Spring til indhold

Mir (undervandsbåd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Undervandbådene Mir 1 og 2
Længde 7,8 m
Brede 3,6 m
Højde 3,0 m
Vægt 18,6 tons
Kraftkilde Oliefyldte nikkelkadmium-batterier 100 kWh
Fremdrift Hydraulisk 9 kW og 2×2,5 kW
Hydraulisk system 12 kW, 5 kW, 0,3 kW (nødsystem)
Topfart 5 knob
Maksimal dybde 6.000 m (testet ved hhv. 6170 m og 6126 m)[1]
Maksimal driftstid 246 persontimer
Ballasttanke Luftlommer/luftblæsning 1500 kpf, dybderegulering (vand) 999 kpf, højtrykspumper 10 l/min og 3/l min på 6.000 meter
Trimtanke Fyldt med vand, for og agter, +/-25°
Nyttelast 290 kg
Nødopstigningssystem 350 kg nikkelballast, redningsbøjer og udstyr, der kan frigøres
Udsigtsruder Diameter 200 mm og 2×120 mm
Navigering UQC-bøjer, gyrokompas, sonar, fartmåler
Kommunikation UQC-telefon, VHF-radio
Observationssystem Kamera, tv-kamera, sonar, HID-lamper 2×1200 W
Udforskningssystem 12-kanals sensor, 2× udvendige hydrauliske fjernstyrede arbejdsredskaber, prøvetagningsinstrumenter
For alternative betydninger, se Mir. (Se også artikler, som begynder med Mir)

Mir 1 og 2 er to identiske russiske dybhavsundervandsbåde til forskning. Fartøjerne er bygget i Finland i 1987 i et samarbejde mellem Rauma-Repola Oceanics Oy og Ruslands Videnskabernes Akademis Oceanografiske Institut. Fartøjerne blev bygget på Rauma-Repolas Lokomo fabrik i Tammerfors.

Det helt specielle ved Mir-fartøjerne er, at de er bygget af specialhærdet stål og ikke af det sværthåndterlige titan, som tidligere ansås for at være det eneste pålidelige alternativ til brug for trykkamrene i de dybtgående undervandsfartøjer. På bygningstidspunktet var de to fartøjer helt enestående af sin art og fremstod som den daværende højteknologi inden for undervandsfartøjer. De er i stand til at dykke ned på 6.000 meters dybde (19.680 fod), hvormed de kan nå 98% af alle verdenshavenes dybder. Udover Mir-fartøjerne findes der kun tre andre ubådstyper, der er i stand til en bemandet dykning på over 3.000 meters dybde. I trykkammeret, der er specialnikkel-stål, er der ud over piloten plads til to andre personer. Fartøjerne har gennemgået hovedrenovering i hhv. 1994 og 2004.

Såvel undervandsbådene som det finsk byggede moderskib RV Akademik Mstislav Keldysh drives af Shirshovs Oceanografiske Institut. Fartøjernes hjemhavn er Kaliningrad i Østersøen.

Berømte dykningsopgaver

[redigér | rediger kildetekst]


  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. august 2007. Hentet 10. august 2007.
  2. ^ "Venäläisten sukellusveneiden tehtävä pohjoisnavalla onnistui – HS.fi – Ulkomaat". Arkiveret fra originalen 30. september 2007. Hentet 10. august 2007.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.