed beregnes husstandsindkomsten og husstandens samlede formue som ét, når der skal tages stilling til om den ene part har ret til kontanthjælp.

Beregningen for, om en kontanthjælpsmodtager skal trækkes i hjælp, sker ved at kigge på husstandsindkomsten, hvis begge parter er på kontanthjælp.

Konsekvenser[redigér | redigér wikikode]

Ifølge tænketanken Kraka betyder den nye lovændring, at 12.000 fremover skal forsørges af ægtefællen [8].

Eksempel 1

Et par bor sammen, er begge over 30, er ikke gift, og har ikke en samlet formue på over 20.000 kr. Ingen af parterne har børn som de har forsørgerpligt overfor. Dermed vil de potentielt kunne få 2 * 10.500 kr (2013 sats) = 21.000 kr i kontanthjælp hvis de begge var uden job.

Part 1 har job (160 timer/md, fuld tid) og får 27.272 kr om måneden. Forsørgelsesgrundlaget skal derefter fratrækkes AMB (8%), Timefradrag (25 kr/time, se note om finanslov nedenfor) og ATP (almindeligvis 90 kr/md).

Dette giver 27.272 kr - (27.272 kr * 8%) - (25 kr * 160) - 90 kr = 27.272 kr - 2181,76 kr - 4000 kr - 90 kr = 21.000,24 kr

Dermed tjener part 1 - ifølge beregningsgrundlaget - nok til at forsørge begge parter, og part 2 vil ikke kunne modtage kontanthjælp.

Eksempel 2

Som ovenfor, men hvor begge parter har forsørgelsespligt over mindst ét barn (evt. et fælles barn). Så vil den øvre grænse for at part 2 kan modtage kontanthjælp, være 34.777 kr.

Potentielt vil parret kunne modtage 2* 13.952 kr (2013 sats) = 27.904 kr i kontanthjælp, hvis begge var uden job.

Dette giver 34.777 kr - (34.777 kr * 8%) - (25 kr * 160) - 90 kr = 27.904,84 kr

Eventuelle pensionsindbetalinger skal også fratrækkes i beregningsgrundlaget, da det ikke er penge som vil kunne bruges til forsørgelse.

Finanslov 2014

Den 26/11 indgik Regeringen, V og K en aftale om en ny finanslov som ændrer ovenstående timefradrag fra 15,23 kr til 25 kr.

Dette ændrer loftet for hvornår den samlevende part mister 100% af sin kontanthjælp i forbindelse med kontanthjælpsreformen.

Fra præsentationen af aftalen: Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at hæve fradraget for modregningen for indkomst i kontanthjælpen fra ca. 15 kr. pr. time til 25 kr. pr. time. Det giver kontanthjælpsmodtagere, der arbejder deltid ved siden af kontanthjælpen, en større gevinst ved at være i job. Forslaget skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med 300 fuldtidspersoner.

Der afsættes 60 mio. kr. årligt hertil i 2014-17.

Samlevende par Før finanslov Efter finanslov 2014
Uden forsørgerpligt, eks. 1 ovenfor 25.573 kr 27.272 kr
Den ene part har forsørgerpligt 29.325 kr 31.024 kr
Begge har forsørgerpligt, eks. 2 ovenfor 33.077 kr 34.776 kr

Overgangsordning i 2014[redigér | redigér wikikode]

I eksempel 1 ovenfor vil part 2 miste 10.500 kr i kontanthjælp om måneden (dvs 100%), men først pr. 1/1 2015. Som en overgangsordning, vil part 2 kun miste halvdelen af differencen mellem 2015 og 2014, i dette tilfælde 5.250 kr.

Dvs. at i ovenstående eksempel vil part 2 fortsat modtage 5.250 kr i kontanthjælp om måneden fra 1/1 2014, men fra 1/1 2015 vil kontanthjælpen bortfalde fuldstændigt.

Klagemuligheder[redigér | redigér wikikode]

Fordi den nye lov stiller borgeren ringere, har borgeren krav på en partshøring, når han/hun modtager brev fra kommunen, om at de fremover vil få kontanthjælpen beregnet ud fra den samlede husstandsindkomst.

Når forsørgerpligten er afgjort, har borgeren 30 dage til at klage og når klagen er modtaget, vil borgeren blive indkaldt til et møde hvor klagen behandles. Indtil klagen er behandlet, fortsætter den hidtidige kontanthjælp. Dog vil borgeren blive mødt med et tilbagebetalingskrav hvis afgørelsen om gensidig forsørgerpligt fastholdes.

Kontroverser[redigér | redigér wikikode]

Der findes mindre bevægelser, websites, Facebook grupper[9] og online underskriftsindsamlinger som protesterer mod lovændringen. Nogle argumenterer endda for at det er grundlovsstridigt og planlægger en retssag mod staten [10].

For par der ender i denne situation, vil de kunne forbedre deres situation ved faktisk at blive gift, da det vil være muligt for ægtefællen at spare skat ved at udnytte den anden ægtefælles u-udnyttede fradrag. For samlevende er dette ikke muligt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]