North Yorkshire

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 16. mar. 2013, 15:33 af OctraBot (diskussion | bidrag) OctraBot (diskussion | bidrag) (migrateToWikidata at d:q23086)

North Yorkshire er Englands største ceremonielle grevskab. Det ligger i regionen Yorkshire og Humber. En lille del af grevskabet ligger dog i regionen Nordvestengland. Det administrative grevskab er delt i seks distrikter (Borough Councils).

Northallerton er administrationsby, mens Harrogate med omkring 70.000 indbyggere er den største by i det administrative grevskab. Blandt de andre byer kan nævnes Ripon med domkirken fra 1160, og kystbyen Whitby, der blev erobret af danske vikinger i 867.

Det ceremonielle grevskab består af det administrative grevskab samt fire selvstyrende kommuner (York, Redcar and Cleveland, Middlesbrough og Stockton-on-Tees (delvist i County Durham)).

I grevskabet ligger Yorkshire Dales og andre nationalparker.