Philip Chetwode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Philip Chetwode
21. september 1869 - 6. juli 1950
General Sir Philip Chetwode.jpg
Født 21. september 1869
Westminster, London
Død 6. juli 1950 (80 år)
Marylebone, London
Troskab Storbritannien
Værn Hæren
Tjenestetid 1889 - 1935
Rang Feltmarskal
Chef for Øverstkommanderende i Indien
Aldershot Command
20. korps
Beredne ørkenkorps
2, kavaleridivision
Militære slag og krige Boerkrigen
1. Verdenskrig
Udmærkelser Storkorsridder af Order of the Bath
Order of Merit
Storkorsridder af Order of the Star of India
Kommandør af Sankt Mikaels og Sankt Georgs orden
Distinguished Service Order
Senere arbejde Constable of the Tower
Præsiden for Royal Geographical Society

Feltmarskal Philip Walhouse Chetwode, 1st Baron Chetwode, 7th Baronet of Oakley, GCB,OM,GCSI,KCMG,DSO (21. september 18696. juli 1950) var en britisk hærofficer. Han var i indsats under Boerkrigen, hvor han var tilstede under Belejringen af Ladysmith i december 1899. Han var igen i indsats under 1. VerdenskrigVestfronten, hvor han deltog i Første slag ved Ypres. Herefter deltog han i Sinai og Palæstina-felttoget, hvor han anførte sit korps under det Første slag om Gaza i marts 1917, under slaget ved Beersheba i oktober 1917 og slaget om Jerusalem i november 1917.

Efter krigen beklædte han en række højtstående militære poster, herunder generaladjudant, kommandant for Aldershot Command. Han blev herefter stabschef i Indien i 1928 og øverstkommanderende i Indien i 1930 og var meget optaget af at modernisere og "indianisere" hæren i Indien.

Tidlige år og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Født som søn af Sir George Chetwode, 6th Baronet og Alice Jane Bass (datter af bryggeren Michael Thomas Bass), fik Chetwode sin uddannelse på Eton, hvor han var en ret dygtig atlet, og han gik ind i hæren gennem militsen og han blev udnævnt til officer i 3. bataljon af Oxfordshire and Buckinghamshire Light Infantry den 11. april 1888.[1] Derefter fik han en regulær officersudnævnelse i det 19. husarregiment den 20. november 1889.[2]

Krigsindsats[redigér | redigér wikikode]

Chetwode (i forgrunden) ved al-Arish, Egypten, januar 1917

Efter at være blevet forfremmet til løjtnant den 6. august 1890[3] kom Chetwode første gang i aktiv tjeneste i Burma fra 1892 til 1893[2] og blev forfremmet til kaptajn den 7. februar 1897.[4] Han gjorde også tjeneste i Boerkrigen hvor han tog del i kampe ved Reitfontein i oktober 1899, Ladysmith i december 1899, Laing's Nek i juni 1900 og Belfast i august 1900. To gange blev han omtalt i depecher og han blev tildelt Distinguished Service Order.[5] Efter at være blevet forfremmet til major den 21. december 1901,[6] arvede kan familietitlen og blev 7. Baronet i 1905.[2]

Philip Chetwode ca. 1930-erne

I 1906 blev Chetwode assiterende militærsekretær for Sir John French og den 3. januar 1908 blev han forfremmet til oberstløjtnant[7] da han fik kommandoen over 19. husarregiment.[2] Efter at være blevet placeret på reservelisten den 3. januar 1912,[8] blev han forfremmet til oberst den 1. april 1912[9] og udpeget til chef for den beredne Londonbrigade.[2]

Under Curragh hændelsen i marts 1914 blev Chetwode tilbudt kommandoen over 3. kavaleribrigade da Hubert Gough truede med at træde tilbage.[2] Han vidste, at alle hans officerskolleger ville betragte ham som en strejkebryder, men han følte, at det var hans pligt som soldat at gøre hvad han fik ordre til, og ikke blande sig i politik.[10] Det endte med at Gough blev på sin post og Chetwode blev ved den beredne Londonbrigade, men hans villighed til at efterfølge Gough afstedkom nogen modvilje.[2] Efter at være blevet forfremmet til midlertidig brigadegeneral den 15. maj 1914,[11] fik han kommandoen over 5. kavaleribrigade i august 1914.[2]

I 1. Verdenskrig gjorde Chetwode tjeneste på Vestfronten. Hans 5. kavaleribrigade hjalp til med at dække tilbagetoget på dens frontafsnit, og stoppede de forfølgende tyskere ved Cerizy den 29. august 1914.[2] Efter at have deltaget i Første slag ved Ypres i oktober 1914 blev han udpeget til chef for 2. kavaleridivision og forfremmet til midlertidig generalmajor den 15. juli 1915[12] og permanent generalmajor den 1. januar 1916.[13] Da krigen på Vestfronten var blevet en skyttegravskrig var Chetwode heldig, da han blev overført til Egypten og fik kommandoen over det beredne Ørkenkorps og forfremmet til midlertidig generalløjtnant med virkning fra 22. november 1916.[14] Han ledte korpset i slaget ved Rafah i januar 1917 og under det Første slag om Gaza i marts 1917.[15] Da Edmund Allenby overtog kommandoen over de allierede styrker i Palæstina i juni 1917 blev Chetwode forfremmet til at lede 20. korps.[15] Han førte sit korps til succes i slaget ved Beersheba i oktober 1917 og i slaget om Jerusalem i november 1917.[16] I løbet af Sinai og Palæstina-felttoget blev han omtalt 8 gange i depecher.[15]

Tjeneste i Indien og senere[redigér | redigér wikikode]

Efter krigen, og efter at være udnævnt til permanent generalløjtnant den 1. januar 1919,[17] blev Chetwode udpeget til en række overordnede militære stillinger. Han gjorde tjeneste som militærsekretær fra 1919, imperiegeneralstabens vicestabschef fra oktober 1920, generaladjudant fra september 1922 og kommandant for Aldershot Command fra tidligt i 1923.[15] Han blev forfremmet til fuld general den 1. juni 1926.[18]

Chetwode blev chef for generalstaben i Indien i 1928 og øverstkommanderende i Indien i november 1930.[15] Han blev forfremmet til feltmarskal den 13. februar 1933.[19] I hans tjenestetid som øverstkommanderende i Indien var Chetwode modstander af at udskifte heste med kampvogne. Han "fremkom med den overraskende forudsigelse, at det ville være usandsynligt, at hæren i Indien ville indføre kampvogne i lang tid fremover, og da kun for at fastholde det beredne kavaleris momentum."[20] Han var meget optaget af modernisering og "indianisering" af hæren i Indien. Hovedbygningen og den centrale hal på det indiske militærakademi er opkaldt efter ham. Akademiets motto, som er indgraveret på indgangen til den centrale hal er et citat fra hans tale ved indvielsen af akademiet i 1932 – "Dit lands sikkerhed, ære og velfærd kommer først, altid og hver gang. Dine mænds ære, velfærd og komfort kommer derefter. Din egen behagelighed, komfort og sikkerhed kommer sidst, altid og hver gang." Dette er kendt som "Chetwode mottoet" og er motto for de officerer, der uddannes på akademiet.[21]

Chetwode vendte tilbage fra Indien i maj 1934.[22] Han var Constable of the Tower fra 1943 til 1948 og ligeledes præsident for Royal Geographical Society og blev æresdoktor ved Oxford University.[23] Han blev adlet som Baron Chetwode af Chetwode i grevskabet Buckingham den 10. juli 1945[24][25] og døde i London den 6. juni 1950.[22]

Familie[redigér | redigér wikikode]

Han giftede sig med Hester (Star) Alice Camilla Stapleton Cotton og fik en søn Roger og en datter Penelope.[22]

Ordener og hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Britiske[redigér | redigér wikikode]

Udenlandske[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ London Gazette: no. 25808, page 2200, 17. april 1888. Hentet 18. maj 2013.
  2. ^ a b c d e f g h i Heathcote, p. 87
  3. ^ London Gazette: no. 26076, page 4283, 5. august 1890. Hentet 18. maj 2013.
  4. ^ London Gazette: no. 26826, page 1097, 23. februar 1897. Hentet 18. maj 2013.
  5. ^ a b London Gazette: no. 27359, page 6305, 27. september 1901. Hentet 18. maj 2013.
  6. ^ London Gazette: no. 27397, page 295, 14. januar 1902. Hentet 18. maj 2013.
  7. ^ London Gazette: no. 28111, page 1206, 21. februar 1908. Hentet 18. maj 2013.
  8. ^ London Gazette: no. 28569, page 130, 5. januar 1912. Hentet 18. maj 2013.
  9. ^ London Gazette: no. 28604, page 3181, 3. maj 1912. Hentet 18. maj 2013.
  10. ^ Jeffery 2006, p121, 124
  11. ^ London Gazette: no. 28832, page 4006, 19. maj 1914. Hentet 18. maj 2013.
  12. ^ London Gazette: (Supplement) no. 29267, page 8247, 18. august 1915. Hentet 18. maj 2013.
  13. ^ Edinburgh Gazette: no. 12894, page 86, 17. januar 1916. Hentet 18. maj 2013.
  14. ^ London Gazette: (Supplement) no. 29882, page 12647, 28. december 1916. Hentet 18. maj 2013.
  15. ^ a b c d e Heathcote, p. 88
  16. ^ Liddell Philip Chetwode. Hart Centre for Military Archives. Hentet 18. maj 2013. 
  17. ^ Edinburgh Gazette: no. 13379, page 88, 6. januar 1919. Hentet 18. maj 2013.
  18. ^ London Gazette: no. 33169, page 3654, 4. juni 1926. Hentet 18. maj 2013.
  19. ^ London Gazette: no. 33917, page 1428, 3. marts 1933. Hentet 18. maj 2013.
  20. ^ Dixon, p. 117
  21. ^ Servant-hood. Indus International Community School. Hentet 18. maj 2013. 
  22. ^ a b c Heathcote, p. 89
  23. ^ Cardinal Seredi at Oxford. Catholic Herald. Hentet 18. maj 2013. 
  24. ^ London Gazette: (Supplement) no. 37119, page 2933, 14. juni 1945. Hentet 18. maj 2013.
  25. ^ London Gazette: no. 37177, page 3629, 13. juli 1945. Hentet 18. maj 2013.
  26. ^ London Gazette: (Supplement) no. 30111, page 5458, 4. juni 1917. Hentet 18. maj 2013.
  27. ^ London Gazette: (Supplement) no. 33501, page 3668, 3. juni 1929. Hentet 18. maj 2013.
  28. ^ London Gazette: (Supplement) no. 30471, page 721, 11. januar 1918. Hentet 18. maj 2013.
  29. ^ London Gazette: no. 29086, page 2090, 18. februar 1915. Hentet 18. maj 2013.
  30. ^ London Gazette: no. 33676, page 53, 2. januar 1931. Hentet 18. maj 2013.
  31. ^ "Field Marshal Philip Walhouse Chetwode, 1st Baron Chetwode". The Peerage. 15. juni 2012. Hentet 21. december 2014. 
  32. ^ London Gazette: no. 34056, page 3559, 4. juni 1934. Hentet 18. maj 2013.
  33. ^ London Gazette: (Supplement) no. 34238, page 4, 1. januar 1936. Hentet 18. maj 2013.
  34. ^ London Gazette: (Supplement) no. 30081, page 4920, 21. maj 1917. Hentet 18. maj 2013.
  35. ^ Edinburgh Gazette: no. 13350, page 4176, 12. november 1918. Hentet 18. maj 2013.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Dixon, Norman (1976). On the Psychology of Military Incompetence. London: Jonathan Cape. ISBN 0-224-01161-8. 
  • Heathcote, Tony (1999). The British Field Marshals 1736–1997. Leo Cooper. ISBN 0-85052-696-5. 
  • Jeffery, Keith (2006). Field Marshal Sir Henry Wilson: A Political Soldier. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-820358-2. 

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]