Michel Roux
Michel Roux | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Charolles, Frankrig | 19. april 1941
Død | 11. marts 2020 Bray, Berkshire, England | (alder 78)
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kok og restauratør |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
|
Michel Roux, OBE ([mi.ʃɛl ʁu]; 19. april 1941 – 11. marts 2020), også kendt som Michel Roux Snr., var en fransk kok og restauratør, der arbejdede i Storbritannien. Sammen med sin bror Albert åbnede han Le Gavroche, der senere blev den første restaurant i Storbritannien med tre Michelinstjerner, og The Waterside Inn, som var den første restaurant uden for Frankrig, der havde tre stjerner i 25 år.
Roux blev konditor ligesom sin bror og rejste til England for sammen med ham at åbne deres første restaurant. De to brødre er blevet beskrevet som "gudfædre til det moderne restaurantkøkken i Storbritannien", og Roux blev indlemmet i flere franske ordner og modtog to priser for sit livslange arbejde fra forskellige publikationer. Roux var dekoreret i en periode med værnepligt for Frankrig i 1960'erne.
Michel grundlagde Roux-brødrenes stipendie sammen med Albert i 1984 og arbejdede som konsulent for virksomheder såsom British Airways og Celebrity Cruises gennem årene. Efter at han og hans bror delte forretningen mellem sig i 1986, tog Michel Waterside Inn, som han overleverede til sin søn, Alain, i 2002. Michel Roux forblev en aktiv madskribent og optrådte i tv-programmer som Saturday Kitchen, MasterChef og den Roux-familiecentriske serie The Roux Legacy og i radioprogrammet Woman's Hour på BBC Radio 4.[1]
Tidlige liv
[redigér | rediger kildetekst]Michel Roux blev født den 19. april 1941 i Charolles, Saône-et-Loire, i et rum over hans bedstefars charcuteri.[2] Roux flyttede til Paris med sin familie efter krigen, hvor hans far Michel åbnede sit eget charcuteri efter ikke at have overtaget familievirksomheden i Charolles. Roux's far spillede alle familiens penge op, og butikken blev lukket for at forhindre en konkurs. Da Roux blev ti, havde hans far forladt familien og havde ikke senere kontakt med den.[3]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Roux's ældre bror Albert var allerede blevet konditor, og Roux fulgte i hans fodspor i en alder af fjorten. Roux blev lærling hos Camille Loyal i Belleville, hvor han arbejdede 70 timer om ugen. Roux's opgaver på konditoriet omfattede udarbejdelsen af op til tres galettes des rois i løbet af tre dage i anledning af helligtrekongersdag. Da Roux's tid i lære var ovre, fandt Albert yderligere beskæftigelse til ham. Da Albert arbejdede på den britiske ambassade i Paris som souschef, sluttede Roux sig til ham som ambassadens konditor. Roux blev sidenhen kok i Philippe de Rothschilds tjeneste, mens Albert flyttede til England for at arbejde der.[3]
Mellem 1960 og 1962 aftjente Roux sin værnepligt. Han blev først stationeret på Château de Versailles, men blev senere udstationeret i udlandet i Béchar, Algeriet. Han blev tildelt Médaille commémorative des opérations de sécurité et maintien de l'ordre en Afrique du Nord.[4]
Roux besluttede næsten at opgive madlavningen for at blive operasanger,[5] men fulgte i stedet Albert til London, på trods af at han ikke kunne tale engelsk. Roux huskede senere, at folk syntes, at han var skør, når han ville rejse dertil, med tanke på, at han betragtede tilstanden af engelsk madlavning som forfærdelig på daværende tidspunkt.[3]
I 1967 åbnede brødrene deres første restaurant, Le Gavroche på Lower Sloane Street i London.[3] Til åbningsfesten deltog berømtheder som Charlie Chaplin og Ava Gardner. I den følgende uge spiste Chaplin angiveligt på restauranten hver aften.[6] I 1972 åbnede brødrene en anden restaurant, Waterside Inn, i Bray, Berkshire, og lancerede en cateringvirksomhed.[7]
I 1974, da Michelinstjerner blev tildelt i England for første gang, vandt Le Gavroche og Waterside Inn begge en stjerne, og da et antal restauranter vandt to Michelinstjerner for første gang i 1977, var begge Roux-restauranter iblandt dem. Le Gavroche flyttede til et nyt sted i Mayfair i 1982 og blev samme år den første restaurant i Storbritannien, der blev tildelt tre Michelinstjerner. Den samme blev tilfældet for Waterside Inn i 1985, men Le Gavroche gik tilbage til to stjerner i 1993 og har ikke siden genvundet den tredje stjerne. I 2010 blev Waterside Inn den første restaurant uden for Frankrig, der har haft tre Michelin-stjerner i en periode på 25 år.[8][9]
Roux-brødrenes stipendium blev grundlagt af Albert og Michel i 1984. Det er en årlig konkurrence, hvor vinderen blandt 50 unge kokke sendes til en valgfri to- eller trestjernet Michelinrestaurant i Europa som lærling.[7] Den første vinder var Andrew Fairlie, og blandt vinderne gennem årene finder man Sat Bains (1999) og Simon Hulstone (2003).[10]
I 1986 delte brødrene deres restaurantvirksomhed mellem sig efter en uoverensstemmelse omkring, hvilken retning deres fælles forretning skulle gå i; Albert tog Le Gavroche, mens Michel tog Waterside Inn.[7] Michel var konsulent hos British Airways i tyve år mellem 1983 og 2003 og for Celebrity Cruises siden 1990. Roux-brødrenes cateringfirma blev købt af Compass Group i 1993, hvor Albert forblev som konsulent.
Roux's søn, Alain Roux, driver i øjeblikket Waterside Inn i Bray, efter at have overtaget den i 2002.[7][11]
I juli 2008 annoncerede Roux, at han permanent ville flytte til Crans-Montana, Schweiz, med henvisning til en bekymring over den offentlige sikkerhed i Storbritannien. Roux ejede også en vingård og hus på Cote d'Azur i Frankrig.[12]
Fra 2014 arbejdede Roux sammen med den britiske bagevirksomhed, Bakedin, som konsulent, der gennemgik og godkendte alle opskrifter.[13]
Fjernsyns- og radioarbejde
[redigér | rediger kildetekst]Roux har været kritisk over for madlavningsshows som underholdning, såsom f.eks. 1990'ernes madlavningsshow Can't Cook, Won't Cook og sagde, at "Den måde, disse mennesker håndterer mad på, er en forbrydelse. De kender ikke engang det grundlæggende. Der er kun et minimalt fokus på detaljen. I stedet går det ud på at fnise og more sig. Det kan de gøre uden at involvere mad."[14] Roux-brødrene havde et BBC-tv-show, At Home with the Roux Brothers, i begyndelsen af 1980’erne.[15]
Sammen med sin bror dukkede Roux op i Desert Island Discs på BBC Radio 4 den 26. oktober 1986.[16] Kanalen Good Food sendte en serie i fem dele med titlen The Roux Legacy i januar 2012, hvori begge brødre medvirkede sammen med deres sønner Michel Jr. og Alain. Roux optrådte også som gæstedommer på MasterChef: The Professionals sammen med sin nevø Michel Jr.[17] og på Saturday Kitchen sammen med sin søn Alain.[18]
Eftermæle og priser
[redigér | rediger kildetekst]Roux og hans bror er blevet kaldt "gudfædrene til det moderne restaurantkøkken i Storbritannien" af magasinet Caterer and Hotelkeeper, mens The Observer Food Monthly beskrev Roux som "måske den fineste konditor, dette land nogensinde har haft", da han blev tildelt deres livstidspris i 2011.[19] Roux havde tidligere vundet en pris for sit livslange arbejde fra Tatler-magasinet i 2008.[20] I en afstemning blandt britiske kokke, som blev udført af Caterer og Hotelkeeper-magasinet i 2003, blev Roux-brødrene valgt til landets mest indflydelsesrige kokke, og i 2004 blev Michel Roux valgt til AA-kokkens kok.[7]
Mange velkendte kokke er blevet uddannet af en af de to Roux-brødre, og Michel vurderede i 2010, at "halvdelen af Michelinstjerne-indehaverne i Storbritannien kommer fra enten min brors eller mit køkken".[21] Disse har inkluderet Gordon Ramsay, Marco Pierre White og Pierre Koffman.[22]
Roux blev tildelt Meilleur Ouvrier de France en Pâtisserie i 1976. Han var medlem af flere ordner i Frankrig. I 1987 blev han ridder i National Merit Order og officer i Mérite agricole. I 1990 blev han gjort til ridder i Ordre des Arts et des Lettres, og i 2004 fulgte Legion of Honor. Uden for Frankrig blev han udnævnt til æresofficer for det britiske imperiums orden i 2002 og blev samme år gjort til æresdoktor i kulinarisk kunst af University of Rhode Island.[4]
Militære medaljer
[redigér | rediger kildetekst]Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Michel Roux var bror til Albert Roux. Michel fik en søn, Alain Roux, mens broren Albert fik sønnen Michel Roux Jr.[23] Da Alain var ti år gammel, blev Michel skilt fra sin kone, der tog britiskfødte Alain og hans to søstre med sig til Frankrig. Alain besøgte Michel i skoleferierne og arbejdede sammen med ham i køkkenerne, og i en alder af fjorten år besluttede Alain, at han ville være kok ligesom sin far.[5]
Roux mødte sin anden kone (1984–2017), Robyn Joyce,[24] efter at hans tidligere lærling Leigh Stone-Herbert arrangerede en blind date mellem Roux og hende i Sydney, Australien.[25] Forholdet er krediteret med at åbne døren til, at australske kokke kunne blive oplært af Roux-brødrene.[21]
Michel Roux døde om natten den 11. marts 2020 i sit hjem i Bray, Berkshire, 78 år gammel, efter et forløb med idiopatisk lungefibrose.[26][27]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Woman's Hour, BBC Radio 4". BBC. Hentet 27. september 2014.
- ^ Grimes, William (14. marts 2020). "Michel Roux, 78, Dies; Helped Bring French Cuisine to London". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 16. april 2020.
- ^ a b c d Cooke, Rachel (11. juli 2004). "'I love ze souffle, eet reminds me of ze boobs of ze woman'". The Observer. Hentet 19. august 2012.
- ^ a b "Michel Roux, Esq, OBE". Debretts. Arkiveret fra originalen 5. november 2013. Hentet 19. august 2012.
- ^ a b Webb, Claire (5. februar 2012). "The Roux Legacy revealed". Radio Times. Arkiveret fra originalen 4. juni 2018. Hentet 19. august 2012.
- ^ "Observer classic". The Observer. 12. maj 2002. Hentet 19. august 2012.
- ^ a b c d e "Albert and Michel Roux". Caterer and Hotelkeeper. 12. maj 2005. Arkiveret fra originalen 20. august 2012. Hentet 19. august 2012.
- ^ "Michelin stars in London". Michelin Online. Arkiveret fra originalen 14. januar 2013. Hentet 19. august 2012.
- ^ "Michel and Alain Roux celebrate 25 years of three Michelin stars at the Waterside Inn". Guide Girl. 19. maj 2010. Arkiveret fra originalen 16. august 2012. Hentet 19. august 2012.
- ^ "Past Winners". The Roux Scholarship. Arkiveret fra originalen 19. marts 2012. Hentet 19. august 2012.
- ^ Ruddick, Peter (16. maj 2012). "Alain Roux on three Michelin stars: Things are never for life". Big Hospitality. Hentet 11. august 2012.
- ^ Alleyne, Richard (22. juli 2008). "Michel Roux, French chef, quits Britain for safer Switzerland". Daily Telegraph. Hentet 18. august 2012.
- ^ "The Bakedin Baking Club". Hentet 5. juli 2018.
- ^ "Cooking up a storm in the TV kitchen". BBC News. 5. oktober 1998. Hentet 19. august 2012.
- ^ Gilbert, Gerard (29. januar 2012). "The Roux dynasty: Too many cooks? Mais non!". Independent. Hentet 12. marts 2020.
- ^ "Michel Roux". BBC Programmes. Hentet 19. august 2012.
- ^ "Steve Groves of Launceston Place wins Masterchef: The Professionals". Guide Girl. 22. oktober 2009. Arkiveret fra originalen 23. juni 2010. Hentet 19. august 2012.
- ^ "Saturday Kitchen this weekend". OllySmith.com. Arkiveret fra originalen 26. maj 2015. Hentet 19. august 2012.
- ^ Hopkinson, Simon (16. oktober 2011). "Observer Food Monthly Awards 2011 Lifetime Achievement: Michel Roux Snr". The Observer. Hentet 19. august 2012.
- ^ "In the September issue: Tatler Restaurant Awards". Tatler. 1. august 2012. Hentet 19. august 2012.
- ^ a b Rowe, Michelle (5. februar 2010). "The truth about Gordon". The Australian. Hentet 19. august 2012.
- ^ "Michel Roux Snr". Good Food. Arkiveret fra originalen 9. september 2019. Hentet 19. august 2012.
- ^ Thring, Oliver (21. april 2011). "How the Roux family educated the British palate". The Guardian. Hentet 19. august 2012.
- ^ Harmer, Janet (17. november 2017). "Robyn Roux, wife of Michel, has died". The Caterer. Hentet 17. november 2017.
- ^ "Robyn Roux gives her first interview". Financial Times. 13. december 2003. Arkiveret fra originalen 21. marts 2011. Hentet 19. august 2012.
- ^ Price, Katherine (12. marts 2020). "Michel Roux dies aged 79". The Caterer. Hentet 12. marts 2020.
- ^ "Michel Roux: French restaurateur and chef dies aged 78". BBC News. 12. marts 2020. Hentet 14. marts 2020.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel hjemmeside Arkiveret 16. marts 2020 hos Wayback Machine
- Michel Roux på Internet Movie Database (engelsk)