Michael den Tapre
| Michael den Tapre | |
|---|---|
Michael den Tapre / Mihai Viteazul | |
| Fyrste af Valakiet | |
| Embedsperiode 7. oktober 1592 – oktober 1600 | |
| Foregående | Alexander 3. |
| Efterfulgt af | Simion Movilă |
| Fyrste af Transsylvanien (de facto) | |
| Embedsperiode oktober 1599 – september 1600 | |
| Foregående | Andreas Báthory |
| Efterfulgt af | Siegmund Báthory |
| Fyrste af Moldavien | |
| Embedsperiode maj 1600 – september 1600 | |
| Foregående | Jeremias Movilă |
| Efterfulgt af | Jeremias Movilă |
| Personlige detaljer | |
| Født | 1558 Târgu de Floci, Fyrstendømmet Valakiet |
| Død | 19. august 1601 Turda, Fyrstendømmet Transsylvanien |
| Gravsted | Mănăstirea Dealu |
| Ægtefælle | Doamna Stanca |
| Børn | Marula din Cornateni, Domnița Florica, Nicolae 2. Pătrașcu |
| Mor | Teodora Cantacuzino |
| Far | Pătrașcu den Gode |
| Beskæftigelse | Hersker, militær befalingshavende, monark, Vojvod, politiker |
| Religion | Ortodoks kristendom |
| Underskrift | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Michael den Tapre (rumænsk: Mihai Viteazul; født ca. 1558, Târgu de Floci i Valakiet, død 9. august 1601 i Turda i Dakien) var en fyrste, der kortvarigt forenede Valakiet, Moldavien og Transsylvanien omkring år 1600.[1]
Liv og Død
[redigér | rediger kildetekst]Han blev født omkring 1558 og var muligvis en uægte søn af Pătrașcu den Gode, fyrste af Valakiet; hans mor var Teodora Cantacuzino.[2] Han havde flere embeder i landet men måtte flygte i 1593, først til Transsylvanien, derefter til Konstantinopel, hvor den Osmanniske Sultan – dengang Valakiets overhoved – indsatte ham som den nye fyrste.
Michael gjorde oprør mod tyrkerne i 1594 og kæmpede i forbund med Siegmund Báthory af Transsylvanien, Aron Vodă af Moldavien, og den tysk-romerske kejser Rudolf 2. Krigen forsatte med skiftende resultater indtil en fredstraktat i 1599.
Under Michaels regering vandt bojarerne – den rumænske adel – fuld magt over deres bønder som blev træller.
En magtkamp i Transsylvanien ledte Michael til at marchere ind i oktober 1599. Med Slaget ved Șelimbăr sejrede han over Andreas Báthory og blev fyrste af Transsylvanien under kejserens overhøjhed. I april 1600 angreb han sin fjende Jeremias Movilă, fyrsten af Moldavien, som måtte flygte til Polen.
Et oprør brød nu ud i Transsylvanien. Efter mange vanskeligheder og skiftende forbund genvandt Michael kontrol. Men kort derefter – den 9. august 1601 – blev han bedraget og myrdet af sine forbundsfæller, Rudolf 2. og hans general Giorgio Basta.
Michael den Tapre og Rumænien
[redigér | rediger kildetekst]For rumænske nationalister som Nicolae Bălcescu blev Michael den Tapre en forløber for Rumæniens forening.
Michael den Tapres Orden (Mihai Viteazul), Rumæniens højeste militær-dekoration, blev stiftet i 1916.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Romania". worldstatesmen.org (engelsk).
- ↑ "Mihai Viteazul – cine a fost Mihai Viteazul?" (rumænsk).
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Michael den Tapre Sidelinje af Huset Basarab Født: ca. 1558 Død: 9. august 1601 | ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Alexander 3. |
Fyrste af Valakiet 1593–1600 |
Efterfølgende: Simion Movilă |
| Foregående: Andreas Báthory |
Fyrste af Transsylvanien 1599–1600 |
Efterfølgende: Siegmund Báthory |
| Foregående: Jeremias Movilă |
Fyrste af Moldavien 1600–1600 |
Efterfølgende: Jeremias Movilă |