Lakota

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sioux)
Spring til navigation Spring til søgning
Eddie Plenty Holes, en sioux-indianer fotograferet 1899.
Sioux-kvinden Stella Yellow Shirt med sin baby, fotograferet 1899.
Bisondans fra Buffalo Bills Vilde Vesten-forestillinger. Dette hører til de første filmoptagelser af indianere.

Lakota, et bredt forbund af nordamerikanske indianere, der talte tre beslægtede sprog. Det almindeligt brugte navn sioux regnes som en forkortelse fra sproget nadouessioux med betydningen "slanger", dvs. "fjender", en betegnelse oprindeligt benyttet af ojibwa-indianere. Østlige sioux, også kaldt santee-sioux, talte dakota-sproget, mens yankton-indianere talte nakota. Vestlige sioux, også kaldt teton-soux, talte lakota. Til dem hørte sortfod-, brulé-, hunkpapa-, miniconjou- og oglala-sioux-stammen m.fl.[1]

Stammer og hovedgrupper[redigér | redigér wikikode]

Lakota er en del af et forbund, som består af syv beslægtede stammer, som kalder sig Oceti Sakowin (= Syv Rådsbål, dvs "syv nationer") og taler lakota. Der er følgende hovedgrupper:

  • Mdewakanton (dakota)
  • Wahpeton (dakota)
  • Wahpekute (dakota)
  • Sisseton (dakota)
  • Yankton (dakota)[2]
  • Yanktonai (dakota)
    • Upper yanktonai
    • Lower yanktonai eller hunkpatina, hvortil regnes assiniboin (nakota)[3]
  • Teton (lakota)
Opdeling i syv hovedgrupper:

Lakotaerne kaldte sig selv Ikce Wicasa, hvilket betyder "mennesker".[4] På samme vis kalder cheyenne-indianere sig tsistsistas, også med betydningen "mennesker".[5]

Lakota-erne, som taler den vestligste af de tre dialekter, var de mest krigerske og mest talrige, og opfostrede de mest berømte høvdinge.

Der var 20.000 lakotaer omkring 1750, mens der i dag findes omkring 70.000, hvoraf de 20.500 stadig taler sproget.

Efter hestens ankomst blev lakotaerne en del af præriekulturen, der havde bisonen og hesten som omdrejningspunkter. Lakotafolket var allieret med arapaho- og cheyenne-stammerne, og sammen besejrede de det 7. kavaleri i slaget ved Little Bighorn i 1876. De blev selv endeligt besejret 14 år senere ved massakren ved Wounded Knee.

Staterne Nord- og Syd-Dakota er opkaldt efter sioux-stammen.

Oglala[redigér | redigér wikikode]

Blandt de mest kendte indfødte amerikanere fra oglala-stammen er:

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://www.britannica.com/topic/Sioux
  2. ^ Ullrich, Jan (2008). New Lakota Dictionary (Incorporating the Dakota Dialects of Yankton-Yanktonai and Santee-Sisseton). Lakota Language Consortium. s. 2. ISBN 0-9761082-9-1. 
  3. ^ https://www.britannica.com/topic/Assiniboin
  4. ^ [1] Damien Francois: The Self-destruction of the west (s. 28)
  5. ^ https://cheyenneandarapaho-nsn.gov/project/tribal-history/