Marius Nygaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Marius Nygaard

Marius Nygaard.png

Personlig information
Født 13. september 1838Rediger på Wikidata
BergenRediger på Wikidata
Død 7. februar 1912 (73 år)Rediger på Wikidata
ChristianiaRediger på Wikidata
Gravsted Vestre gravlundRediger på Wikidata
Barn William NygaardRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universitetet i OsloRediger på Wikidata
Medlem af Det Norske Videnskaps-AkademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Filolog, sprogforsker, skribentRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af St. Olavs OrdenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marius Nygaard (13. september 1838 i Bergen7. februar 1912 i Kristiania) var en norsk filolog, far til William Nygaard den ældre.

Nygaard blev student 1855, filologisk Kandidat 1861, 1864 Adjunkt, 1876 Overlærer i Kristiansand, 1877 Rektor i Fredrikshald, 1894—1910 Rektor i Drammen. N. har navnlig beskæftiget sig med den gammelnordiske Litteratur. Bl. hans Arbejder kan særlig fremhæves en Række syntaktiske Afh. i »Aarbøger for nord. Oldkyndighed« og »Arkiv for nord. Filologi« samt i »Sproglig-historiske Studier tilegnede Prof. C. R. Unger«, hvilke alle vidner om en skarp Iagttagelse af den prosaiske Sprogbrug og indeholder meget værdifulde Materialsamlinger. De vigtigste Punkter af den poetiske Sprogbrug er behandlede i hans »Eddasprogets Syntax«, I og II (1865—67), som endnu er den eneste sammenhængende Fremstilling af Emnet, om den end nu maa siges at være noget forældet. Helt up to date er derimod den udførlige »Norrøn Syntax« (1906). En grei og praktisk Lærebog er N.’s kortfattede »Oldnorsk Grammatik til Skolebrug« (1871, 3. Udg. 1883). Stor Udbredelse har ogsaa »Oldnorsk Læsebog for Begyndere« (1872, 3. Udg. 1891) og »Udvalg af den norrøne Litteratur for Latin- og Realgymnasier« (1875, 3. Udg. 1889) vundet i SkoIerne. Endelig kan nævnes »Kortfattet Fremstilling af det norske Landsmaals Grammatik« (1867) og den af N. i Forening med Johanssen og Schreiner udgivne »Latinske Ordbog« (1887). N.’s Forfatterskab har saaledes i fremtrædende Grad haft Skolen for Øje. Han har ogsaa som fremragende Skolemand deltaget i offentlig Diskussion om Gymnasiernes Ordning og øvet en betydelig Indflydelse på denne.

Kilder[redigér | redigér wikikode]