Munkegata (Trondheim)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Munkegata, som Christian Martin Tegner så den i 1835. Han udførte en skitse, men færdiggjorde først dette maleri i 1861.
Munkegata med Stiftsgården, ca. 1880–1890.
Munkegata med trikk (før 1921).
Foto: Trondheim byarkiv.

Munkegata i Trondheim er den centrale akse og byens hovedgade i Cicignons byplan fra 1681. Den løber fra Nidarosdomen til havnen ved Ravnkloa, og har Munkholmen som forsvindingspunkt ude i fjorden. Gaden blev anlagt med en bredde på 60 alen, allé og et stort torv på midten. Munkegata er en af yderest få gader i Norge med præg af en avenue.

Specielle bygninger med adresse Munkegata[redigér | rediger kildetekst]

Øvre del[redigér | rediger kildetekst]

Fra kong Olavs signing i 1958.
Foto: Trondheim byarkiv.

Det øvre del af Munkegata går fra Nidarosdomen til Torvet.

Nedre del[redigér | rediger kildetekst]

Munkegata set fra tårnet i Nidarosdomen (2004).

Den nedre del af Munkegata går fra Torvet og ned til Ravnkloa og havnen.

  • Nr. 21 – Bolig- og Næringsbankens administration. Bygningen er tegnet af Lien & Risan arkitekter i 1981. Den har en teglfacade med stor detaljerigdom, blandt andet en hjørneindgang med krydshvælv. Med sin høje tagrejsning interagerer den godt med nabobygningen, Stiftsgården.
  • Nr. 23 – Stiftsgården
  • Nr. 26 – Nuværende Hotell Residence åbnede som Hotell Augustin i 1914, med Herman Major Backer som arkitekt. Bygningen er holdt i en nybarokstil, men bygget efter moderne principper; det var den første bygning i Trondheim med en sandwichkonstruktion af beton og sand i etageadskillelserne. I 1916 skiftede hotellet navn til Phoenix Hotell, og skulpturen Fugl Fønix kan stadig ses rejse sig fra asken foran hotellet.
  • Nr. 34-40 – Stykket mellem Hotell Residence, Bersvendveita og Ravelsveita er et stort boligkompleks med butikker i første etage, bygget i 1995-1997. Boligerne har indgang fra vejen, og her finnes blandt andet en cylindrisk bygningsstruktur indeholdende cirkulær boliger. Passagen mellem de forskellige dele af komplekset er åben via broer.
  • Nr. 48 - Tegnet af arkitekt Herman Krag midt i 1970'erne. Kaldes Lykkegården efter ejeren Trond Lykke, indehaver af dagligvarekæden Bunnpris. Dette byggeri har været svært omstridt i Trondheim i nyere tid på grund af, hvordan det fremstår i bybilledet. Ejeren har i flere år haft planer om at opbygge en ny facade.[1][2]
  • Nr. 64 – Fiskebrygga på hjørnet mod Ravnkloa fremstår som en nye bygninger med tilknytning til det gamle træ på molen. Husene er bygget i 1983 i beton med særlige vinduearrangementer og hjørne, men beklædt med træ.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Adressa.no 03.10.2006: «Snart klar med ny fasade»". Arkiveret fra originalen 22. oktober 2013. Hentet 5. februar 2014.
  2. ^ NRK.no 07.09.2010: «Byens styggeste kan bli penere - Lykkegården i Trondheim kan få en etterlengtet ansiktsløftning»

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 63°25′48″N 10°23′44″Ø / 63.42989°N 10.39542°Ø / 63.42989; 10.39542