No Prayer for the Dying

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

No Prayer for the Dying er det ottende studiealbum fra den engelske heavy metal band Iron Maiden. Det markerer deres første ændringer i besætningen siden 1982; guitaristen Adrian Smith forlod bandet i utilfredshed med den musikalske retning, der blev anlagt, og han har blot bidraget til en sang, "Hooks in You". Smith blev erstattet af Janick Gers, som tidligere havde arbejdet sammen med sangeren Bruce Dickinson på dennes første solo-album Tattooed Millionaire

Albummet toppede som nummer 2 i UK Albums Chart , og indeholder bandets eneste UK Singles Chart No. 1, "Bring your daughter to the slaughter".

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Guitarist Janick Gers erstattede Adrian Smith i løbet af albummets testfaser.

Dette album indvarslede en ændring af den vokale stil for Bruce Dickinson fra ''opera''-lyden i 1980'erne til en mere ''raspi'' måde at synge på. Den grundlæggende idé var at lave et mere upoleret album, hvilket inspirerede bandet til at foretage optagelser i en stald på bassist Steve Harris' ejendom i Essex med assistance fra Rolling Stones Mobile Studie. Dette betyder, at det er det første Iron Maiden album, som er optaget i deres hjemland siden successen fra 1982, The Number of The Beast. Dickinson udtrykte i en kommentar, at "Det var lort! Det var et " lortelyds" klingende album, og jeg ønskede, at vi ikke havde gjort det på denne måde. På det tidspunkt var jeg  lige så skyldig som enhver anden med kommentarer som, " Åh, hvor fantastisk! Se, vi er alle dækket af halm!" Hvor latterligt!'"[1]

Albummet drejede også bandet bort fra historiske og litterære lyriske temaer til fordel for et mere politisk indhold med sange, der sætter fokus på religiøs udnyttelse (som i pladens første single, "Holy Smoke") og sociale problemer ("Public Enema Number One").[2] No Prayer for the Dying er det eneste Iron Maiden album til dato uden en sang, der er længere end seks minutter. Det var også bandets første udgivelse for Epic Records i USA, efter at bandet havde forladt Capitol Records. Det blev solgt gennem EMI i alle områder uden for USA. Ud over gode salgstal i de fleste lande, især i [[Storbritannien]], hvor det debuterede som nummer 2 på albumlisten, blev det bandets sidste album som opnåede guldcertificering i USA.

No Prayer for the Dying indeholder hittet "Bring Your Daughter... to the Slaughter",  som, på trods af den er forbudt at spille i BBC's programmer, stadig er Iron Maidens eneste nr. 1 hit i Storbritannien til dato. Den er skrevet af Dickinson og oprindeligt indspillet af denne med sit solo-band til film - soundtracket til A Nightmare on Elm Street 5 Harris besluttede, at denne sang ville være "fantastisk for Maiden" og fik bandet til at genindspille den.[3]

Kritisk modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Professionelle vurderinger
Anmeldernes vurdering
Kilde Vurdering
AllMusic 2/Skabelon:Plural[4]
Collector's Guide to Heavy Metal 7/10[5]
Entertainment Weekly C+[6]
Sputnikmusic 2.0/5[7]

Albummet modtog generelt blandede og fortrinsvis negative anmeldelser, blandt andet fra AllMusic, som anførte, at "sangskrivningen ikke var meget værd, når der sammenlignes med klassikere som Killers eller Number of the Beast" og "som generelt ikke kan leve op til deres hits." Sputnikmusic var lige så negative og hævdede, at "No Prayer for the Dying" er en gennemsnitlig, sløv plade, der aldrig rigtig kommer i gang."

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Berelian, Essi (June 2000). "The Wicked Man". Classic Rock (15): 36–43. 
  2. ^ Wall, Mick (2004). Iron Maiden: Run to the Hills, the Authorised Biography (3rd udg.). Sanctuary Publishing. s. 286. ISBN 1-86074-542-3. 
  3. ^ Wall, Mick (2004). Iron Maiden: Run to the Hills, the Authorised Biography (3rd udg.). Sanctuary Publishing. s. 282. ISBN 1-86074-542-3. 
  4. ^ Prato, Greg. No Prayer for the Dying hos Allmusic (Engelsk). Retrieved 26. juni 2011.
  5. ^ Popoff, Martin (1. august 2007). The Collector's Guide to Heavy Metal: Volume 3: The Nineties. Burlington, Ontario, Canada: Collector's Guide Publishing. s. 211. ISBN 978-1-894959-62-9. 
  6. ^ Mack, Bob (26. oktober 1990). "No Prayer for the Dying Review". Entertainment Weekly (37). Hentet 1. august 2012. 
  7. ^ Stagno, Mike (18. august 2008). Iron Maiden – No Prayer for the Dying. Sputnikmusic. Hentet 26. juni 2011.