Plantesygdom

Meldug på et blad af Spids-Løn er et godt eksempel på en plantesygdom.

Plantesygdomme er de sygdomme, som rammer de dyrkede planter. Disse sydomme kan skyldes angreb af bakterier, svampe, virus eller MLO, men de kan også være fremkaldt af miljøpåvirkninger så som frost, tørke, skygge, konkurrence eller dårlige jordbundsforhold. Endelig må man regne dyrkningsfejl, forurening og andre menneskelige forhold med blandt årsagerne til plantesygdomme. Derimod regnes angreb af dyr (skadedyr) normalt ikke blandt sygdommene.

Plantesygdommenen kan inddeles på to måder: enten efter de angrebne plantearter eller efter skadegørerne. Det kan være en fordel for plantedyrkerne at få et overblik over samtlige de sygdomme, skader og angreb, som en bestemt plante kan lide af, men det kan på den anden side også være nyttigt at vide, hvilke plantearter en bestemt skadegører kan angribe og altså komme fra.

Forebyggelse

I forholdet til plantesygdommene arbejder man på to planer. Dels søger man at forebygge, at det skal komme til et angreb, og dels søger man at bekæmpe eller afhjælpe den skadegører eller sygdomsårsag, der ligger bag plantens sygelighed. I forebygggelsen indgår hygiejniske **tiltag, der skal sikre, at sygdomskim ikke overføres til planterne under dyrkningsprocessen. Desuden indgår der kontrol og varsling af kommede angreb fra bestemte skadegørere og en systematisk fjernelse af planter, der kan virke som smittekilder. I de senere år har man desuden satset stærkt på opbyggelse af naturlig eller kunstig resistens hos økonomisk betydningsfulde plantearter.

Bekæmpelse

Ofte svigter forebyggelsen dog helt eller delvist, og i så fald kan det komme på tale at bekæmpe skadegøreren. I den situation overvejer man nøje, om det er økonomisk forsvarligt at gøre det. Udgifterne til bekæmpelsesmidler, arbejdstid, slitage, drivmidler og skader på afgrøden må afvejes mod det forventede tab ved angrebet. På den måde kan man regne sig frem til en tærskelværdi for angrebet, som betyder, at man først sætter bekæmpelsen ind, når angrebet har nået et omfang, der overstiger den økonomiske tærskel.

Først derefter kan man overveje, hvilken bekæmpelsesmetode der skal bruges, hvilke midler der skal anvendes og hvor koncentreret bekæmpelsen skal foretages. I valget af midler indgår overvejelser om midlernes akutte og langsigtede giftighed, nedbrydningstid for restkoncentrationer og risikoen for at skabe resistens hos skadegørerne. Desuden har prisen på midlerne naturligvis også en stor betydning, og det samme gælder hensynet til det omgivende miljø og den biodiversitet, man ønsker at opretholde.

Skadegørere

Bakterier

Ildsot er en bakteriesygdom, som angriber kærnefrugt-planter, her på æble.

Blandt de alvorlige bakteriesygdomme på planter kan nævnes

• Rodhalsgalle Agrobacterium tumefaciens
• Ildsot Erwinia amylovora
• Ringbakteriose Clavibacter michiganensis

Svampe

Rosenstråleplet er en svampesygdom, som angriber rosernes blade ("bladpletsvamp").

Alvorlige svampesygdomme er

• Sæksvampe (Ascomycota)
  • Skimmel Fusarium spp.
  • Rodråd Thielaviopsis spp.
  • Visnesyge Verticillium spp.
  • Sneskimmel Microdochium nivale
  • Meldrøjer Claviceps purpurea
• Køllesvampe (Basidiomycota)
  • Tøndersvamp Fomes fomentarius) = Fyrsvamp
  • Ægte Hussvamp Serpula lacrymans
  • Kornets sortrust Puccinia graminis
• Ægsporealger Oophycae
  • Rodbrand Phytophthora spp. og Pythium spp.

Virus

Mosaik i kronblade af tulipan forårsaget af tulipanmosaikvirus

Eksempler på virusarter, der kan forårsage plantesygdomme er

• Comoviridae
  • Hindbærringpletvirus (= Raspberry ringspot virus (RRSV))
  • Tobakringpletvirus (= Tobacco ringspot virus (TRSV))
• Caulimoviridae
  • Blomkålmosaikvirus (= Cauliflower mosaic virus (CaMV))
  • Sojabønnemotlevirus (= Soybean chlorotic mottle virus (SbCMV))
• Potyviridae
  • Kartoffelvirus Y (= Potato virus Y (PVY))
  • Tulipanmosaikvirus (= Tulip breaking virus (TBV))

MLO

MLO eller MykoplasmaLignende Organismer er egentlig bakterier uden fastcellevæg. De kan fremkalde sygdomme som f.eks.

• Grønne kronblade hos Jordbær (= MLO)
• Hindbærdværgsyge (= Rubus stunt MLO)

Fysiogene sygdomsårsager

De såkaldte "fysiogene" sygdomsårsager er en hel række af ydre forhold, som kan skade planterne på kritiske tidspunkter i deres livsforløb. Det drejer sig om lynnedslag, frost (især barfrost), vind (stormfald, korn i leje), nedbør (hagl, isslag, slagregn og tøsne), oversvømmelse, tørke, skygge (konkurrence fra ukrudt), saltskader (overgødsking) og mangel på afgørende mineralske stoffer (kvælstofmangel, kaliummmangel, fosformangel, magnesiummangel m.fl.).

Menneskeskabte årsager

Blandt de menneskeskabte årsager til sygelighed hos planterne kan nævnes "traktose" (= komprimeret jord), dyrkningsfejl (dårligt landmandskab, manglende uddannelse, svigtende omhu), forurening (luftforurening, jordforurening, pesticidskader) og fejl under høst, transport og lagring af afgrøderne samt vandalisme.