Mir (undervandsbåd)
Undervandbådene Mir 1 og 2 | |
---|---|
Længde | 7,8 m |
Brede | 3,6 m |
Højde | 3,0 m |
Vægt | 18,6 tons |
Kraftkilde | Oliefyldte nikkelkadmium-batterier 100 kWh |
Fremdrift | Hydraulisk 9 kW og 2×2,5 kW |
Hydraulisk system | 12 kW, 5 kW, 0,3 kW (nødsystem) |
Topfart | 5 knob |
Maksimal dybde | 6.000 m (testet ved hhv. 6170 m og 6126 m)[1] |
Maksimal driftstid | 246 persontimer |
Ballasttanke | Luftlommer/luftblæsning 1500 kpf, dybderegulering (vand) 999 kpf, højtrykspumper 10 l/min og 3/l min på 6.000 meter |
Trimtanke | Fyldt med vand, for og agter, +/-25° |
Nyttelast | 290 kg |
Nødopstigningssystem | 350 kg nikkelballast, redningsbøjer og udstyr, der kan frigøres |
Udsigtsruder | Diameter 200 mm og 2×120 mm |
Navigering | UQC-bøjer, gyrokompas, sonar, fartmåler |
Kommunikation | UQC-telefon, VHF-radio |
Observationssystem | Kamera, tv-kamera, sonar, HID-lamper 2×1200 W |
Udforskningssystem | 12-kanals sensor, 2× udvendige hydrauliske fjernstyrede arbejdsredskaber, prøvetagningsinstrumenter |
- For alternative betydninger, se Mir. (Se også artikler, som begynder med Mir)
Mir 1 og 2 er to identiske russiske dybhavsundervandsbåde til forskning. Fartøjerne er bygget i Finland i 1987 i et samarbejde mellem Rauma-Repola Oceanics Oy og Ruslands Videnskabernes Akademis Oceanografiske Institut. Fartøjerne blev bygget på Rauma-Repolas Lokomo fabrik i Tammerfors.
Generelt
[redigér | rediger kildetekst]Det helt specielle ved Mir-fartøjerne er, at de er bygget af specialhærdet stål og ikke af det sværthåndterlige titan, som tidligere ansås for at være det eneste pålidelige alternativ til brug for trykkamrene i de dybtgående undervandsfartøjer. På bygningstidspunktet var de to fartøjer helt enestående af sin art og fremstod som den daværende højteknologi inden for undervandsfartøjer. De er i stand til at dykke ned på 6.000 meters dybde (19.680 fod), hvormed de kan nå 98% af alle verdenshavenes dybder. Udover Mir-fartøjerne findes der kun tre andre ubådstyper, der er i stand til en bemandet dykning på over 3.000 meters dybde. I trykkammeret, der er specialnikkel-stål, er der ud over piloten plads til to andre personer. Fartøjerne har gennemgået hovedrenovering i hhv. 1994 og 2004.
Såvel undervandsbådene som det finsk byggede moderskib RV Akademik Mstislav Keldysh drives af Shirshovs Oceanografiske Institut. Fartøjernes hjemhavn er Kaliningrad i Østersøen.
Berømte dykningsopgaver
[redigér | rediger kildetekst]- James Cameron har ved hjælp af Mir filmet både RMS Titanics og slagskibet Bismarcks vrag
- Vraget af den sunkne atomubåd Komsomolets i Norskehavet
- Mir-fartøjet anvendtes til de første undersøgelser af de sunkne atomubåd Kursk i Barentshavet
- Den japanske ubåd I-52 i Atlanterhavet
- En russisk og en international forskningsgruppe dykkede ved hjælp af Mir-fartøjerne som de første under vandet ved Nordpolen og rejste den russiske tricolore på havbunden.[2]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Mir submersibles Arkiveret 10. august 2007 hos Wayback Machine Deep Ocean Expeditions – PDF-brochure Arkiveret 9. august 2007 hos hos Archive-It (engelsk)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. august 2007. Hentet 10. august 2007.
- ^ "Venäläisten sukellusveneiden tehtävä pohjoisnavalla onnistui – HS.fi – Ulkomaat". Arkiveret fra originalen 30. september 2007. Hentet 10. august 2007.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Former CEO says CIA responsible for bringing down Rauma-Repola Oceanics submarine technology firm Arkiveret 25. november 2007 hos Wayback Machine (engelsk)
- The Marvelous Mirs (engelsk)
- Shirshovs Oceanografiske Institut Arkiveret 11. januar 2008 hos Wayback Machine (engelsk)
- Ilta-Sanomat reveals embarrassing error in Reuters feed on Russian North Pole sub expedition Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine (engelsk)
Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |