Pat Riley

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pat Riley
Riley i 2010.
Personlige data
Fulde navn Patrick James Riley
Kælenavne Riles
Fødsels­dato 20. marts 1945 (78 år)
Fødested Rome, New York, USA
Statsborger USA USA
Bopæl Rome Rediger på Wikidata
Klub information
Højde 1,93 m
Positioner Shooting Guard
Trøjenummer 42, 12
College
Kentucky (1964–1967)
NBA draft
Placering i draft
7
Årgang
1967
Draftet af
San Diego Rockets
Seniorhold 1)
Årrække

1967–1970
1970–1975
1975–1976

1979–1981
1981–1990
1991–1995
1995–2003
2005–2008
Klub
Som spiller:
San Diego Rockets
Los Angeles Lakers
Phoenix Suns
Som træner:
Los Angeles Lakers (assistent)
Los Angeles Lakers
New York Knicks
Miami Heat
Miami Heat
Kampe

Noter:
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer.

Wikidata:
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Patrick James Riley (født 20. marts 1945) er en amerikansk tidligere professionel basketballspiller og træner, som i dag arbejder som holdpræsident hos Miami Heat. Han anses som en af de bedste trænere i NBA's historie, og er blandt ligaens mest succesfulde personer nogensinde, da han har vundet mesterskaber som både spiller, træner og holdpræsident.

Spillerkarriere[redigér | rediger kildetekst]

San Diego Rockets[redigér | rediger kildetekst]

Riley blev draftet med det syvende valg i NBA draften 1967 af San Diego Rockets.[1] Han spillede tre sæsoner i San Diego som rotationsspiller.[2]

Los Angeles Lakers[redigér | rediger kildetekst]

Ved ligaudvidelsen i 1970, blev Riley valgt af det nye hold Portland Trail Blazers. Han blev dog med det samme tradet videre til Los Angeles Lakers. Han spillede fem sæsoner i Los Angeles, og var del af holdet, som vandt mestreskabet i 1971-72 sæsonen.[1]

Phoenix Suns[redigér | rediger kildetekst]

Riley blev i 1975 traded til Phoenix Suns. Ved udgangen af 1975-76 sæsonen stoppede han sin spillerkarriere.[1]

Trænerkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Los Angeles Lakers[redigér | rediger kildetekst]

Rileys trænerkarriere begyndte i 1979, da han blev hyret som assistenttræner under Paul Westhead hos Lakers. I sin første sæson som assistenttræner, vandt Lakers mesterskabet. Efter uenigheder mellem Westhead og Lakers' stjernespiller Magic Johnson i starten af 1981-82 sæsonen, blev Westhead fyret, og Riley overtog rollen.[3]

Som træner ledte Riley Lakers i perioden som ofte er kendt som 'Showtime', hvor at Lakers havde et af ligaens bedste hold, centreret omkring Magic Johnson og Kareem Abdul-Jabbar. I ni sæsoner med klubben, ledte Riley Lakers til finalen syv gange, og vandt her fire mesterskaber, før at han i 1990 valgte at stoppe i rollen.[1]

New York Knicks[redigér | rediger kildetekst]

Efter at have arbejdet kortvarigt på TV som kommentator, så tog han i 1991 jobbet som træner for New York Knicks. Han ledte her Knicks til at blive et af de bedste hold i NBA, dog at de gentagende gange ikke kunne komme forbi Michael Jordan og Chicago Bulls i østen. Det var først i 1993-94 sæsonen, hvor at Jordan havde stoppet, at det lykkedes Knicks at komme i finalen. Her mødte de Houston Rockets, som endte med at slå New York i en syv kamps serie.[4]

Miami Heat[redigér | rediger kildetekst]

Riley trådte tilbage som træner for Knicks i 1995, da han accepterede et job fra Miami Heat, hvor han både ville være træner, men også tage komplet kontrol over bestyrelsen, da han blev udnævnt som holdets præsident.[4] Riley vendte holdet rundt, og i 1996-97 nåede holdet for første gang til semi-finalen af slutspillet, hvor de dog tabte til Bulls. Over de næste tre sæsoner, tabte Heat hvert år til Knicks, som var blevet en rival som resultat af bitterhed over måden, som Riley havde forladt dem på.[1]

Efter 2002-03 sæsonen, trådte Riley tilbage som træner, og fokuserede fuldstændig på sin rolle som holdpræsident. Riley havde her projektet, at genopbygge holdet, hvilke han gjorde, ved at drafte Dwyane Wade i 2003. I 2004 lavede han en trade, som fik Shaquille O'Neal til Heat. Konflikt mellem spillerne og den nye træner Stan Van Gundy betød, at Riley i 2005 vendte tilbage som træner igen. Dette kulminerede i, at Heat vandt deres første mesterskab i klubbens historie i 2005-06 sæsonen, da de slog Dallas Mavericks i finalen.[1]

I april 2008, ved udgangen af 2007-08 sæsonen, som havde været den værste i holdets historie, så annoncerede Riley, at han stoppede som træner, og han blev her erstattet af Erik Spoelstra. Han forblev dog i rollen som holdpræsident.[5]

Bestyrelseskarriere[redigér | rediger kildetekst]

Miami Heat[redigér | rediger kildetekst]

Efter at have fungeret som både præsident og træner siden 1995, så blev Riley først præsident på fuldtid i 2003. Han vendte tilbage som træner i 2005, men efter 2008 har han været kun været præsident.[5] I 2010 var han del af at Chris Bosh og LeBron James kom til Heat, og dannede 'the big three' sammen med Wade. De vandt her to mesterskaber.[1]

Efter at the big three var opløst, og Wade var gået på pension, genopbyggede Riley holdet omkring Jimmy Butler, som viste sig at være en succes, da Heat i 2019-20 sæsonen nåede hele vejen til finalen, hvor de dog tabte til Lakers.[6]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g "Bio: PAT Riley" Miami Heat. Hentet 10. juni 2023.
  2. ^ "Pat Riley Stats" Basketball Reference. Hentet 10. juni 2023.
  3. ^ Zweig, Marshall. (24. maj 2013) "A Tribute to Pat Riley and His Lasting Impact in the NBA" Bleacher Report. Hentet 10. juni 2023.
  4. ^ a b Herring, Chris. (18. januar 2022) "How Pat Riley Quit On the Knicks" The New York Times. Hentet 10. juni 2023.
  5. ^ a b "Riley steps down as Heat coach, will be replaced by assistant Spoelstra" ESPN. 28. april 2008. Hentet 10. juni 2023.
  6. ^ Powell, Shaun. (29. september 2020) "Heat's Pat Riley still up for a fight at 75" NBA.com. Hentet 10. juni 2023.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]