Philadelphia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 21:27 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Philadelphias skyline i Center City.

Philadelphia (græsk: Φιλαδέλφεια, filadelfia, broderkærlighed), ofte kaldet The City of Brotherly Love, er den største by i den amerikanske delstat Pennsylvania, med en befolkning på 1.526.006 (2010), hvilket gør den til landets femtestørste by, samt med en befolkning på 5.965.343 (2010) til det sjettestørste storbyområde i landet.

Byen er en af de ældste i USA, og blev grundlagt af William Penn i 1682 i et område, der tidligere havde været bosat af svenske kolonister siden 1669, og før da af lenapeindianere.

I 1776 blev USA's uafhængighedserklæring underskrevet her, ligesom USA's forfatning blev udarbejdet af et konvent, der mødtes i byen.

Grundet byens store betydning i forbindelse med skabelsen af USA, betegnes den i folkemunde som The Birthplace of America (Amerikas fødested). Det er også en af årsagerne til dens navn (græsk) "broderkærlighed", ud over den store indflydelse som kvækerne har haft i hele delstaten, med deres fokus på fællesskab.

Ekstern henvisning

USA's geografiSpire
Denne artikel om USA's geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Koordinater: 39°57′10″N 75°09′49″V / 39.9528°N 75.1636°V / 39.9528; -75.1636