NEXT Uddannelse København

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
NEXT Uddannelse København
Virksomhedsinformation
Branche Uddannelseinstitution
Grundlagt 2016
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 11748708
OpenCorporates dk/11748708 Rediger på Wikidata

NEXT Uddannelse København, også kaldet NEXT, er landets største erhvervs- og gymnasieskole med omkring 7100 elever[1] fordelt på 14 adresser i Storkøbenhavn.

Erhvervs- og gymnasieskolen tilbyder alle de fire gymnasieretninger: htx, hhx, stx og hf og tre ud af erhvervsuddannelsernes fire hovedindgange: teknologi, byggeri og transport; kontor, handel og forretningsservice; samt omsorg, sundhed og pædagogik.

Det er derudover muligt at tage flere af erhvervsuddannelser som eux – uddannelsen, der er en kombination af det gymnasiale og erhvervsuddannelse.

Dertil kommer et bredt udbud af efteruddannelse og 10. klasser.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

NEXT Uddannelse København blev etableret i 2016 efter en fusion mellem Københavns Tekniske Skole og CPH West[2].

Målsætningen med fusionen var at tilbyde hele paletten af ungdomsuddannelser, og på den måde give unge i Storkøbenhavn mulighed for at få en attraktiv uddannelse, tæt på hvor de bor og tilpasset den enkelte.

14 Adresser[redigér | rediger kildetekst]

NEXT Uddannelse København har 14 afdelinger i Storkøbenhavn. Hovedadressen er Carl Jacobsens Vej 25 i Valby, der ud over direktion og diverse støttefunktioner også huser Sukkertoppen Gymnasium.

Herudover rummer NEXT også fem andre gymnasier: Københavns Mediegymnasium på Frederiksberg, Vibenshus Gymnasium på Østerbro, Baltorp Gymnasium i Ballerup, Sydkysten Gymnasium i Ishøj og Albertslund Gymnasium i Albertslund.

De mere end 40 erhvervsuddannelser, 19 eux-uddannelser, 10. klasserne og NEXTs kursusaktiviteter har hjemme i Emdrup, Nørrebro, Ishøj, Ballerup, Glostrup, Rødovre, Herlev, Kastrup og Høje-Taastrup.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Nøgletal Arkiveret 24. juli 2017 hos Wayback Machine på nextkbh.dk
  2. ^ Fusion skaber landets største uddannelsessted for unge Arkiveret 25. januar 2018 hos Wayback Machine sn.dk 20. december 2015