Otte Krumpen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. mar. 2013, 15:31 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 3 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q3364420)

Otte Krumpen (- 1569) var en dansk rigsmarsk. Han var søn af Jørgen Krumpen til Skøttrup og Anne Rosenkrantz. Krumpen var bror til den sidste katolske biskop af Børglum, Stygge Krumpen, og de var de sidste i den uddøde adelsslægt Krumpen.

Otte Krumpen nævnes første gang 1514, da han bar kronen ved Christian 2.s kroning. Han må have haft erfaring indenfor militæret for han var i 1520 udnævnt af Christian II som anfører for den danske hær i Sverige. Han sejrede over Sten Sture ved Bogesund, blev såret i slaget ved Uppsala og modtog ridderslaget af kongens hånd efter Stockholms overgivelse. Året efter blev han høvedsmandHelsingborg og afværgede 1522 i denne stilling lybækkernes forsøg på landgang ved Råå. Han forlenedes nu med Tranekær, sluttede sig til Frederik 1. og optoges i rigsrådet. Med megen dygtighed førte han 1525 et tog til Gotland, som han fratog Søren Norby. Under Grevens Fejde overgav han Tranekær uden modstand til grev Christoffers udsendinge og blev snart grevens lensmandÅlholm. Siden førtes han som fange til Mecklenburg og fik efter sin hjemkomst kun med besvær Christian 3.s tilgivelse. Han optoges i 1542 atter i rigsrådet, fik forskellige indbringende len og udnævntes endelig 1554 til Rigens Marsk. På grund af sin høje alder vægrede han sig under Syvårskrigen ved at føre hæren. Han døde 1569 som den sidste af sin slægt.

Otto Krumpen i litteraturen

Otto spiller en væsentlig rolle i Thit Jensens roman Stygge Krumpen, 1936.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.