Repræsentanternes Hus (USA)
"Repræsentanternes hus" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Repræsentanternes hus, se Repræsentanternes hus (flertydig).
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Repræsentanternes Hus House of Representatives 118. Kongres | |
|---|---|
 | |
| Type | |
| Type | Kongressens nedre hus |
| Ledelse | |
| Formand (Speaker) | Kevin McCarthy, R |
| Flertalsleder | Steve Scalise, R |
| Flertalsindpisker | Tom Emmer, R |
| Mindretalsleder | Hakeem Jeffries, D |
| Mindretalsindpisker | Katherine Clark, D |
| Alderspræsident | Hal Rogers, R |
| Struktur | |
| Pladser | 435 medlemmer med stemmeret |
_US_House_of_Representatives.svg) | |
| Politiske grupper |
Flertallet (222)
Mindretallet (212)
Andre (1)
|
| Valg | |
| Sidste valg | 3. november 2020 |
| Next election | 8. november 2022 |
| Mødested | |
 | |
| Hjemmeside | |
| www.house.gov | |
| Amerikas Forenede Stater |
 Denne artikel er en del af: |
|
|
|
Andre lande • Politik |
Repræsentanternes Hus (engelsk: the House of Representatives), også bare kaldet Huset (engelsk: the House), er den ene halvdel af USA's føderale lovgivende forsamling, Kongressen. Det har 435 medlemmer, der alle er på valg hvert andet år. Derudover er der 6 medlemmer, som ikke har stemmeret. Huset har, ligesom Kongressens andet kammer Senatet, til huse i Capitol-bygningen i Washington D.C.
Det nuværende Hus er del af den 118. Kongres, valgt 8. november 2022, og sidder for en toårig periode fra 3. januar 2023 til 3. januar 2025. Næste valg er 5. november 2024. Husets formand kaldes the Speaker of the House, og Kevin McCarthy (R) har siddet på posten siden 2023.
Sammensætning og valg[redigér | rediger kildetekst]
Modsat Senatet varierer antallet af medlemmer fra hver stat i Repræsentanternes Hus i forhold til indbyggertal. I henhold til Forfatningen opdateres fordelingen af mandater staterne imellem hvert 10. år på basis af folketællinger, senest i 2020. Den største stat Californien med 39,54 millioner indbyggere har således 52 medlemmer, mens de seks mindste stater med 580.000 til 990.000 indbyggere kun har 1 medlem hver. I tabellen nedenfor angives, hvor mange medlemmer hver stat har.
| Delstat | Antal sæder (2020) | Indb./sæde |
|---|---|---|
| Alabama | 7 | 717.754 |
| Alaska | 1 | 733.391 |
| Arizona | 9 | 794.611 |
| Arkansas | 4 | 752.881 |
| Californien | 52 | 760.350 |
| Colorado | 8 | 721.714 |
| Connecticut | 5 | 715.135 |
| Delaware | 1 | 989.948 |
| Florida | 28 | 769.221 |
| Georgia | 14 | 765.136 |
| Hawaii | 2 | 727.636 |
| Idaho | 2 | 919.553 |
| Illinois | 17 | 753.677 |
| Indiana | 9 | 753.948 |
| Iowa | 4 | 797.592 |
| Kansas | 4 | 734.470 |
| Kentucky | 6 | 750.973 |
| Louisiana | 6 | 776.460 |
| Maine | 2 | 681.180 |
| Maryland | 8 | 772.153 |
| Massachusetts | 9 | 781.102 |
| Michigan | 13 | 775.179 |
| Minnesota | 8 | 713.312 |
| Mississippi | 4 | 740.320 |
| Missouri | 8 | 769.364 |
| Montana | 2 | 542.113 |
| Nebraska | 3 | 653.835 |
| Nevada | 4 | 776.154 |
| New Hampshire | 2 | 688.765 |
| New Jersey | 112 | 774.083 |
| New Mexico | 3 | 705.841 |
| New York | 26 | 776.971 |
| North Carolina | 14 | 745.671 |
| North Dakota | 1 | 779.094 |
| Ohio | 15 | 786.630 |
| Oklahoma | 5 | 791.871 |
| Oregon | 6 | 706.209 |
| Pennsylvania | 17 | 765.403 |
| Rhode Island | 2 | 548.690 |
| South Carolina | 7 | 731.204 |
| South Dakota | 1 | 886.667 |
| Tennessee | 9 | 767.871 |
| Texas | 38 | 766.987 |
| Utah | 4 | 817.904 |
| Vermont | 1 | 643.077 |
| Virginia | 11 | 784.672 |
| Washington | 10 | 770.528 |
| West Virginia | 2 | 896.858 |
| Wisconsin | 8 | 736.712 |
| Wyoming | 1 | 576.851 |
Hovedstadsdistriktet Washington D.C. og territorierne er ikke stater, og er derfor ikke repræsenteret på almindelig vis i Kongressen. Dog sender D.C. og de fem territorier Amerikansk Samoa, de Amerikanske Jomfruøer (det tidligere Dansk Vestindien), Guam, Nordmarianerne, og Puerto Rico, hver ét medlem der kan deltage i debat men ikke har stemmeret i kammeret.
Valg til Repræsentanternes Hus foregår gennem flertalsvalg i enkeltmandskredse. Hver stat er inddelt i lige så mange valgkredse, som den har sæder, og hver kreds sender kun ét medlem. Derfor er antallet af medlemmer, partierne har i Repræsentanternes Hus, ikke proportionelt med hvor mange stemmer partierne fik ved det seneste valg. Det er et internt anliggende i den enkelte delstater, hvordan grænserne trækkes mellem valgkredsene, hvilket blandt andet åbner op for gerrymandering.
Husets opgaver[redigér | rediger kildetekst]
Se også: Senatet (USA)#Senatets opgaver.De to kamre i Kongressen har mange af de samme magtbeføjelser, men bl.a. ved finansielle anliggender har Huset større magt end Senatet. Det omvendte kan også være tilfældet; for situationer hvor Senatet har beføjelser som Repræsentanternes Hus ikke har, se Senatet (USA)#Senatets opgaver.
Under Forfatningens Origination Clause (en) er det kun Huset der kan fremsætte lovforslag om statslige indtægter. Det betyder, at lovforslag der f.eks. vil hæve eller sænke skatterne, ikke kan foreslås i Senatet, men altså skal fremsættes i Repræsentanternes Hus og blive godkendt der, før det kan behandles i Senatet.
Det er Repræsentanternes Hus, der kan sigte præsidenten eller andre føderale embedsmænd og dermed stille dem for Rigsretten. Det Juridiske Udvalg (en) skal først debattere, om der er forfatningsmæssig basis for at anklage en person for forbrydelser, og kun hvis der er flertal i udvalget bliver anklagepunkterne (på engelsk kaldet articles of impeachment) præsenteret for det samlede Repræsentanternes Hus. Hvis der også er flertal i det samlede Hus, er personen dermed blevet sigtet. Derefter bliver anklagepunkterne videregivet til Senatet, der har ansvaret for at køre rigsretssager.[1]
Ved præsidentvalg, når en kandidat ikke kan få flertal i Valgmandskollegiet, afholdes der en contingent election (en). Ved et sådant valg er det Repræsentanternes Hus der vælger præsidenten, fra blandt de tre præsidentkandidater der fik flest valgmandsstemmer, mens Senatet vælger vicepræsidenten, fra blandt de to vicepræsidentkandidater der fik flest valgmandsstemmer. I Repræsentanternes Hus er det dog sådan, at det er hver delstatsdelegation og ikke hver repræsentant, der har en stemme.
Organisering[redigér | rediger kildetekst]
Ledelse[redigér | rediger kildetekst]
Ligesom hvert parti i det danske Folketing har en gruppeformand, har hvert af de to partier deres egen ledelse i Repræsentanternes Hus.
Husets formand kaldes the Speaker of the House, og er valgt af det samlede Hus når en ny valgperiode lige er begyndt. Da der kun er to store partier, har en af dem altid flertallet, og kan derfor udpege deres leder til Speaker, hvorfor posten altid fyldes af flertallets leder. Speakeren leder møderne i Huset, og er nummer tre i det politiske hierarki efter præsidenten og vicepræsidenten. Den nuværende Speaker er Kevin McCarthy (R), der har siddet på posten siden 2023.
Det parti der har flertallet i Repræsentanternes Hus omtales som "flertallet" (engelsk: the majority), mens det andet parti omtales som "mindretallet" (engelsk: the minority). Hvert parti har en leder og en indpisker (se partidisciplin for detaljer), der afhængig af hvilket parti de tilhører kaldes enten flertalsleder og -indpisker eller mindretalsleder og -indpisker. For flertalspartiet er disse poster nummer to og tre i deres partiledelse i Huset, mens de for mindretalspartiet er nummer et og to.
Det længstsiddende medlem af Repræsentanternes Hus kaldes alderspræsidenten (engelsk: the Dean of the House) (en), og har pr. tradition ansvaret for at administrere eden, når Speakeren skal indsættes.
Udvalg[redigér | rediger kildetekst]
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Forretningsorden[redigér | rediger kildetekst]
- Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Se også[redigér | rediger kildetekst]
- Nuværende medlemmer af Repræsentanternes Hus (USA)
- Underhuset (Canada)
- Underhuset (Storbritannien)
- USA's præsident
Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Der vælges ikke suppleanter til medlemmerne, så hvis et medlem udtræder inden valgperioden er slut, vil deres sæde stå tomt. Der afholdes som regel suppleringsvalg, men hvis der er kort tid til det næste valg vil disse sæder ofte blive ladt stå tomme resten af valgperioden.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
|