Nordaust-Svalbard naturreservat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Placering af det nordøstlige Svalbard naturreservat
Hvalrosser i naturreservatet

Nordaust-Svalbard naturreservat er et 55.354 km² naturreservat i Svalbard. Det dækker 18.663 km² land og 36.691 km² havareal, hvilket gør det til det største naturreservat på Svalbard.[1]

Naturreservatet, grundlagt i 1973, omfatter øerne Nordaustlandet, Kvitøya , Storøya, Lågøya, øgruppen Syvøøerne og Kong Karls Land, Hinlopenstrædet og øerne i sundet til Spitsbergen inklusive en kyststribe af øen, Wahlbergøya og Bastianøyane. Nordøstlandet er hjemsted for de største gletsjere i Norge. Vegetationen er meget sparsom i hele naturreservatet. Større områder er kolde ørkener uden plantedække. Naturreservatet, grundlagt i 1973, omfatter øerne Nordaustlandet, Kvitøya, Storøya, Lågøya, øgrupperne Kong Karls Land, Syvøerne, Hinlopenstrædet og øerne i sundet til Spitsbergen inklusive en kyststribe af øen Wahlbergøya og Bastianøyane. Nordøstlandet er hjemsted for de største gletsjere i Norge. Kanten af iskappen Austfonna ved Erik Eriksenstrædet er med sine 190 kilometer den længste på den nordlige halvkugle. Vegetationen er meget sparsom i hele naturreservatet. Større områder er kolde ørkener uden plantedække.

Det vigtigste yngleområde for isbjørne i hele regionen er Kong Karl Land,. Øen må derfor ikke besøges hele året.[2]Klipperne i Hinlopenstrædet og øerne Lågøya og Sjuøyane er hjemsted for ynglekolonier af forskellige havfugle. Den sjældne elfenbensmåge forekommer også i reservatet.

Beskyttelse i reservatet omfatter også historisk betydningsfulde lokaliteter. Den mest berømte er nok den sidste lejr for Andrées polarekspedition i 1897 på Kvitoya, som blev opdaget i 1930. En forfalden station fra den russisk-svenske gradmålingsekspedition fra 1899 til 1900 står ved kysten af Sorgfjorden på øen Spitsbergen. Ved Rijpfjorden på Nordaustlandet findes resterne af den tyske vejrstation Station Haudegen 1944-1945.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Halvard R. Pedersen, Elin M. Lien, Hilde Arna Tokle Yri, Stein Tore Pedersen, Espen Stokke, Gunhild Lutnæs: Management Plan for Nordaust-Svalbard and Søraust-Svalbard Nature Reserves 2015–2013 Arkiveret 4. maj 2019 hos Wayback Machine (PDF; 11,3 MB). Report series no. 1/2015, ISBN 978-82-91850-41-2 (englisch).
  2. ^ Bestimmungenen über das Zugangsverbot zu König-Karl-Land Arkiveret 5. maj 2019 hos Wayback Machine (PDF; 8 kB), abgerufen am 5. Mai 2019 (englisch).