Rigsmarsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om marsk som titel på hærfører. For biotopen marsk, se marsk

Marsk eller rigsmarsk (fra 1536) var titlen for Danmarks riges øverste hærfører fra starten af 1200-tallet til enevældens indførelse. Det var det tredjevigtigste embede efter rigshofmesteren og kansleren. Han udnævntes af kongen og skulle være en indfødt adelig. I perioder valgte kongen dog at lade embedet stå ubesat for selv at være øverste leder i krig. Fra 1380/81 til 1440'erne var embedet således ubesat.[1]

Fra starten var marsken en af kongens embedsmænd, og Marsk Stig kaldte sig også "kongens marsk", Regis Danorum Marscalcus, kort før han i 1287 ved danehoffet i Nyborg blev anklaget og dømt for mordet på Erik Klipping. I løbet af 1400-tallet blev marsken rigets marsk snarere end kongens, endeligt signaleret ved skiftet til titlen "rigets marsk", Marscalcus Regni i 1536.[2][3]

De sidste rigsmarsker i Danmark var Anders Bille, som døde i svensk fangenskab i 1657, kort før indførslen af enevælden i 1660, og Joachim Gersdorff som ganske kort holdt embedet fra 1660 til sin død i 1661.

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Marsk (og marskal) kommer af middelnedertysk marschalk, staldmester, rytterianfører, fra ældre germansk marha, hest, og skalk, tjener; altså oprindelig en stalddreng. Betegnelsen kendes fra 700-talet i Lex Alamannorum.

I kongens hird har marsk(all)en været den ansvarlige for opsynet med kongens heste, og som sådan er embedet en afløser for embedet som staller. Kong Valdemars Jordebog fra 1231 nævner ud over marsken (marscalcus) også en undermarsk, og det kan muligvis betyde at marsk-embedet på denne tid er blevet løsrevet fra arbejdet med staldene – som så er overladt til en undermarsk, muligvis identisk med en såkaldt fodermarsk.[3]

Marskens opgaver har ikke altid været klart afgrænsede, og de har sikkert også i nogen grad været afhængige af indehaverens status og inflydelse. Ud over at være kongens hærs øverste leder synes han i løbet af 1300-tallet således også at have haft varierende andel i den dømmende myndighed og i finansforvaltningen.[3]

Rigsmarskal eller rigsmarsk blev senere en militær titel for en marskal over et land og anvendes bl.a. i Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien som den højeste militære grad. I Norge kendes embedet ikke.

Kendte danske (rigs)marsker[redigér | redigér wikikode]

(Listen er behæftet med stor usikkerhed!)

Riksmarskalken i Sverige[redigér | redigér wikikode]

I Sverige kender man betegnelsen marsk fra 1268, og Torgils Knutsson (d. 1306) kalder sig marsk i et brev skrevet i år 1304. I 1634 blev Axel Gustafsson Banér (1594-1642) udnævnt som rigsmarskalk – lederen af krigskollegiet og en af de højeste embedsmænd, en slags kombineret krigsminister og øverstbefalende.

I dagens Sverige er riksmarskalken chef for Kungliga Hovstaterna, den organisation som har til opgave at bistå statschefen og kongehuset i deres officielle pligter, og han udgør leddet mellem riksdagen og regeringen på den ene side og statschefen på den anden. Den nuværende riksmarskalk er Ingemar Eliasson (født 1939).

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Bjørn Poulsen: Med Harnisk og Hest. I: Per Ingesman og Jens Villiam Jensen: Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Århus 2001
  2. ^ Julius Martensen: Erik Glipping og Marsk Stig i Middelalderens Annaler og Viser. I: Historisk Tidsskrift, Bind 4. række, 4 (1873-1874) 1.
  3. ^ a b c Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, Bind XI.
  4. ^ a b c d e f g h i j k l m n Danske marske
  5. ^ Annales Petri Olavi. In: Scriptores Rerum Danicarum vol. I, København 1771, s. 171-197
  6. ^ a b Keld Grinder-Hansen: Kongemagtens krise – det danske møntvæsen 1241-ca. 1340, s. 74
  7. ^ Ludvig Albrektsen Eberstein - Den Store Danske. DenStoreDanske.dk.
  8. ^ (Del II, kap. I) O. Nielsen: Københavns Historie og Beskrivelse
  9. ^ Jos. Würdinger. Friedreich von Lochen, Landeskauptmann in der Mark Brandenburg. Sitzungsberichte der königl. bayerischen Akademie der Wissenschaften (philos., philol., histor....
  10. ^ Banner - Den Store Danske. DenStoreDanske.dk.
  11. ^ a b c d William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Aarhundrede, København 1903/1974
  12. ^ Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979.