Stiftamtmand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Stiftamtmand er en amtmand, der sammen med biskoppen udgør stiftsøvrigheden for folkekirken i et stift.

Stiftamtmanden er den verdslige leder af folkekirken i et stift, men har ikke selvstændige beføjelser efter den kirkelige lovgivning.

I løbet 1700-tallet blev stillingen ofte anvendt overfor politikere og statsmænd der var blevet udmanøvreret af magthaverne, som en bekvem måde at skaffe dem væk fra København uden ligefrem at afskedige dem i unåde.[1] Således blev grev Adolph Sigfried von der Osten stiftamtmand i Ålborg efter hans afskedigelse 1773, og Ove Høegh-Guldberg stiftamtmand i Århus efter kuppet mod ham i 1784.

Efter Strukturreformen er det Statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Edvard Holm, Danmark-Norges Historie, bind V, s. 93.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]