Nubien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. apr. 2015, 23:30 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Statue af en nubisk konge fra Sudan, måske Natakamani (regerede ca. 1 f.Kr. - 20 e.Kr.)

Nubien er i dag et område i det sydlige Egypten og det nordlige Sudan langs Nilen. Nubien var tidligere et uafhængigt kongedømme.

De første spor efter Nubien kan føres tilbage til 3100 f.Kr. og bestod af semi-nomadiske stammer som levede af at holde geder, får og kvæg. Flere kulturer fulgte efter, og området handlede med Egypten. Egypten ekspanderede mod syd fra 1600 f.Kr., og i 1520 f.Kr. var hele det nordlige Nubien under egyptisk kontrol. Egypterne trak sig dog senere ud, og kongedømmet Kush blev skabt. Kush overtog mange skikke fra egypterne bl.a. pyramidebyggeri. Kush erobrede endda Egypten i 8. århundrede f.Kr. Omkring år 350 blev kongedømmet invaderet af det etiopiske kongedømme Axum, og riget kollapsede. I de følgende århundreder blev området kristent. Efter Islams ekspansion efter år 700 blev de kristne isoleret, og gradvis blev indbyggerne omvendt til Islam.

Moderne Nubien

I det tidlige 19. århundrede kom hele regionen under egyptisk kontrol, og senere blev det et fælles engelsk-egyptisk kondominium. Da kolonitiden endte blev området delt mellem Egypten og Sudan.

Mange egyptiske nubiere blev tvangsforflyttet da konstruktionen af Nassersøen begyndte. Nubiske landsbyer kan nu findes nord for Aswan og på den vestlige bred af Nilen, samt på Elefantøen.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 18°57′N 32°16′Ø / 18.95°N 32.26°Ø / 18.95; 32.26