Pas (legitimation)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Pas. (Se også artikler, som begynder med Pas)
Biometrisk dansk pas, kendetegnet ved symbolet nederst på omslaget

Et pas, eller et rejsepas, er et dokument til brug for identifikation for internationale rejser. Indehaveren af et pas kan bruge dette til at identificere sig som statsborger i det udstedende land. Et pas indeholder en række oplysninger til brug for at kunne kontrollere at bæreren af passet er den samme som den person, dette er udstedt til.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I den senere del af det nittende århundrede og op til Første Verdenskrig, var pas ikke påkrævet for rejser inden for Europa, og at krydse en grænse var en forholdsvis enkel procedure. Derfor var forholdsvis få mennesker i besiddelse af et pas.

Under Første Verdenskrig indførte europæiske regeringer af sikkerhedsmæssige årsager, og for at kontrollere udvandring af mennesker med nyttige færdigheder, krav om pas for at passere grænserne. Paskontrollen forblev på plads efter krigen, og blev standard, på trods af at det var en kontroversiel procedure. Britiske turister klagede i 1920'erne, især over vedhæftede fotografier og fysiske beskrivelser, som de anså førte til en "grim umenneskeliggørelse".[1]

I lidt ældre pas er der typisk angivet ting, som man ikke finder nødvendige længere. Blandt disse kan der være følgende:

I dag har man normalt følgende oplysninger (i denne rækkefølge):

  • Type, her vil der typisk stå P for 'Passport'.
  • Kode, angiver nationalitet. DNK står her for 'Danmark'.
  • Pasnummer, typisk på 9 cifre.
  • Efternavn.
  • Fornavn.
  • Nationalitet.
  • Højde.
  • Fødselsdato.
  • Personnummer.
  • Køn, hvis mand står der 'M', hvis kvinde står der 'F' for female.
  • Føderegistreringssted.
  • Udstedelsesdato.
  • Gyldighedsdato.
  • Myndighed, typisk den kommune du bor i.
  • Underskrift.

Derudover er alle nye pas udstedt efter den 1. august 2006 udstedt med en såkaldt biometrisk chip. Denne er i form af en RFID-chip. Denne kan indeholde alle ens informationer fra passet, samt andre. F.eks. i USA, hvor man bruger RFID-chippen meget mere end f.eks. i Danmark. Her bruges den til at lagre fingeraftryk, iris-informationer og muligvis andre andre informationer. I Danmark bruger man dog kun RFID-chippen til at lagre de allerede synlige informationer i passet samt fingeraftryk.

Danske pas[redigér | redigér wikikode]

Danske pas har haft en række forskellige udformninger gennem tiden. De tidligste danske pas var store dokumenter, fornemt udstyret med det store rigsvåben omgivet af våbentelt og vildmænd, som måtte foldes omhyggeligt for at kunne medbringes på rejser, men på Folkeforbundets paskonference i Paris i 1920 enedes man om at gøre pasdokumenter mere ensartede, bl.a. ved at udforme dem som små hæfter, i Danmark på 36 sider og med gråmeleret omslag.

Det store rigsvåben blev efterhånden afløst af et mindre rigsvåben (uden telt) og til sidst af det nuværende statsvåben omkring 1960, hvor man også gik over til at vandmærke passets sider med våbenet, medens omslaget blev gjort "politigrønt", svarende til det daværende kørekort.

I 1973 blev Danmark medlem af Det Europæiske Fællesskab, der i start-firserne vedtog fælles regler for medlemslandenes pas, og i næste udgave af passet fra 1980'erne stod der derfor "Det Europæiske Fællesskab" øverst på passets forside, og omslaget fik den karakteristiske "rødbedefarve". I samme ombæring blev statsvåbenet som vandmærke afløst af Holger Danske på passets nummererede sider (men ikke på indersiden af omslaget).

Den seneste version af det danske pas stammer fra 1997, hvor forsideteksten "Det Europæiske Fællesskab" blev erstattet af "Den Europæiske Union", som var blevet oprettet ved Maastrichttraktaten i 1993. I denne version blev statsvåbenet på passets første side erstattet af Kristusfiguren fra Den store Jellingsten, ligesom vandmærket på passets øvrige sider også blev erstattet med motiver herfra.[2] De nyeste biometriske pas med digitale fotos, fingeraftryk og underskrift blev indført i Danmark den 1. januar 2012.[3]

Andre pas[redigér | redigér wikikode]

  • Fremmedpas, til udlændinge
  • Tjenestepas, til statsansatte og medlemmer af Folketinget

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Marrus, Michael, The Unwanted: European Refugees in the Twentieth Century. New York: Oxford University Press (1985), p. 92.
  2. ^ Adriansen, Inge, Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000: Fra fyrstestat til nationalstater. Museum Tusculanum Press (2003), p. 243-254.
  3. ^ Jesper Kildebogaard (2. januar 2012). Nu bliver dine fingeraftryk gemt i passet. Version2. Hentet 1. april 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information: