Virus (biologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Vira ?
Influenza A virus.
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne: Biota
Domæne: Acytota, aphanobionta (ikke-cellet liv)
Rige: Vira (Virus)
Grupper
  • dsDNA
  • ssDNA
  • dsRNA
  • +ssRNA
  • -ssRNA
  • ssRNA-RT
  • dsDNA-RT
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Virus.

Et biologisk virus (flertal virus, vira eller virusser; - virus er den korrekte latinske flertalsform, mens de to øvrige er fordanskede udgaver[1]) er en lille partikel, som består af et stykke DNA eller RNA, ofte pakket ind i et capsid (proteinkapsel) og evt. en plasmamembran. Viruspartiklen fungerer som en parasit da den kræver en celle for at kunne kopiere sine gener og sig selv. Da viruset ikke har et stofskifte, er det ofte svært at bekæmpe virussygdomme medicinsk.

Opdaget af botanikeren D. Iwanowski i 1892 da vand fra en syg tobaksplante, efter at have været filtreret i et bakteriefilter, inficerede en rask tobaksplante. Virus betyder gift. I 1935 krystalliserede virologen W. M. Stanley TMV (tobaksmosaikvirus) og påviste viras semilivsform.

Vira har ikke et traditionelt slægtskab, de er nærmest beslægtet med deres værtsorganismer. Tobaksmosaikvirus er tættere beslægtet med tobaksplanten end den er beslægtet med influenzavirus, der igen er tættere beslægtet med mennesket.

2/3 af alle vira inficerer planter, resten inficerer dyr og bakterier (bakteriofag).

Der er en lighed mellem virus-DNA og værtsorganismens nonsens-DNA. Vira er formentlig undsluppen nonsens-DNA og nedkæmpes i de fleste tilfælde af immunsystemet.

De fleste vira har en negativ korttidseffekt eller langtidseffekt for værten, men i få situationer kan vira være en fordel. [2]

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Skematisk fremstilling af et Adenovirus.

Biota

  • Vira
    • DNA virus
      • Dobbeltstrenget DNA virus
        • Orden: Caudovirales
      • enkeltstrenget DNA virus
    • Revers transkriberende virus
      • DNA revers transkriberende virus
      • RNA revers transkriberende virus
        • Familie: Retroviridae
    • RNA virus
      • Dobbeltstrenget RNA virus
      • negativt polariseret enkeltstrenget RNA virus
        • Orden: Mononegavirales
      • positivt polariseret enkeltstrenget RNA virus
        • Orden: Nidovirales
    • Subvirale agens
      • Satellitter
      • Viroider kort-kodede (220 nukleobaser), nøgne vira der kun angriber planter; har scRNA (small cytoplasmic RNA)
      • Prioner (cum grano salis)

Baltimore klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Deler virus i 7 grupper, efter deres arvemasse og deres replikationsmetode.

Gruppe I – Dobbeltstrenget DNA-virus (dsDNA)[redigér | redigér wikikode]

Gruppe II – Enkeltstrenget DNA-virus (ssDNA)[redigér | redigér wikikode]

Gruppe III – Dobbeltstrenget RNA-virus (dsRNA)[redigér | redigér wikikode]

Gruppe IV – Positivt polariseret enkeltstrenget RNA-virus (+ssRNA)[redigér | redigér wikikode]

Gruppe V – Negativt polariseret enkeltstrenget RNA-virus (-ssRNA)[redigér | redigér wikikode]

Gruppe VI – Reverstranskriberende enkeltstrenget RNA-virus (ssRNA-RT)[redigér | redigér wikikode]

Gruppe VII – Reverstranskriberende dobbeltstrenget DNA-virus (dsDNA-RT)[redigér | redigér wikikode]

  • Hepadnavirus
Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Morfologisk klassifikation af vira[redigér | redigér wikikode]

  • Icosahedriske (kubiske) capsider.
    • Adenoviridae
    • Caliciviridae
    • Hepadnaviridae f.eks. Hepatitis B
    • Papovaviridae f.eks. fodvorter
    • Parvoviridae f.eks. lussingesyge/5. børnesygdom
    • Picornaviridae f.eks. et forkølelsesvirus
    • Reoviridae f.eks rotavirus
    • Med membrankappe:
      • Flaviviridae f.eks. Gul feber
      • Herpesviridae f.eks. skoldkopper
      • Togaviridae f.eks. røde hunde
  • Heliske (filamentøse) capsider.
    • TMV Tobaksmosaikvirus
    • Med membrankappe:
      • Bunyaviridae
      • Coronaviridae f.eks. SARS
      • Filoviridae f.eks. ebola
      • Orthomyxoviridae f.eks. influenza A
      • Paramyxoviridae
      • Rhabdoviridae f.eks. rabies
  • Komplekse capsider.
    • f.eks. Bakteriofag
    • Med membrankappe:
      • Arenaviridae f.eks. Lassafeber
      • Poxviridae f.eks. kopper
      • Retroviridae f.eks. HIV

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Dansk Sprognævn (9. juli 2013). "Vedr. flertalsformen af virus". http://www.dsn.dk/nyt/nyheder/2013/virus%20eller%20vira.pdf. 
  2. May 17, 2007, Science Daily: Herpes infection might have an up side Citat: "...U.S. medical scientists say a herpes virus infection has an unexpected up side, at least in mice, since it protects them against bacterial infections..."

Kilder/litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Henderson's Dictionary of Biological Terms, 11th Edition, 1997, ISBN 0-582-22708-9, Longman
  • L. Margulis, Schwartz, K.V.:Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition, 1988, ISBN 0-7167-1912-6, Freeman.
  • G. Witzany.: Natural Genome Editing Competences of Viruses. Acta Biotheoretica. 2006, 54: 235-253.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]