Parcelhusreglen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Parcelhusreglen er en regel indenfor skatteretten, hvorved fortjeneste ved afståelse af én- og tofamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse er skattefri, hvis to betingelser er opfyldt. Reglen findes i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. [1] Reglen udgør en væsentlig undtagelse til ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 1, hvorefter fortjenester som hovedregel er skattepligtige. Parcelhusreglen anvendes så hyppigt i Danmark, at den anvendes i flertallet af private ejendomshandler.

Følgende betingelser skal efter bestemmelsen være opfyldt, for anvendelse af parcelhusreglen:

  1. Huset skal have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller i hele den periode, hvor ejeren har ejet ejendommen og
  2. Grundarealet skal som udgangspunkt være under 1.400 m2

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Parcelhusreglen gjorde - med sin introduktion for ca. 40 år siden - det mere attraktivt for danskerne at købe egen bolig. [2]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Side 529 i Lærebog om indkomstskat af Aage Michelsen et al
  2. ^ "L 189 Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom". 9. juni 1982.