Spring til indhold

Nøgleklokke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nøgle-Klokke
Nøgle-Klokke (Campanula glomerata). Foto:Hans Hillewaert
Nøgle-Klokke (Campanula glomerata).
Foto:Hans Hillewaert
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenAsterales (Kurvblomst-ordenen)
FamilieCampanulaceae (Klokkeblomst-familien)
SlægtCampanula (Klokke-slægten)
ArtC. glomerata
Videnskabeligt artsnavn
Campanula glomerata
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Nøgle-Klokke (Campanula glomerata) eller Nøgleblomstret Klokke er en 25-30 cm høj urt, der i Danmark bl.a. vokser på kalkrige skrænter.

Nøgle-Klokke er en flerårig urt med en opret vækst. Stænglerne er rødlige, firkantede i tværsnit og let hårede. De bærer spredte blade, der er siddende og smalt ægformede til lancetformede med groft takket rand. Oversiden er græsgrøn og ru af nedsænkede bladribber, mens undersiden er gråhvid på grund af et tæt hårlag.

Blomstringen sker i juni-september, hvor man finder endestillede (og nogle få akselstillede) stande med nogle få blomster i hver. De enkelte blomster er regelmæssige og klokkeformede, sammenvoksede forneden og med en krave af udadbøjede spidser. Kronbladene er blåviolette. Frugterne er kapsler med mange frø.

Rodnettet består af en kort jordstængel og trævlede rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 x 0,20 m (40 x 20 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Indikatorværdier
Nøgleklokke
L = 7 T = x K = 7 F = 4 R = 7 N = 3

Arten er udbredt i Mellemøsten, Centralasien, Sibirien, Østasien og Europa, hvor den tilhører plantesamfundet Cirsio-Brachypodion, som findes på magre, tørre overdrev, skovbryn og vejskråninger. I Danmark er den meget sjælden og strengt knyttet til tør, kalkholdig bund. Den findes især på Øerne og ved Limfjorden.

I Vester Thorup Plantage nær Bulbjerg vokser den sammen med bl.a. Hjertegræs, Alm. Kællingetand, Alm. Pimpinelle, Alm. Torskemund, Bjerg-Rørhvene, Blodrød Storkenæb, Blåmunke, Dunet Vejbred, Gul Snerre, Hulkravet Kodriver, Rød Svingel, Stor Knopurt og Vellugtende Gulaks[1]


Søsterprojekter med yderligere information:



[redigér | rediger kildetekst]
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.