Moritz von Schwind

Moritz von Schwind (21. januar 1804 i Wien – 8. februar 1871 i München) var en tysk maler og tegner.

Det, von Schwind lærte som kunstner, skylder han Ludwig Schnorr i Wien, men fornemmelig Cornelius i München (Akademiet). Væsentlig var han dog Autodidakt; tekn. lidet skolet var hans maleriske Kunnen kun ringe, hans Oliebilleder var mere »kolorerede« (glasmosaikagtig koldt og broget) end malede, men for Udkommets Skyld tidlig vant til at føre Pen og Blyant opnaaede han hurtig en Sikkerhed i Stregen og en Sans for Linievirkning, som skærpedes under Studierne af den Corneliuske liniegrammatik.

Størst betydning for hans Udvikling fik dog Samlivet i Wien med en Vennekreds af højtbegavede og højtflyvende Aander, Digtere som Lenau, Musikere som Franz Schubert; her fandt hans mus. og digteriske Sans en Næring, som han senere omsatte i sine Kompositioners Harmoni, Omridsenes Rytmer, Formgivningens Ynde og i en fantasifuld digterisk Kraft, der naivt, frisk og smilende brød frem som sprudlende Livskilder i hans Billedkunst.

von Schwind betegner paa en Maade Højdepunktet af den tyske Kunsts Romantik. Han er Eventyrforfatteren, der fortæller vidt og bredt, men betagende, fordi han selv tror paa, hvad han siger. Over Naturlivet, Skovene, Bjergene, Engene, lægger han en egen romantisk Eventyrstemning; hans »Landskaber er mere følte end iagttagne, men mættede af helt moderne Natursans«. I store hist. Kompositioner med stærkt dram. Liv slaar hans Evner langtfra til.

von Schwind slog sig fra 1828 ned i München (med Afbrydelse af en Rom-Rejse 1835, et Karlsruhe-Ophold 1839—44 og tre Aars Ophold i Frankfurt a. M.) og blev 1847 Prof. ved Akademiet i München, udførte her til Slottet Scener af Tieck’s Digtninge, en stor Frise til Habsburg-Salen, gjorde talrige Udkast (Karl den Stores Liv m. m.) til Hohenschwangau (udført som Fresko af andre), tegnede mangt og meget med Pen og Vandfarve. Saaledes »Ridder Kurt’s Brudefærd« (malet i Olie 1838, Karlsruhes Kunsthalle).

Med dette Værk begynder hans fortræffelige smaa Genrebilleder, oftest fra Middelalderen: den fortryllende »Bryllupsrejse« (1842, Schack’s Gal.), »Falkensteiner-Ridtet« (Mus. i Leipzig), »Rosen« (Berlins Nationalgal.) etc. 1839—44 er han optagen af en Del Fresker for Karlsruhe, hvor han snart efter maler det ikke helt vellykkede »Sangerkrigen paa Wartburg« (Städel’ske Mus.). Først med sin »Askepot-Cyklus« (1854) slog S. helt igennem i det store Publikum. Endnu større Lykke gjorde hans Akvarelcyklus »De syv Ravne« (1858, Weimar-Mus.), hvortil slutter sig Arbejder som den morsomme Cyklus om Franz Lachners liv (1863) og den skønne Akvarelcyklus »Melusine« (S.’s sidste større Arbejde, Wiens Hofmus.; flere af disse Suiter er mangfoldiggjorte i Træsnits- og Lystryksudgaver).

Bland von Schwinds betydeligere Arbejder skal endvidere nævnes hans romantiske Eventyrbilleder (Erlkönig, Elverdans etc.) og Eremitbilleder (der bedst studeres i Schack’s Gal. i München, der ejer nogle og tredive af S.’s Malerier), de yndefulde Fresker om d. hl. Elisabeth’s Liv (1854—55, Wartburg), Kompositionerne (1864—67) til Wiens ny Opera (den af ham selv malede Freske »Tryllefløjten« i Loggiaen og en Rk. andre Arbejder efter berømte Operaer), samt Symfonien efter Beethoven. Andre Værker: »Fader Rhin« (Raczynski’ske Samling i Berlin), »Rudolf af Habsburg« (Kiel), Kartoner til Glasmalerier i Glasgows Domkirke. Et Afløb for sin humoristiske Aare fandt S. i »Fliegende Blätter«, til hvilket han har udført mange Tegninger. Et Monument er rejst i Wien for S.

Arbejde

Kilder

Schwind, Moritz von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)