Monti Sibillini

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Monti Sibillini om sommeren.

Monti Sibillini er en bjergkæde i Italien og er en del af de centrale Appenninerne. de ligger den østlige del af Umbria og Marche, og består næsten udelukkende af kalksten som blev dannet fra 50 til 100 millioner år siden. De fleste af bjergtoppene er over 2.000 meter og den højeste er Monte Vettore på 2.476 moh.

Siden 1993 har området været en del af nationalparken Parco Nazionale dei Monti Sibillini

Topografien er domineret af U-dale og sænkninger dannet af isbræer. Der er ògså enkelte karstformationer.

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Gentili, Bernardino (april 2002). "Note di Geomorfologia del Parco Nazionale dei Monti Sibillini". Collana dei Quaderni scientifico-divulgativi del Parco Nazionale dei Monti Sibillini. Ancona: Aniballi Grafiche. 

Koordinater: 42°49′26″N 13°16′32″Ø / 42.82389°N 13.27556°Ø / 42.82389; 13.27556