Norra stambanan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 11. mar. 2013, 11:32 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 6 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q54087)

Norra stambanan (Nordlige hovedbane) er en jernbane i Sverige som forbinder Gävle og, via Ostkustbanan, Stockholm med Ånge.

Jernbanen blev anlagt i slutningen af 1800-tallet (færdig til Ånge i 1881) og anlægningsperioden varende cirka 15 år. I nord er den både kurvet og har en større hældning, end det er tilladt på moderne jernbaner i Sverige. Gennemsnitshastigheden er 95 km/t, på trods af mange forbedringer siden banen blev anlagt.

Pr. 2007 kører de fleste persontog, der passerer Ånge og skal til eller fra Stockholm, ad Mittbanan via Sundsvall. Det samme gælder X 2000-togene mellem Östersund og Stockholm.

Norra stambanans strækninger er Gävle/Storvik-Ockelbo-Ljusdal-Ånge. Den oprindelige strækning mellem Uppsala og Ockelbo løb imidlertid ikke via Gävle, men via Sala, Avesta-Krylbo og Storvik. Disse spor hører i dag til Dalabanan og Godsbanen gennem Bergslagen. Banedelen Storvik-Ockelbo kaldes stadig for Norra Stambanan, og den vej kører de fleste godstog. Årsagen til at banen blev flyttet lidt ind i landet, var antikystprincippet som militæret fik gennemført. Efter 1942, hvor Gävle-Ockelbo blev statsliggjort og elektricificeret, er strækningen mere og mere blevet regnet som en del af hovedbanen, da persontogene Stockholm-Norrland begyndte at køre på den.

Se også