Plains cree
Plains cree er en nordamerikansk indianerstamme med reservater i både Canada[1] og USA.[2] Andre navne brugt om plains cree er bl.a. cristeneaux, nehethawa, cris,[3] samt knistenaux, som er brugt af bl.a. George Catlin.[4] Stammen taler et algonkinsk sprog.[5] Omkring 1810 bestod plains cree af cirka 350 familier eller knap 5.000 mennesker.[3] Tallet var steget til mindst 11.500 i 1860, bl.a. fordi store dele af befolkningen var blevet vaccineret mod kopper og undgik de dødelige følger af en epidemi i 1837-1838.[3]
Afhængigt af tidspunktet var stammen inddelt i syv til tolv mindre, ret selvstændige og løse grupper (bands), der hver var ledet af en høvding. Over midten af 1800-tallet bevægede grupperne sig generelt indenfor et territorium mellem Qu’Appelle River i sydøst til det øvre løb af North Saskatchewan River i nordvest (ca. til hvor Edmonton nu ligger).[3] Hver gruppe havde et foretrukkent kerneområde.[3]
Historisk skitse[redigér | rediger kildetekst]
Fra et liv som skov-indianere (cree eller ”woodland cree”)[3] i det østlige Manitoba og nordlige Ontario[3] startede plains cree forsigtigt på en ny tilværelse på prærien engang sidst i 1600-tallet.[3] Omkring 1790 var den fuldt bevidste og selvvalgte tilpasning[3] til det nye landskab fuldkommen.[3] Birkebarks-kanoen var skiftet ud til fordel for ride- og pakhesten, og en tipi havde erstattet barkhytten. Bisonen var det primære byttedyr.[3] I begyndelsen nedlagt af jægere til fods[6] brugte mændene også heste under bisonjagter efter ca. 1750.[3] Ved lejlighed drev plains cree dyrene ind i en indhegning og dræbe dem der.[7]
.jpg)
Plains cree og sortfødderne[redigér | rediger kildetekst]
Gennem en lang periode af 1700-tallet tiltog stammen sig en lukrativ rolle som mellemhandlere mellem sortfødderne vestpå og den engelske handelsstation York Factory ved Hudson Bay.[3] Skønt længe allieret med sortfødderne mod shoshone, flathead og andre stammer kom venskabet til en brat ende i 1806.[3] Frem til 1871 bekrigede de to stammer hinanden[3] bortset fra korte perioder med en skrøbelig fred.[3] Stammens allierede i assiniboine-stammen sluttede ofte talstærkt op om dens krigstogter mod sortfødderne og andre indfødte.[3] Begge stammer led et markant nederlag under et forfejlet fællesangreb på nogle sortfodslejre ved Fort Whoop-up, Alberta, i efteråret 1870.[3]
Andre fjender[redigér | rediger kildetekst]
Af andre fjender gennem tiden kan nævnes siouxerne[3], gros ventres[3] og i en periode metis.[3] Stammens relationer til de hvide var i det store hele gode.[3] Først da bisonerne gradvist forsvandt på den nordlige prærie frem mod 1879, så plains cree med vrede på de hvide handelsfolk, uden at dette dog førte til våbenbrug mod dem.[3] Flere plains cree sluttede sig til Louis Riel og hans mislykkede oprør mod de canadiske myndigheder i 1885.[8]
Plains cree i præriens handels-systemer[redigér | rediger kildetekst]
De sydlige plains cree gjorde lange handelsture ned til mandanerne og hidatsaerne i North Dakota i 1700-tallet for at bytte sig til majs[3] og siden også for at erhverve heste.[3] Stammen vedblev at sælge bisonskind og proviant (pemmican) til handelsstationerne, som pelskompagnierne byggede længere og længere inde på den canadiske prærie.[3] Også det amerikanske Fort Union i North Dakota fandt de sydlige grupper vej til for at gøre byttehandler på bedre vilkår end dem tilbudt dem i Canada af Hudson's Bay Company og rivalerne i North West Company.[3]
Etableringen af reservater[redigér | rediger kildetekst]
Ved at tilslutte sig traktater i 1874 og igen to år senere accepterede de fleste plains cree store landafståelser til Canada og etableringen af reservater.[1] Efter at have forladt Canada flakkede en lille, forenet gruppe plains crees under høvding Little Bear og plains chippewas under høvding Rocky Boy rundt i Montana i knap 30 år, før de fik tildelt et lilleput-reservat dér i 1916.[2] Indbyggerne i Rocky Boy’s reservatet regner sig selv for ét folk: Chippewa cree.[2]. I 1944 indgik Sunchild gruppen af plains cree i Canada en aftale om et reservat ved North Saskatchewan River.[1]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c VanStone, James W.: ”The Isaac Cowie Collection of Plains Cree Material Culture from Central Alberta.” Fieldiana. Anthropology, New Series, No. 17. September 1991. Publication 1427.
- ^ a b c Stamper, Ed, Helen Windy Boy and Ken Morsette Jr. (Ed.): The History of the Chippewa Cree of Rocky Boy’s Indian Reservation. Box Elder, MT, 2008.
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ Milloy, John S.: The Plains Cree: Trade, Diplomacy and War, 1790 to 1870. Winnipeg. 1988.
- ^ Donaldson, Thomas: The George Catlin Indian Gallery in the U.S. National Museum (Smithsonian Institution) with Memoir and Statistics. 1885.
- ^ Hodge, Frederick Webb (Ed.): Handbook of American Indians North of Mexico. Part 1. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 30. Washington, 1907.
- ^ Kelsey, Henry: The Kelsey Papers. Ottawa, 1929.
- ^ Franklin, John: Narrative of a Journey to the Shores of the Polar Sea, in the Years 1819, 20, 21, and 22. London, 1823.
- ^ McGinnis, Anthony: Counting Coup and Cutting Horses. Intertribal Warfare on the Northern Plains, 1738-1889. Evergreen, 1990.