Spring til indhold

Mongolske sprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort over den mongolske sprogfamilies udbredelse

Den mongolske sprogfamilie er en sproggruppe, som tales i det østlige Centralasien og Sibirien, samt områderne omkring Kalmykien. Den indbefatter mongolsk, som er hovedsproget i de fleste dele af Mongoliet, og som tales af ca. 5,2 millioner mennesker (2005) i Mongoliet og Indre Mongoliet.

Mongolske sprog er nogen gange grupperet sammen med den tyrkiske sprogfamilie og den tungusiske sprogfamilie som en del af den større altaiske sprog-familie.

I Mongoliet skrives mongolsk med kyrillisk ortografi (Монгол Хэл), mens man i det Indre Mongoliet benytter den vertikale uighuriske skrift (Mongγol Kele).

Klassificering

[redigér | rediger kildetekst]

Mongolsk:

  • Khalka-Oiratisk (central-mongolsk)
    • Khalkisk-ordisk
      • Khalka
        • Jerim-gruppen (Chortschin, Jasagtu, Jarut, Jalait-Dörbet, Gorlos)
        • Juu-Uda gruppen (Aru Chortschin, Baarin, Ongniut, Naiman, Aochan)
        • Josotu-gruppen (Charatschin, Tümet)
        • Ulan-tsab-gruppen (Tschachar, Urat, Darchan, Muumingan, Dörben Küüket, Keschigten)
        • Shilingol-gruppen (Üdzümütschin, Khuutschit, Abaga, Abaganar, Sönit)
        • Andre dialekter (Chotogoit, Darchat, Tsongol, Sartul, Dariganga)
      • Ordisk
    • Oriatisk-kalmykisk (vestlig mongolsk)
      • Oriatisk
        • Torgutisk
        • Dorbetisk
        • Olotisk (Ööld, Elyut, Eleuth)
        • Khoshuudisk
        • Alashaisk
      • Kalmykisk
    • Chakarisk
    • Sydlig mongolsk
      • Khorchinsk
      • Kharchin
      • Baarin
      • Shilin gol