Piper Aircraft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Piper Aircraft
Piper Aircraft logo.svg
Virksomhedsinformation
Grundlagt 1927
Grundlægger William Piper
Hovedsæde Vero Beach, Florida, USA
Produkter Flyvemaskiner
Organisation
Ejer Bruneis regering
Eksterne henvisninger
www.piper.com

Piper Aircraft, Inc. er en amerikansk producent af flyvemaskiner. Virksomheden er beliggende ved Vero Beach Municipal Airport i Vero Beach i Florida. Virksomheden har siden 2011 været ejet af Bruneis regering. Sammen med Beechcraft og Cessna, var virksomheden i perioder blandt "de tre store" indenfor fremstilling af privat- og sportsfly.[1] I tiden fra grundlæggelsen i 1927 og frem til 2009 fremstillede virksomheden mere end 144.000 fly i 160 forskellige modeller, hvoraf mere end 90.000 fortsat fløj i 2009.[2]

Virksomheden fik økonomiske problemer omkring 2010, og blev herefter overtaget af Bruneis regering.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Piper PA-28-161 Warrior II

Virksomheden blev oprindeligt grundlagt som Taylor Brothers Aircraft Manufacturing Company i september 1927 af Clarence Gilbert Taylor og Gordon A. Taylor i Rochester, New York. Selskabet ænderede året efter navn til Taylor Brothers Aircraft Corporation og flyttede i 1929 herefter til Bradford i Pennsylvania. Flytningen til større faciliteter var muliggjort med støtte fra en lokal ingeniør i olieindustrien William T. Piper, der investerede 400 dollars i virksomheden.[3]

I midten af 1930'erne gik virksomheden konkurs, og William T. Piper købte aktiverne ud af konkursboet for $761.[3] Piper overtog kontrollen med virksomheden, der nu blev drevet under navnet Taylor Aircraft Company, men fortsat med C. G. Taylor som administrerende dirketør.[3] Piper, der blev kaldt "luftfartens Henry Ford", troede på, at der var en fremtid for et billigt og simpelt privatfly,[4] og virksomheden fremstillede sit første fly Piper J-3 Cub[4] ud fra denne filosofi. Efter uenighed mellem Piper og Taylor overtog Piper den fulde kontrol og virksomheden ændrede i 1937 navn til Piper Aircraft Corporation.[5] I 1937/38 gav firmaet et dansk konsortium licens til at samle Piper Cups ved Lundtofte Flyveplads. Licensproduktionen i Danmark stoppede dog kort efter som følge af 2. verdenskrig.

Under krigen byggede Piper Aircraft knap 6.000 eksemplarer af militære versioner af J-3 Cub samt svævefly og andet udstyr til militæret.[6][7] Umiddelbart efter krigen toppede produktionen i 1946 med fremstillingen af 7.800 privatfly i 1946.

Ved udbruddet af Koreakrigen opnåede Piper atter store ordrer fra militæret, der efterspurgte fabrikkens J-3 Cub. Virksomheden udvidede produktprogrammet, bl.a. med fly til landbruget, og flyttede i slutningen af 1950'erne til Florida.[8]

I Florida byggede virksomheden PA-28 Cherokee, der blev en af virksomhedens mest sælgende fly sammen med PA-31 Navajo.[9][10][11]

I slutningen af 1980'erne oplevede virksomheden økonomiske problemer og måtte i 1991 søge kreditorbeskyttelse under den amerikanske konkurslovgivnings chapter 11. Virksomheden, der tidligere hade beskæftiget over 2.000 medarbejdere bestod nu af 45 medarbejere. Efter rekonstruktionen så et nyt Piper dagens lys som The New Piper Aircraft og virksomheden kom under ejerskab af Newco Pac Inc., der var ejet af kreditorerne og et investeringsfirma.[12]

Piper blev hårdt ramt af finanskrisen i slutningen af 2000'erne og oplevede atter økonomiske problemer. Den 1. maj 2009 blev virksomheden solgt til et selskab tilhørende regeringen i Brunei.[13][14][15]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Pattillo (1998), p.83
  2. ^ Grady, Mary (January 2010). Piper Selects Aviall For Worldwide Parts Network. Hentet 2010-01-07. 
  3. ^ a b c Pattillo (1998), p. 18
  4. ^ a b Pattillo (1998), p. 19
  5. ^ Mondey (ed), (1978), p. 254
  6. ^ Trimble (1982), p. 218
  7. ^ Gilbert (1965), p. 34
  8. ^ "A New Agricultural Piper", Flight magazine, 19 December 1958, p. 934 (online archive version) retrieved 12 August 2012
  9. ^ Trimble (1982), p. 261
  10. ^ "Piper PA-31 Navajo", Frawley (1997), p.162
  11. ^ "Piper's New Medium Twin", Flight International magazine, 24 December 1964, p. 1065 (online archive version) retrieved 23 August 2012
  12. ^ Lopez, Ramon. "Piper sings a new tune: Piper's emergence from Chapter II heralds a rebirth of general aviation", Flight International magazine, 23–29 August 1995, p. 26 (online archive version) retrieved 12 August 2012
  13. ^ Pew, Glenn (May 2009). Piper Has Been Sold. Hentet 2009-05-04. 
  14. ^ American Capital Strategies, Ltd. (May 2009). American Capital Realizes $31 Million Gain From Sale of Piper Aircraft. Hentet 2009-05-07. 
  15. ^ Sobie, Brendan (July 2009). New owner brightens outlook for Piper. Hentet 2009-07-27. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bowers, Peter M. (1993). Piper Cubs. McGraw Hill. ISBN 0-8306-2170-9. 
  • Brady, Tim (2000). The American Aviation Experience: A History. Carbondale, Illinois: Southern Illinois University Press. ISBN 0-8093-2371-0. 
  • Frawley, Gerard (1997). The International Directory of Civil Aircraft , 1997/98. Fyshwick, ACT: Aerospace Publications. ISBN 1 875671 26 9. 
  • Gilbert, James (September 1965). "Mr. Piper's Cub". Flying (Ziff-Davis Publishing Company) 77 (3): 30–35. 
  • Hayduck, Robert J.. NASA Technical Memorandum 80102: Comparative Analysis of PA-31-350 Chieftain (N44LV) Accident and NASA Crash Test Data. Hampton, Virginia: NASA Langley Research Center. Hentet 31. april 2015. 
  • Lambert, Mark and Pugh, Alastair. "The Pied Pipers: In the Air with the Colourful Comanche, Tri-Pacer and Super Cub", Flight (Iliffe and Sons), Vol. 76, No. 2644, 13 November 1959, pp. 550–552
  • Mondey, David, red. (1978). The Complete Illustrated Encyclopaedia of the World's Aircraft. London: New Burlington Books. ISBN 0 906286 39 5. 
  • Pattillo, Donald M. (1998). A History in the Making: 80 Turbulent Years in the American General Aviation Industry. New York: McGraw-Hill. ISBN 0-07-049448-7. 
  • Piper Aircraft and their forerunners, R. W. Peperell & Colin M. Smith, Air-Britain, Tonbridge Kent, 1987, ISBN 0-85130-149-5
  • The New Piper Aircraft: Soaring High
  • Phillips, Edward H. (1993). Piper - A Legend Aloft. Flying Books International. ISBN 0-911139-14-1. 
  • Trimble, William F. (1982). High Frontier: A History of Aeronautics in Pennsylvania. Pittsburgh, Pennsylvania: University of Pittsburgh Press. ISBN 0822953404.