Midtvejsvalget i USA 2014

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Midtvejsvalget i USA 2014 er et midtvejsvalg i USA, der blev afholdt tirsdag den 4. november 2014. Der blev valgt 435 repræsentanter til Repræsentantenes Hus, 36 senatorer Senatet og 36 Guvernører i USA's delstater.[1] Det blev derudover afholdt mange lokale valg på delstats- og county-niveau. Der blev også afholdt borgmestervalg i flere af USAs største byer, så som Washington D.C., San Jose og New Orleans.

På forhånd havde Demokratene flertal i Senatet, mens Republikanerne har flertal i Repræsentantenes hus. Ved valget bevarede Republikanerne flertallet i Repræsentanternes Hus, ligesom partiet opnåede flertal i Senatet.

Resultatet af valget til Senatet har givet Republikanerne et flertal på 52 pladser ud af Senatets 100 senatorer og 242 pladser ud af de 435 pladser i Repræsentanternes Hus.

Senatorvalg[redigér | redigér wikikode]

Kort over senatorvalg i 2014. Blå farve viser delstater, hvor demokraterne har senatorposten før valget, mens rød viser delstater hvor republikanerne har senatorposten før valget. I grå stater vælges ikke senatorer i 2014

Ved valget blev der valgt 33 senatorer til Senatet som led i den ordinære valgprocedure for senatets medlemmer. De valgte senatorer blev valgt for en periode på seks år, der løber fra den 3. januar 2015 til 3. januar 2021. Omfattet af valget var også tre suppleringsvalg i stater, hvor en senator var fratrådt før udløbet af sin valperiode og det totale antal senatorer var således 36.

Valget af senatorer markerede 100-året for direkte valg af senatorer til Senatet.

Af de 36 pladser i senatet, der var omfattet af valget besad Demokraterne før valget 21 pladser og Republikanerne 21 pladser. Ved valget beholdt Republikanerne samtlige deres pladser i senatet og var i stand til at vinde 7 pladser fra Demokraterne. Valget til Senatet betød, at Demokraterne mistede flertallet, der herefter blev overtaget af Republikanerne.

Valgt senator i fed. Tredje kandidater som har opnået mere end 3,0 procent eller mere er medtaget i oversigten.

Delstat Siddende senator Demokraternes kandidat % Republikanernes kandidat % Tredje kandidat %
Alabama Jeff Sessions (Rep.) Jeff Sessions Victor Sanchez Williams
Arkansas Mark Pryor (Dem.) Mark Pryor (Dem.) Tom Cotton (Rep.)
Colorado Mark Udall (Dem.) Mark Udall (Dem.) Cory Gardner (Rep.)
Delaware Chris Coons (Dem.) Chris Coons (Dem.) Kevin Wade (Rep.)
Georgia Saxby Chambliss (Rep.) Michelle Nunn (Dem.) David Perdue (Rep.) Amanda Swafford (Libertarian)
Hawaii Brian Schatz (Dem.) Brian Schatz (Dem.) Campbell Cavasso (Rep.)
Idaho Jim Risch (Rep.) Nels Mitchell (Dem.) Jim Risch (Rep.)
Illinois Dick Durbin (Dem.) Dick Durbin (Dem.) Jim Oberweis (Rep.)
Iowa Tom Harkin (Dem.) Bruce Braley (Dem.) Joni Ernst (Rep.)
Kansas Pat Roberts (Rep.) Pat Roberts (Rep.) Greg Orman (Uafhængig)
Kentucky Mitch McConnell (Rep.) Alison Lundergan Grimes (Dem.) Mitch McConnell (Rep.)
Louisiana Mary Landrieu (Dem.) Mary Landrieu (Dem.) Bill Cassidy (Rep.) Rob Maness (Rep.)
Maine Susan Collins (Rep.) Shenna Bellows (Dem.) Susan Collins (Rep.)
Massachusetts Ed Markey (Dem.) Ed Markey (Dem.) Brian Herr (Rep.)
Michigan Carl Levin (Dem.) Gary Peters (Dem.) Terri Lynn Land (Rep.)
Minnesota Al Franken (Dem.) Al Franken (Dem.) Mike McFadden (Rep.)
Mississippi Thad Cochran (Rep.) Travis Childers (Dem.) Thad Cochran (Rep.)
Montana John Walsh (Dem.) Amanda Curtis (Dem.) Steve Daines (Rep.)
Nebraska Mike Johanns (Rep.) David Domina (Dem.) Ben Sasse (Rep.)
New Hampshire Jeanne Shaheen (Dem.) Jeanne Shaheen (Dem.) Scott Brown (Rep.)
New Jersey Cory Booker (Dem.) Cory Booker (Dem.) Jeff Bell (Rep.)
New Mexico Tom Udall (Dem.) Tom Udall (Dem.) Allen Weh (Rep.)
North Carolina Kay Hagan (Dem.) Kay Hagan (Dem.) Thom Tillis (Rep.)
Oklahoma Jim Inhofe (Rep.) Matt Silverstein (Dem.) Jim Inhofe (Rep.)
Oklahoma 2 Tom Coburn (Rep.) Constance N. Johnson (Dem.) James Lankford (Dem.)
Oregon Jeff Merkley (Dem.) Jeff Merkley (Dem.) Monica Wehby (Rep.)
Rhode Island Jack Reed (Dem.) Jack Reed (Dem.) Mark Zaccaria (Rep.)
South Carolina Lindsey Graham (Rep.) Brad Hutto (Dem.) Lindsey Graham (Rep.)
South Carolina 2 Tim Scott (Rep.) Joyce Dickerson (Dem.) Tim Scott (Rep.)
South Dakota Tim Johnson (Dem.) Rick Weiland (Dem.) Mike Rounds (Rep.) Larry Pressler (Uafhængig)
Tennessee Lamar Alexander (Rep.) Gordon Ball (Dem.) Lamar Alexander (Rep.)
Texas John Cornyn (Rep.) David Alameel (Dem.) John Cornyn (Rep.)
West Virginia Jay Rockefeller (Dem.) Natalie Tennant (Dem.) Shelley Moore Capito (Rep.)
Virginia Mark Warner (Dem.) Mark Warner (Dem.) Ed Gillespie (Rep.)
Wyoming Mike Enzi (Rep.) Charlie Hardy (Dem.) Mike Enzi (Rep.)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kristoffer Rønneberg (13. oktober 2014): Mellomvalg, marihuana og minstelønn. Aftenposten

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]