Pas (legitimation)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dansk pas
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Pas.

Et pas, eller et rejsepas, er et dokument til brug for identifikation for internationale rejser. Indehaveren af et pas kan bruge dette til at identificere sig som statsborger i det udstedende land. Et pas indeholder en række oplysninger til brug for at kunne kontrollere at bæreren af passet er den samme som den person, dette er udstedt til.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I den senere del af det nittende århundrede og op til Første Verdenskrig, var pas ikke påkrævet for rejser inden for Europa, og at krydse en grænse var en forholdsvis enkel procedure. Derfor var forholdsvis få mennesker i besiddelse af et pas.

Under Første Verdenskrig indførte europæiske regeringer af sikkerhedsmæssige årsager, og for at kontrollere udvandring af mennesker med nyttige færdigheder, krav om pas for at passere grænserne. Paskontrollen forblev på plads efter krigen, og blev standard, på trods af at det var en kontroversiel procedure. Britiske turister klagede i 1920'erne, især over vedhæftede fotografier og fysiske beskrivelser, som de anså førte til en "grim umenneskeliggørelse".[1]

I lidt ældre pas er der typisk angivet ting, som man ikke finder nødvendige længere. Blandt disse kan der være følgende:

I dag har man normalt følgende oplysninger (i denne rækkefølge):

  • Type, her vil der typisk stå P for 'Passport'.
  • Kode, angiver nationalitet. DNK står her for 'Danmark'.
  • Pasnummer, typisk på 9 cifre.
  • Efternavn.
  • Fornavn.
  • Nationalitet.
  • Højde.
  • Fødselsdato.
  • Personnummer.
  • Køn, hvis mand står der 'M', hvis kvinde står der 'F' for female.
  • Føderegistreringssted.
  • Udstedelsesdato.
  • Gyldighedsdato.
  • Myndighed, typisk den kommune du bor i.
  • Underskrift.

Derudover er alle nye pas udstedt efter den 1. august 2006 udstedt med en såkaldt biometrisk chip. Denne er i form af en RFID-chip. Denne kan indeholde alle ens informationer fra passet, samt andre. F.eks. i USA, hvor man bruger RFID-chippen meget mere end f.eks. i Danmark. Her bruges den til at lagre fingeraftryk, iris-informationer og muligvis andre andre informationer. I Danmark bruger man dog kun RFID-chippen til at lagre de allerede synlige informationer i passet samt fingeraftryk.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Marrus, Michael, The Unwanted: European Refugees in the Twentieth Century. New York: Oxford University Press (1985), p. 92.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: