Windows 95 er en videreudvikling af de tidligere MS-DOS og Windows-versioner. Styresystemet har mange grafiske forbedringer og er mere brugervenligt end tidligere versioner af Windows. Det blev et af de meste solgte styresystemer nogensinde. Noget af forklaringen på dette var, at det var bagudkompatibelt med Windows 3.1 og DOS og kunne køre på blot 4MB RAM.
De tidlige versioner af Windows 95 indeholdt webbrowserenInternet Explorer 3.0. Internet Explorer blev integreret med Windows, da Internet Explorer 4.0 udkom. Dette medførte mange forbedringer af den grafiske brugergrænseflade. Grundet denne integration blev Microsoft kritiseret for konkurrenceforvridende praksis på webbrowsermarkedet. Dette var et centralt punkt i den senere retssag.
Windows 95 havde et enormt reklamebudget bag sig, og med på Windows 95-cd'en var sangen Start Me Up af Rolling Stones (reference til indførelsen af Start-knappen).[1] Det siges,[hvem?] at mange grundet hypen købte cd'en uden at vide hvad Windows 95 egentlig var for noget.[kilde mangler]