Mongolske sprog
Udseende
Den mongolske sprogfamilie er en sproggruppe, som tales i det østlige Centralasien og Sibirien, samt områderne omkring Kalmykien. Den indbefatter mongolsk, som er hovedsproget i de fleste dele af Mongoliet, og som tales af ca. 5,2 millioner mennesker (2005) i Mongoliet og Indre Mongoliet.
Mongolske sprog er nogen gange grupperet sammen med den tyrkiske sprogfamilie og den tungusiske sprogfamilie som en del af den større altaiske sprog-familie.
I Mongoliet skrives mongolsk med kyrillisk ortografi (Монгол Хэл), mens man i det Indre Mongoliet benytter den vertikale uighuriske skrift (Mongγol Kele).
Klassificering
[redigér | rediger kildetekst]Mongolsk:
- Proto-mongolsk
- Tabgachisk (hos stammen Tuoba 219-377)
- Khitansk
- Klassisk mongolsk (1200-tallet – 1400-tallet)
- Middelmongolsk (ca. 1700-1900)
- Nordøstlig mongolsk
- Nordlig mongolsk
- Khalka-Oiratisk (central-mongolsk)
- Khalkisk-ordisk
- Khalka
- Jerim-gruppen (Chortschin, Jasagtu, Jarut, Jalait-Dörbet, Gorlos)
- Juu-Uda gruppen (Aru Chortschin, Baarin, Ongniut, Naiman, Aochan)
- Josotu-gruppen (Charatschin, Tümet)
- Ulan-tsab-gruppen (Tschachar, Urat, Darchan, Muumingan, Dörben Küüket, Keschigten)
- Shilingol-gruppen (Üdzümütschin, Khuutschit, Abaga, Abaganar, Sönit)
- Andre dialekter (Chotogoit, Darchat, Tsongol, Sartul, Dariganga)
- Ordisk
- Khalka
- Oriatisk-kalmykisk (vestlig mongolsk)
- Chakarisk
- Sydlig mongolsk
- Khorchinsk
- Kharchin
- Baarin
- Shilin gol
- Khalkisk-ordisk
- Monguorisk-Santisk (sydøstlig mongolsk)
- Monguorisk (også kaldet Tu)
- Mongghuolisk (også kaldet Huzhu Mongghul)
- Mangghuerisk (også kaldet Minhe Mangghuer)
- Bonanisk
- Kangjia
- Dongxiangsk (også kaldet Santisk)
- Monguorisk (også kaldet Tu)
- Sydlig centralt mongolsk
- Sydvestlig mongolsk